ENSOM I SKOLEN

Jeg føler mig ensom i skolen. De andre snakker ikke rigtig til mig og jeg har svært ved at åbne op.

Jeg flyttede skole sidste jul og skolen har været ret lukket i år.

Hvordan skal jeg få åbnet op til de andre.

SVAR:

Hej

Tusinde tak for dit brev!

Jeg kan godt forstå, at du har det svært, især nu hvor Corona fylder så meget.

Det kan være rigtig svært at åbne sig op, hvis man føler at de andre ikke interesserer sig for en, men måske føler de andre fra klassen, at de ikke kender dig og derfor ikke ved om du interesserer dig for dem. Jeg synes du skal prøve at tage initiativ og vise at du gerne vil være en del af klassen, og det kan du gøre på mange måder.

Måske har du nogle fælles interesser med nogen fra klassen, eller så kunne du holde en “hygge”aften, hvor du inviterer nogle af pigerne / drengene.

Jeg ved dog ikke om du er en pige eller en dreng, men jeg er sikker på at du nok skal finde en vej ind i klassen. Dog skal du være opmærksom på, at det godt kan tage lidt tid og du derfor skal være tålmodig.

Jeg er sikker på at du har meget at byde på, så bare giv den gas.

Jeg håber at du kommer op på hesten igen, da du selvfølgelig ikke skal gå rundt og være ked af det.

Kærlig hilsen

Marie Louise 23 år.

HAR INGEN VENINDER I KLASSEN

Jeg føler mig lidt alene i min klasse. Jeg går i 7. klasse. Mine to bedste veninder er gået ud og klassen er egenlig fin nok. Men jeg keder mig og ved ikke helt hvem jeg skal snakke med.

Svar:

Hej Pip

Da jeg var i ca. den samme situation besluttede jeg mig for at få det bedste ud af at jeg var “venneløs”. Jeg kiggede rund i klassen og fik øje på de 5 mest interessante mennesker og begyndte at snakke med dem. Nu er jeg gået fra at have fem venner, til at være sammen med næsten hele klassen. Hvis det ikke virker og at HADER at være i klassen, kan du jo overveje at skifte skole.

Kh BP