Hvad gør i mens der er Corona? Jeg kan ikke se mine venner siger mine forældre. Det er kedeligt og mine venner må gerne se hinanden så jeg føler mig uden for.
Svar:
Hej med dig
Vi kan godt forstå, at du føler dig uden for, når du ikke kan få lov til at være sammen med dine venner. Det med at holde afstand kan godt være svært, men vi håber at det er blevet bedre , når nu du er startet i skole igen.
Vi her i BP har heller ikke kunnet mødes i mange måneder, så vi har prøvet at skrive lidt sammen (men vi har ikke været helt gode til det). Forhåbentligt fik du lov til at se dine venner lidt her i sommerferien, eller i hvertfald nu 🙂
Her efter sommer er det som om at ingen rigtig vil kendes ved mig i klassen. Jeg var ikke totalt populær før men jeg havde da nogle venner. Min bedst ven har skiftet klasse til en anden skole.
Hvad skal jeg gøre
SVAR:
Det var da godt nok lidt af en øv start på det nye skoleår, så vi kan godt forstå, at det går dig på.
Vi foreslår enten at du prøver at finde nogle med samme interesser som dig, og at snakke med nogle som du måske ikke har snakket med før.
Ellers så se om du kan finde ud af om der er sket en misforståelse eller lignende, siden de ikke vil kendes ved dig.
Hvis det bliver alt for slemt, kan du vælge at skifte klasse eller skole.
Er din ven/veninde lidt en player eller en der håbløs romantiker? Har de en ny forelske hvert andet minut og er det dig der skal høre på både crushes og knuste hjerter? I denne del af vores kærligheds tema, vil vi skrive lidt om at altid være den der skal høre på de andres forelskelser.
“Get oooooooover yourself
Kærlighed, kærestepar og hjerter. Alle nogle positive ting,
som du er ved at være godt træt af. Her i BP har vi en blanding af dem der
bliver forelsket og dem der skal høre på det. For nogen kommer alt det med
kærlighed osv. Naturligt, men det er langt fra alle som er gode til det, eller
måske tør/har lyst til at springe ud i det. Man kan blive jaloux, irriteret,
træt osv. af at skulle høre om det nyeste hotte crush. For nogle gange er man
bare ikke interesseret i kærlighed og det er helt okay.J
Men nu hvor vi nærmer os forår kan du godt forberede dig på
at kærligheden begynder at spirer og at flere af dine venner vil begynde at
forelske sig. Hvis det bliver for meget for dig at høre på som en god ven må du
huske at sige fra hvis snakken om sommerfugle i maven og hvor hot personen fra
den lokale cafe er, begynder at irritere dig. Det betyder ikke at man skal lade
vær med at blive glad på andres vegne. Selvom du skal sige til når der bliver
for meget med al det kærlighed, så skal du også passe på med at blive direkte
bitter over det. Dine venner er forelskede og det kan man sagtens være glad for
på deres vegne.
Når man snakker om at være bitter som single, så tænker
mange altid på valentinsdag, som jo er dedikeret til alle kæresteparrene. Denne
dag kan godt virke overdrevet og som noget irriterende, men hvis din ven skal
på en date, så er det ikke god stil at være nedladende over for dem. Og desuden
så er der altid chokolade på tilbud dagen efter, så det er ikke helt skidt;)
Mobilen kan også nogle gange være irriterende, hvis din
ven/venindes kæreste hele tiden skriver og sender snaps, så du ikke kan føre en
normal samtale med vedkomne. Her er det fair game at sige til det er det er
lidt for meget. Ikke at de ikke må skrive med kæresten, men at de bare skal
være opmærksom på at du også er der, og gerne vil snakke med dem selv.
Kærlighed er noget forvirrende noget, og det kommer til folk
på forskellige tidspunkter. Så bare rolig, selv din lækreste, mest håbløst
romantiske ven/veninde, holder også en pause med kærligheden fra gang til gang.
Jeg føler mig lidt alene i min klasse. Jeg går i 7. klasse. Mine to bedste veninder er gået ud og klassen er egenlig fin nok. Men jeg keder mig og ved ikke helt hvem jeg skal snakke med.
Svar:
Hej Pip
Da jeg var i ca. den samme situation besluttede jeg mig for at få det bedste ud af at jeg var “venneløs”. Jeg kiggede rund i klassen og fik øje på de 5 mest interessante mennesker og begyndte at snakke med dem. Nu er jeg gået fra at have fem venner, til at være sammen med næsten hele klassen. Hvis det ikke virker og at HADER at være i klassen, kan du jo overveje at skifte skole.
Jeg har ingen veninder og ellers havde jeg en fra parallelklassen men hun er flyttet til Århus nu og jeg bor i København. Hvad skal jeg gøre for jeg er ked af det. Hjælp fra pige 12år
Svar:
Hejsa Jeg kan godt forstå, at det kan være meget svært at være alene, især når man jkan se alle andre piger i ens klasse have en. Sådan havde jeg det hvert fald da jeg gik i 6-8. Det kan være rigtig svært, at finde nogle man kan være sammen med, og det er okay! Det jeg synes du skal gøre, er at gøre en ekstra indsats for at være social i klassen, også selvom det kan være rigtig ubehageligt. Sæt dig og deltag i samtaler i pausen og prøv at foreslå at lave ting med de andre piger efter skolen. Det værste der kan ske, er at de siger nej, og hvis de gør, så er det okay, for så ved de at du er interesseret i at være sammen med dem, og så er der større chance for at de rækker du til dig.