FØLER SIG TYK

Hej Børnepanelet

Jeg er en pige på 13. Jeg føler mig al for tyk. De andre er meget tyndere en mig og jeg synes det er pinligt gå i bad til idræt. Jeg træner ret meget og spiller fodbold og jeg passer også på hvad jeg spiser. Men alligevel er jeg tykkere end dem fra min klasse. De andre går i crop top og ser smukke ud. Jeg føler mig bare grim og tyk. Hvad skal jeg gøre.

SVAR:

Hej med dig.

Jeg kan virkelig godt forstå det. Jeg har også selv altid været lidt større end mine klassekammerater, og det har også været svært.

Jeg synes at så længe du dyrker lidt motion og spiser godt (og lidt usundt en gang imellem, fordi det er ok;) ) skal du prøve at blive glad for og acceptere dig selv. Og jeg ved det er s¨å svært, når man kigger på ens tynde klassekammerater som går i crop tops osv. Men husk på at din vægt ikke skal diktere din lykke, dit værd, eller dit tøjvalg. Og at du er dig! og det er godt nok om du så er tynd eller ej.

Noget der hjalp mig var at følge forskellige insta hastags så som #selflove som ofte viser mere autentiske mennesker. Jeg forstår virkelig at det er svært at kunne lide ens krop, især som teenager, så du må være tålmodig med dig selv.

Håber at det hjælper og du husker at være sød mod dig selv.

Vh Emma Online 17 år

PS. Der er lavet mange undersøgelser der viser at unge generelt tegner sig selv “grimmere” og “tykkere” end de er. Ens selvbillede stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Så lyt til Emma og elsk dig selv som du er!

ER IKKE UDVIKLET SOM DE ANDRE

Hej BP. Jeg er ikke så udviklet som de andre piger i klassen og min bedste veninde fx har jeg ikke nogen bryster og det har alle de andre så det er rigtig nederen . Har heller ikke fået mens . Kan jeg gøre noget for de andre ser meget bedre ud end mig.

Svar:

Hej Tulle

Nu er jeg næsten sikker på at du har hørt det her før, men folk, især piger, kommer i puberteten på meget forskellige tidspunkter, og nogle kommer desværre lidt bare senere i gang end andre. Jeg kan godt forstå, at du er frusteret over det. Det var jeg også da jeg var 13. Det er først her i gymnasiet, at jeg har fået lidt kvindelige former.

Hvis du gerne vil passe lidt ind med de andre piger, så kan du fx købe en BH som ikke har en bøjle (den ståltråd der støtter ens bryster). Selvom du ikke har bryster endnu, så kan BH’en give blusen lidt buler og man føler sig også lidt mere voksen, når man har en BH på 🙂

Lidt strammere tøj kan også fremhæve dine former også selvom du måske ikke føler at du har former.

Jeg håber det hjælper.

Hilsen Freja, 17 år

PS. Så er mens ikke så fedt som man skulle tro. Man bliver hurtigt træt af det 😉