ER RET TYND

Jeg har det problem at jeg er ret tynd. Jeg vil gerne være tykkere og dem fra klassen siger jeg er lækker men det er jeg ikke. Hvad skal jeg gøre.
Tilde 13 år

Svar:

Hej Tilde
Tusinde tak for dit brev og jeg håber jeg kan hjælpe.
Jeg kan i hvert fald relatere til dit problem, da jeg i hele mit liv altid har været ret tynd. Jeg har et for højt stofskifte, som gør at jeg har svært ved at tage på.
Jeg ved selvfølgelig ikke om det også gælder dig, men jeg synes du skal snakke med din sundhedsplejerske, da hun helt sikkert kan hjælpe dig. Jeg synes også du skal snakke med dine forældre, så du ikke er alene, og de kan også hjælpe dig
Her til sidst, så er jeg sikker på at du er super smuk!

Ønsker dig alt det bedste
Marie Louise 22 år