KÆRESTENS VENNER TRUER MIN VEN

hej bp
jeg er meget ked af det. jeg har en sød kæreste som jeg holder meget af og en god drengeven som jeg bare er venner med. jeg har snakket med min kæreste om det og han synes det er helt ok.

men hans venner udspionerer min ven og filmer os hvis vi går sammen. de bagtaler og siger ting om os til min kæreste og jeg har slet ikke gjort noget. de har også truet ham. jeg er mega ked det for jeg vil hverken miste min kæreste eller min ven.

hvad skal jeg gøre
pigen på 15

SVAR:

Hej Pigen på 15

Hvor er det nederen. Vi her i BP synes at det lyder vildt mærkeligt og upassende, så vi vil råde dig til at bede din kæreste om, at få hans venner til at stoppe.

Det rager nemlig ikke dem, så længe din kæreste og dig er enige om at det er fint, at du hænger ud med din gode ven, har INGEN andre noget at skulle have sagt.

Håber det løser sig

Emma 18 år

Ps. At de filmer jer, minder faktisk om online mobning. Så hvis det ikke stopper med DET SAMME, så skal du snakke med jeres lærer om det.

Kh Jon

ENSOM I SKOLEN

Jeg føler mig ensom i skolen. De andre snakker ikke rigtig til mig og jeg har svært ved at åbne op.

Jeg flyttede skole sidste jul og skolen har været ret lukket i år.

Hvordan skal jeg få åbnet op til de andre.

SVAR:

Hej

Tusinde tak for dit brev!

Jeg kan godt forstå, at du har det svært, især nu hvor Corona fylder så meget.

Det kan være rigtig svært at åbne sig op, hvis man føler at de andre ikke interesserer sig for en, men måske føler de andre fra klassen, at de ikke kender dig og derfor ikke ved om du interesserer dig for dem. Jeg synes du skal prøve at tage initiativ og vise at du gerne vil være en del af klassen, og det kan du gøre på mange måder.

Måske har du nogle fælles interesser med nogen fra klassen, eller så kunne du holde en “hygge”aften, hvor du inviterer nogle af pigerne / drengene.

Jeg ved dog ikke om du er en pige eller en dreng, men jeg er sikker på at du nok skal finde en vej ind i klassen. Dog skal du være opmærksom på, at det godt kan tage lidt tid og du derfor skal være tålmodig.

Jeg er sikker på at du har meget at byde på, så bare giv den gas.

Jeg håber at du kommer op på hesten igen, da du selvfølgelig ikke skal gå rundt og være ked af det.

Kærlig hilsen

Marie Louise 23 år.

FØLER SIG TYK

Hej Børnepanelet

Jeg er en pige på 13. Jeg føler mig al for tyk. De andre er meget tyndere en mig og jeg synes det er pinligt gå i bad til idræt. Jeg træner ret meget og spiller fodbold og jeg passer også på hvad jeg spiser. Men alligevel er jeg tykkere end dem fra min klasse. De andre går i crop top og ser smukke ud. Jeg føler mig bare grim og tyk. Hvad skal jeg gøre.

SVAR:

Hej med dig.

Jeg kan virkelig godt forstå det. Jeg har også selv altid været lidt større end mine klassekammerater, og det har også været svært.

Jeg synes at så længe du dyrker lidt motion og spiser godt (og lidt usundt en gang imellem, fordi det er ok;) ) skal du prøve at blive glad for og acceptere dig selv. Og jeg ved det er s¨å svært, når man kigger på ens tynde klassekammerater som går i crop tops osv. Men husk på at din vægt ikke skal diktere din lykke, dit værd, eller dit tøjvalg. Og at du er dig! og det er godt nok om du så er tynd eller ej.

Noget der hjalp mig var at følge forskellige insta hastags så som #selflove som ofte viser mere autentiske mennesker. Jeg forstår virkelig at det er svært at kunne lide ens krop, især som teenager, så du må være tålmodig med dig selv.

Håber at det hjælper og du husker at være sød mod dig selv.

Vh Emma Online 17 år

PS. Der er lavet mange undersøgelser der viser at unge generelt tegner sig selv “grimmere” og “tykkere” end de er. Ens selvbillede stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Så lyt til Emma og elsk dig selv som du er!

STRESS OVER UDDANNELSE

Hey Bp
Jeg har det ret stres. Går i 9ende klasse og skal blive uddannelses parat. Jeg ved ik hvad jeg vil og om jeg kan komme på gym. Jeg ved heller ik om jeg er egnet. Det ligger ret meget pres på.
Hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hejsa

Jeg er ked af at høre at du har stress på. DEt er super dumt at man allerede i 9. klasse skal have en ide om hvad man vil med sit liv. Det bedste og det vigtigste råd jeg kan give dig, er at du ikke behøves at tage direkte på gymnasiet. Selv tog jeg 10. klasse efter 9. hvor jeg fik tid til at slappe af, lære mig selv at kende og finde ud af hvad jeg vil.

Så jeg synes at du skal prøve det. Et efterskole år er en mega fed oplevelse, men det kan måske være svært at komme ind pga at det er så sent og fordi det koster.

Hvis du ikke kan tage på efterskole, eller ikke har lyst, så er der bare normal 10. hvor du så bor hjemme, og kan love dig at det er lige så fedt.

Så husk på at du ikke behøver at tænke på gym, der er andre muligheder. Du behøver heller ikke være uddannelsesparat for at tage 10.

Håber det hjalp

Hilsen Olivia

TRIST UDEN GRUND

Hej Hej

Jeg føler mig trist. Ikke rigtig over noget. Det er bare sådan en grundstemning.
Kender i det? Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre.

SVAR:

Hejsa

Vi kender godt når man bare er trist. Det er en ting som nærmest alle teenagers går igennem, men det betyder ikke at dine følelser ikke er seriøse.

Vi synes du skal prøve at snakke med en du stoler meget på, som en ven eller en forældre, og prøve at forklare hvordan du har det. Det er altid lidt bedre at sætte ord på det man føler, og det kan være at de kan hjælpe dig.

Hilsen Olivia Z

Ps. Du kan også tage fat på din sundhedsplejerske hvis det bliver ved. Det er vigtig at tage alvorligt, særligt hvis man føler sig depressiv. – Jon

TRO ELLER IKKE TRO?

Tror i på gud? Mine forældre er religiøse og vi beder bordbøn og går i kirke. Men jeg tror ikke rigtig på gud ligesom mine forældre.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre for jeg synes ikke det virker rigtigt at blive konfirmeret. Jeg tvivler meget og mine forældre vil helt sikkert blive meget kede af det hvis jeg ikke bliver konfirmeret.

Hvad synes i?
Tvivleren

SVAR:

Hej Tvivleren

Tusinde tak for dit brev, og jeg håber jeg kan hjælpe.

For at besvare dit første spørgsmål, så nej, jeg tror ikke på Gud. Jeg er dog blevet konfirmeret, men kun fordi alle i min familie er blevet konfirmeret, og fordi hvis jeg ikke blev konfirmeret, så ville jeg ikke få en fest. Den dag i dag fortryder jeg at jeg blev konfirmeret, fordi jeg er ateist, og det har været spild af penge for mine forældre.

Jeg kan godt forstå at du er i tvivl om dit valg, hvis det er noget dine forældre ønsker. Jeg synes dog, at du skal vælge ikke at blive konfirmeret, hvis du ikke tror på gud. Jeg tror du vil finde det forkert, da man skal til præst og en masse forberedelse inden du skal konfirmeres.

En ide kunne være at snakke med dine forældre, og om du kan få en non-firmation, så i stadigvæk fejrer dig. Men uanset hvad, så er det din beslutning, og hvis du ikke føler dig comfortable ved konfirmation så synes jeg ikke du skal gøre det.! 🙂

Kærlig hilsen

Marie Louise 23 år

FINDES I STADIG

Hey

Findes i stadig.? Har i også været lukket på grund af Corona. Hvad har i så lavet?

Kh B

Svar:

Hej B

Ja, men vi har været lukket på grund af Corona. Det fleste fra BP har haft virtuel undervisning før sommerferien.

I sommerferien har de fleste af os været i Danmark eller et enkelt smut til Tyskland.

Knus BP

BANGE FOR CORONA

Hej BP

Jeg er bange for Corona og har svært ved t forholde mig til hvordan vi skal opføre os. Det er som om alle bare er vendt tilbage til normal, men der er vel stadig virus. Jeg har familie i New York hvor det står slemt til, men det er som om mine venner ikke tager det seriøst.

Kram
Den nervøse

Svar:

Hej nervøse

Jeg kan godt forstå du har et svært ved at forholde dig til det, det er ikke nemt, men det er noget vi alle må prøve. Det bedste du kan gøre, er at vaske og/eller spritte hænder, og holde lidt afstand i det offentlige rum.

Men det går fremad og landet bliver lukket lidt mere op. Der er ikke så meget andet at gøre end at følge hvad regeringen og din lærer siger.

Hilsen Frederik

CORONA KEDSOMHED

Hvad gør i mens der er Corona? Jeg kan ikke se mine venner siger mine forældre. Det er kedeligt og mine venner må gerne se hinanden så jeg føler mig uden for.

Svar:

Hej med dig

Vi kan godt forstå, at du føler dig uden for, når du ikke kan få lov til at være sammen med dine venner. Det med at holde afstand kan godt være svært, men vi håber at det er blevet bedre , når nu du er startet i skole igen.

Vi her i BP har heller ikke kunnet mødes i mange måneder, så vi har prøvet at skrive lidt sammen (men vi har ikke været helt gode til det). Forhåbentligt fik du lov til at se dine venner lidt her i sommerferien, eller i hvertfald nu 🙂

Hilsen BP

INGEN KENDES VED MIG

Her efter sommer er det som om at ingen rigtig vil kendes ved mig i klassen. Jeg var ikke totalt populær før men jeg havde da nogle venner. Min bedst ven har skiftet klasse til en anden skole.

Hvad skal jeg gøre

SVAR:

Det var da godt nok lidt af en øv start på det nye skoleår, så vi kan godt forstå, at det går dig på.

Vi foreslår enten at du prøver at finde nogle med samme interesser som dig, og at snakke med nogle som du måske ikke har snakket med før.

Ellers så se om du kan finde ud af om der er sket en misforståelse eller lignende, siden de ikke vil kendes ved dig.

Hvis det bliver alt for slemt, kan du vælge at skifte klasse eller skole.

Vi håber dog at du kan finde ud af det.

Hilsen BP