INTERVIEW MED SKUESPILLERNE FRA SKAM 3!

Andreas Dissing Hyttel, Nikolai Groth og Andreas Dittmer der alle spillede med i SKAM 3 på Aveny-T var så søde at stille op til et interview med Børnepanelet efter visningen. Her er en redigeret udskrift af samtalen:

Børnepanelet: Hvilke roller spillede I?

  • (Andreas Dissing Hyttel – Jonas/ Far) Jonas er den ven man ville ønske man havde, især hvis man skulle springe ud som bøsse. Så jeg kan spejle mig meget i ham. Det er en fed rolle at arbejde med, den giver god mening og jeg kan bruge mig selv meget
  • Jeg (Nikolai Groth – Even) minder ikke så meget om Even personligt. Det synes jeg bare er fedt. Det giver mig et indblik i en anden person end mig selv. Det var Wow hvem er ham her, med alle de maniske og psykiske problemer han har.
  • Jeg (Andreas Dittmer – Eskild) spillede også Eskild sidste år, så jeg har arbejde noget med den karakter. Nu er jeg selv heteroseksuel, men det er ret spændende at dykke ind i rollen, og der er en balancegang når man en homoseksuel rolle, især Eskild, for han er meget flamboyant og straight forward. Han er ude af skabet og har været det et stykke tid. Og man må passe på at man ikke overdriver rollen og man giver karakteren kød på.

Børnepanelet: Hvad er det fedeste ved at spille med i forestillingen?

  • Jeg (Andreas Dissing) har kun været med i meget kort tid, så det fedeste for mig er bare at komme ind i det og lære replikkerne og karakteren og kende. Jeg har ikke haft et reelt prøve forløb. Så det er fedt for mig at kunne tappe mere og mere ind i det der eksisterer i forvejen.
  • Jeg (Nikolai) synes det er fedt at spille teater, fordi det har jeg aldrig gjort før eller ikke siden skolemusical, så det at kunne stå op og gå på arbejde med noget man elsker. Jeg har det bare fedt over at skulle herover
  • (Andreas Dittmer) Det er den måde publikum tager imod det på. Det holder det i live for mig. Man ved aldrig hvordan de er på dagen, men det er bare fedt at mærke deres reaktioner. Om det så er godt eller skidt. Publikum gør meget for hvordan forestillingen bliver i sidste ende.

Børnepanelet: Du sagde at du ikke kunne spejle dig så meget Even men du må da kunne spejle dig i noget?

  • (Nikolai) Jajaja. Det at være den alder. At være forelsket. Alle sådan nogle ting. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Og det er også det jeg trækker på når jeg skal spille ham. Jeg kan sætte mig ind i alderen, at være forvirret og være forelsket.

Børnepanelet: Hvad føler i at unge mennesker kan få ud af forestillingen?

  • Skam er bare et genialt sted at blive introduceret til teateret. Og mange unge er slet ikke vant til teateret. Det er en ung historie og det er ikke sådan en gumpetung materiale med lange monologer der tager flere timer. Det er hurtige replikker og stykket tager bare halvanden time. Så det er lige til at gå ind til.
  • En anden ting, er at det handler om at være sig selv og stå ved sig selv. Altså hvis Isak bare havde åbnet sig op og snakket til sine venner og stået ved sig selv, så havde de jo løst konfliktet med det sammen. Det ville selvfølgelig være en væsentlig kedeligere historie. Men det er lektien: at stå ved sig selv.
  • Sådan en generel ærlighed. Han bliver ved med at fornægte og smålyve over for sine venner. Hvis han havde snakket med Jonas og de andre og havde sagt ”jeg er går rundt og er lidt forvirret”, så havde de jo taget imod det.
  • Så en ærlighed og åbenhed og en forståelse for at vi alle bare er mennesker

Børnepanelet: Hvordan synes i at emnerne seksualitet og psykisk sygdom bliver behandlet?

  • En af styrkerne ved denne forestilling og serien generelt, er den måde de behandler psykisk sygdom på. Fordi hele Magnus’ perspektiv på det er at moren ikke er hjernedød bare fordi hun har en psykisk lidelse. Der er en form for aftabuiserende over det.
  • Og det samme med seksualiteten. Hvor de eksempelvis skal hjælpe Isak med at skrive en SMS. Der spiller seksualiteten jo ingen rolle.
  • Ja, jeg kan tilslutte mig alt hvad han siger. Det er netop det der med at aftabuisere. For eksempel med homoseksualiteten. Det er også meget for nogle teatergængere. Der sad jo nogle lidt hårde drenge på forreste række i dag. De har helt sikkert ikke set nogle fyre der ligger og snaver. Det er sgu sjovt nok at de vrider sig lidt i sædet.
  • Ja og det er på mange måder er det jo også fyre som dem vi gerne vil have ind og se forestillingen. Så det kan blive rykket lidt. OG vi endte jo også med at vinde dem over. Det sad jo og havde lidt modstand på i starten, men så sad de alligevel og var helt optaget til sidst.

Børnepanelet: Der er tit fokus på samfundets syn på homoseksualitet når man behandler det her emne. Men hos jer er det mere individets syn på sig selv. Fordi Isak egentlig kæmper mere med sine egne meninger end sin venner meninger. Da han endelig fortæller det, accepterer alle hans venner det jo.

  • Det er så fedt et perspektiv og det er fedt at det for plads. For tredive år siden var det jo helt anderledes. Vi har haft besøg af nogle ældre homoseksuelle par over 60 og de siger ”det var fanme ulovligt da vi var børn”. Der har tiderne virkelig ændret sig. Langt det største Isak skulle overkomme var inde i hans eget hoved og det betyder slevfølgelig ikke, at der ikke er nogle problemer i samfundets øjne, men der er sket helt vildt meget, og Isaks problem er overvejende hans egen accept.
  • Og samfundet består jo også af enkelte mennesker, så hvis vi gerne vil påvirke samfundet er det jo også godt at have det fokus. Det kunne være fedt hvis nogle tænkte ”Jeg ville gerne være så god en ven hvis min ven sprang ud og havde problemer”. Det ville jo være en fed personlig ændring. En brik af gangen.

Børnepanelet: I lavede det sådan at Isak kunne tale direkte publikum og nærmeste klippe stykket som en film. Hvad ville i med det?

  • Du rammer lige ned i noget vigtigt. Det er jo Isaks måde at slippe for at konfrontere sine problemer og følelser. Når det bliver for presset eller kommer for når, så råber han skift og går over til en ny scene. Det er Evens præmis for livet. Livet er en film og du kan selv styre den. Men så kommer der også et punkt, hvor du ikke bare kan ignorere alle problemerne og springe til en ny scene. Du må face det på et tidspunkt.
  • Helt Basic er det jo også en måde at fortælle på at Evan mister kontrollen til sidst. Han har været instruktør til sit eget liv, men til sidst styre han ikke skiftene mere.

Børnepanelet: Tusinde tak fordi i ville stille op til at tale med os! Og tak for et rigtig godt teaterstykke!

BP var inde og se SKAM 3

Olivia, har set alle tv-sæsoner samt alle teateropsætninger af Skam på Avenue-T.

Fotos: Zuhal Kocan

Jeg synes, at de i stykket formåede at bruge scenen rigtig godt, både ved at bruge store dele af lokalet som scene, men også ved at udfylde scenen godt, taget i betragtning af, at der få skuespillere. Skuespillerne, der havde flere forskellige roller, fik skiftene mellem deres karakterer til at fungere rigtig godt, gennem ret simple virkemidler, såsom at ændre på enkelte beklædningsdele. Dertil kommer, at de var gode til at spille alle deres roller, og på trods af store forskelligheder heri, og man havde på intet tidspunkt en fornemmelse af, at karaktererne var overfladisk portrætteret. Det eneste, jeg rigtig har at sætte på det er, at de beskeder, der bliver sendt mellem karaktererne, blev læst højt, hvilket jeg synes til tider blev en smule uoverskueligt, dette skal dog nok ses i lyset af, at de i de tidligere sæsoner har vist disse beskeder på skærme i stedet. Dette er dog kun en mindre detalje og på ingen måde noget, der ødelægger stykket. Desuden kan det siges, at stykket, ligesom de foregående sæsoner, holder sig tæt på Tv-serien, men at det dog stadig er værd at tage ind at se, da det er utrolig godt produceret og virkelig formår, at få tilskuerne med ind i stemninger og karakterernes dilemmaer.

 Jeg hedder Asta og dette stykke skam 3 er min Aller første gang med skam

Stykket var virkelig godt og nok noget mange kunne relatere til, og hvis ikke man kan det er det stadig et helt vildt godt stykke. Der er spænding og en god historie bag og jeg syntes virkelig at de har taget de bedste dele af tv serien med. Stykket er meget positivt fordi den handler om at man skal lære sig selv at kende og have selv anerkendelse i stedet for alle andres anerkendelse hvilket jeg syntes er en virkelig godt fordi det kan måske påvirke børn og unge til at andres meninger om en ikke er nær så vigtige som ens egen. Det havde også et meget godt syn på at det er okay at være anderledes. Skuespillerne var også virkelig gode de formåede at gøre stykket meget interessant selv i de stille scener. Skuespillerne var rigtig gode og spillede alle deres roller virkelig godt. Man kunne også se de nød at være på scenen. Den kan anbefales!

Freja har set hele TV-serien og Skam 2 og 3 på teateret.

Som Olivia og Asta er kommet ind på, var både sceneopsætning, teknik, skuespillet og temaet virkelig godt sat op og gennemtænkt. Men som en stor bonus var BP ikke kun inde og se selve stykket, vi fik også lov til at komme om bag kulisserne og møde/interviewe nogle af de fantastiske skuespillere. Her var det tydeligt at passionen på scenen ikke kun kom af skuespil, men også fordi de virkelig holdt af det stykke de havde givet liv. De tre vi fik lov at snakke med, var alle fyldt med entusiasme og tanker om selve stykket og de karaktere de nu hver især spillede. En af dem var endda kommet ind som erstatning og havde lært alle sine roller, kun tre dage før præmiere! Det er mega fedt at se, at folkene bag stykket var lige så fulde af kærlighed for stykket, og kun fik os til at forelske os i det endnu mere. De var tydeligvis stolte over produktet og det var også fuldt ud fortjent:).

Jeg glæder mig personligt allerede til at der bliver lavet et stykke for SKAM sæson 4 (pls lav sæson 4). Nu må vi bare krydse fingre og håbe at nogle af de skuespillere vi mødte, også har lyst til at være med igen. Jeg var helt vilde med dem, og jeg håber at de alle fortsat vil have den passion vi så i stykket og bag scenen, og videre give det i alt de kommer med i.

Emma har set serien og to af teaterstykkerne:

Isaak og Even. Even og Isaak. Bp har været inde og se Skam 3 og det var noget af en oplevelse. Det er min anden gange inde og se Skam og som den forhenværende gang var det en fornøjelse. I 1. sæson var hovedpersonerne Eva og Jonas og stykket omhandlede deres turbulente gymnasieforhold. Sæson 3. tager så udgangspunkt i Jonas ven Isak og hvordan Isak er ved danne sin egen identitet. Skuespillerne i stykket er i stand at leve sig ind i deres roller og også påtage sig flere roller endda. Personligt vil jeg især påpege kemien mellem de to hovedroller. Deres sammenspil sørgede for at man som tilskuer følte, at man overværede et meget intimt øjeblik imellem et kærestepar. Også birollerne i stykket formode at bidrage til fortællingen blandt andet med sjove onelineres. Så som tilskuere syntes jeg at det at overvære stykket tage sociale problematikker op, såsom seksualitet, mentalt helbred og ungdomskultur, er fantastisk. Budskaberne igennem stykket er klare og bliver serveret i overskuelige doser for tilskuerne, uden for meget fakta eller for meget useriøsitet. Jeg sad tilbage efter stykket med masser at tænke på og reflektere over. Derfor synes jeg at Skam 3 var særdeles vellykket mht at oplyse, underholde og ikke mindst holde sig tro til tv serien. Jeg ville derfor klart anbefale Skam teaterstykket til Skam entusiaster. Og glæder mig også til at se om skam 4 bliver opført. (plz lad det ske) Emma-Oline 17 år

Efter stykket mødte vi skuespillerne. Der kommer et interview senere.

Børnepanelet tog ind at se SKAM 2

En aften i oktober tog Børnepanelet ind at se SKAM 2 på Aveny T. Et stykke der, som tv-serien, i høj grad er i øjenhøjde med sit unge publikum.

Skam kommer oprindeligt fra den norske tv kanal NRK og blev udgivet i 2015 og løb over fire sæsoner frem til 2017. Det blev hurtigt en stor succes både nationalt og internationalt. Den fangede primært unge og kvinder omkring de 30. Serien berører i hver sæson et nyt emne, og følger hver sæson en ny person, dog er de alle fra den samme vennekreds. Serien vender gennem de fire sæsoner temaer som kærlighed, religion, seksualitet og meget andet, alt med det karakteristika, at det er noget, der er relaterbart for unge. Brugen af de sociale medier i serien og uden om serien, var også med til at skabe en hel ny og meget hverdagsagtig tilgang til fortællingerne. Grundet seriens store succes og den store interesse for samme, fik Aveny-T som de første, mulighed for at opsætte SKAM som teaterstykke. De opsatte første sæson i 2017 og har her et år efter opsat sæson 2.

Børnepanelet er en gruppe af unge mellem 15 og 21, der hver uge mødes, og besvarer breve fra andre unge eller børn. Vi kører som regel et tema, der er relevant for unge. Vi beskæftiger os altså med tematikker, der er relevante for folk omkring vores egen alder og de problemer, der kan opstå for folk i denne aldersgruppe. Netop derfor er SKAM-stykket virkelig relevant for os, da det behandler mange af de problemstillinger man som ung kan finde sig selv stående i, og det er derfor virkelig godt, til at give et indblik i, hvilke ting man går om tumler med som ung.

Nysgerrige og forventningsfulde

Vi gik ind til stykket med lidt blandede SKAM-erfaringer, og derfor var vores forventninger til stykket også ret blandede. Nogle havde slet ikke bekendtskab med SKAM, andre havde set det første SKAM-teaterstykke og andre havde både set alle sæsoner af tv-serien samt det første teaterstykke. Dem der kun havde set det første stykke, forventede at formatet i denne sæson, mindede om det fra sidste. Dem der hverken havde set skam som tv-serie eller teaterstykke forventede, at det var et typisk teenage-kærlighedsdrama. Dem der havde set både tv og første teaterstykke forventede, at stykkets format var nogenlunde det samme som det fra første sæson, og at handlingen fulgte tv-seriens sæson to tæt, da det jo også var det, vi havde oplevet i det første teaterstykke.

Kærlighed, misforståelser, handling og konsekvens

Før selve stykket begyndte var stemningen generelt godt stemt. Folk snakkede, tydeligvis med forventninger til stykket, der snart skulle gå i gang. De fleste virkede spændte på, om stykket kunne leve op til serien, og hvordan dette stykke var i forhold til forrige sæsons teaterstykke.

Scenen var placeret i midten af rummet, omgivet af rækker med publikum på alle sider. Over scenen hang der fire skærme, som viste dato, beskeder og skuespillerne når de lå ned. De gjorde at det var nemmere at følge med i forestillingen. Især beskederne fremvist på skærmene, inviterede publikum med ind i de sociale medier, på en anden måde en hvis skuespillerene bare læste dem op. En meget smart måde at anvende de sociale medier, chat og sms, som vi også genkender fra tv-serien. På den måde blev det sociale aspekt i teaterstykket inddraget på en nye og spændende måde. Desuden spillede det i stykket også en væsentlig rolle, hvordan skuespillerne brugte rummet. De var ikke statisk til stede på scenen, men løb rundt i hele rummet, også mellem publikum. På denne måde, havde man ikke en usynlig væg på scenen, men alle publikums-fløjene blev inddraget i stykket.

I løbet af stykket var der flere sceneskift, hvilket blev iscenesat ved, at der var helt mørkt i rummet, og en dato samt tidspunkt blev vist på skærmene i rummet. På denne måde, opstod der til tider en lidt mærkelig stemning i rummet, da man som publikum stod tilbage med følelsen fra slutningen af forrige scene, mens den nye scene lagde op til en helt anden stemning, hvilket betød, at man nogle gange stemningsmæssigt godt kunne være et andet sted end stykket og skuespillerne.

Under selve stykket var publikum og stemningen heriblandt også meget til stede i stykket. Eftersom skuespillerne kom så meget ud over scenen, og de fleste har et ret tæt forhold til Skam som serie, var der flere situationer, hvor folk grinte eller kom med andre følelsesudbrud under selve stykket. Dette bidrog selvfølgelig også til stemningen under selve stykket, og betød, at man som publikum indlevede sig endnu mere i stykket.

Selve stykket handlede om en gruppe 1.g’ere, og var lavet af skuespillere i nogenlunde samme aldersgruppe. Den ældste på 26, den yngste på 17. Størstedelen af publikum var i denne aldersgruppe, dog var der også ældre mennesker som kom for at se stykket. Stykket tog fat i mange ungdomsproblemstillinger i form af: druk, sex, misforståelser og at kunne stole på sine venner. I centrum for fortælling var Noora og Williams dramatiske kærlighedshistorie, der involverer en manipulerende storebror, slagsmål, hævnporno og selvfølgelig fester og druk. Som ung får man et indblik ind i hvordan en løgn eller en misforståelse, kan ende grueligt galt. Mange kæmper med disse problemer, især gymnasieelever, så derfor er et teaterstykke som dette en ny og kreativ måde, hvorpå man kan lære unge om handling og konsekvens.     

Skuespiller møde og gode indtryk

Efter stykket havde vi mulighed for at stille spørgsmål til skuespillerne. Der var to efterskoleklasser tilstede, så der var mange om buddet. Skuespillerne var meget flinke til at svare og dele ud af deres erfaringer. Ikke mindst da Victoria herfra spurgte ind til hvordan man selv kan blive skuespiller. Der var mange gode råd, men to ting var sikkert. Man skulle turde satse på det og så arbejde hårdt for det. Vi spurgte også ind til hvorfor skam var relevant i dag.

Vi var overordnet set meget positive. Det var en god oplevelse og fedt at møde skuespillerne efter. Her er nogle af vores indtryk.

Emma: Jeg var meget positiv overrasket over den første og over deres brug af medier og scenen. Og det var meget godt skuespil. Skuespillerne var tro mod deres karakter fra serien.

Freja: Det var virkelig fedt sat op. Og det var vildt fedt den måde det var sat op på, og hvordan det fungerede med skærmene. Skuespillerne gjorde god brug af scenerummet og det var jeg meget imponeret over.

Frederik: Jeg har set etteren før og der brugte de lidt det samme med at sende beskeder via skærmene og det virkede rigtig godt. Det var nemt at leve sig ind i. En god måde at få et indblik i deres tanker på.

Olivia: Det var helt fantastisk. Jeg har ikke set serien, men stykket før det, og det var ingen hindring. Det var fedt at møde skuespillerne efter. Tit kan man forveksle skuespilleren med den de spiller, men det var fedt at se hvor meget de adskilte sig og derfor hvor godt de spillede.