KAN LIDE EN DRENG

Kære BP

Jeg kan lide en dreng fra min parallelklasse men jeg ved ikke om han kan lide mig. Vi har ikke rigtig snakket sammen endnu. Jeg er lidt genert.

Der er en fest i weekend hvor jeg tror han er. Hvordan skal jeg få kontakt med ham.

SVAR:

Hej med dig

Jeg synes du skal tage en veninde med dig til festen. På den måde kan hun hjælpe dig med at tage kontakt til drengen. Udover det kan den veninde så også spørge nogle af drengenes venner omkring ting såsom hvad hans interesser og type er.

På den måde bliver det mere diskret. Og hvis du så måske for samlet dig mod til det, synes jeg at du skal snakke med ham og selv danne dig et indtryk af ham.

Håber at det hele går godt.

Vh Emma 17 år

Forelskelse del 2: Træt af al kærlighedssnakken?

Er din ven/veninde lidt en player eller en der håbløs romantiker? Har de en ny forelske hvert andet minut og er det dig der skal høre på både crushes og knuste hjerter? I denne del af vores kærligheds tema, vil vi skrive lidt om at altid være den der skal høre på de andres forelskelser.

“Get oooooooover yourself

Kærlighed, kærestepar og hjerter. Alle nogle positive ting, som du er ved at være godt træt af. Her i BP har vi en blanding af dem der bliver forelsket og dem der skal høre på det. For nogen kommer alt det med kærlighed osv. Naturligt, men det er langt fra alle som er gode til det, eller måske tør/har lyst til at springe ud i det. Man kan blive jaloux, irriteret, træt osv. af at skulle høre om det nyeste hotte crush. For nogle gange er man bare ikke interesseret i kærlighed og det er helt okay.J 

Men nu hvor vi nærmer os forår kan du godt forberede dig på at kærligheden begynder at spirer og at flere af dine venner vil begynde at forelske sig. Hvis det bliver for meget for dig at høre på som en god ven må du huske at sige fra hvis snakken om sommerfugle i maven og hvor hot personen fra den lokale cafe er, begynder at irritere dig. Det betyder ikke at man skal lade vær med at blive glad på andres vegne. Selvom du skal sige til når der bliver for meget med al det kærlighed, så skal du også passe på med at blive direkte bitter over det. Dine venner er forelskede og det kan man sagtens være glad for på deres vegne.

Når man snakker om at være bitter som single, så tænker mange altid på valentinsdag, som jo er dedikeret til alle kæresteparrene. Denne dag kan godt virke overdrevet og som noget irriterende, men hvis din ven skal på en date, så er det ikke god stil at være nedladende over for dem. Og desuden så er der altid chokolade på tilbud dagen efter, så det er ikke helt skidt;)  

Mobilen kan også nogle gange være irriterende, hvis din ven/venindes kæreste hele tiden skriver og sender snaps, så du ikke kan føre en normal samtale med vedkomne. Her er det fair game at sige til det er det er lidt for meget. Ikke at de ikke må skrive med kæresten, men at de bare skal være opmærksom på at du også er der, og gerne vil snakke med dem selv.

Kærlighed er noget forvirrende noget, og det kommer til folk på forskellige tidspunkter. Så bare rolig, selv din lækreste, mest håbløst romantiske ven/veninde, holder også en pause med kærligheden fra gang til gang.

Forelskelse – del 1.

De næste par onsdage undersøger vi forelskelsen. Så læs med her på BP.

Dine hænder er svedig, dine kinder rødmer og du ryster. Hvad er det dog for en følelse? Kunne det være forelskelse?

Forelskelse er noget man kommer til at opleve i sit liv enten før eller senere. For nogen begynder de små følelser at spirer når de er 12-15 og for andre gror kærligheds blomsterne først senere. Men fælles for alle er det at det er noget specielt og til tider skræmmende oplevelse. Jeg har personligt selv taget mig selv i at få sommerfugle i maven hver gang ham den søde kiggede på mig. Så hvordan ved du at du er forelsket? Når dine kinder bliver røde som tomater eller hver gang din mave laver en koldbytte, når den flotte person fra parallelklassen går forbi? – Ja og ja. For mange mennesker er det at forelske sig noget der fysisk og psykisk kan mærkes, og det værste er, at du ikke kan styre det. Om man vil det eller ej, så kommer følelserne frem en dag, og du kan ikke løbe fra dem.

Men hvorfor reagerer vores krop som den gør?

”Oxytocin er et hormon, som man kalder kærlighedshormonet. Hormonet kendetegnes ved at blive udskilt i hjernen, når man krammer et andet menneske i over 30 sekunder – Deraf navnet. Oxytocin giver følelsen af binding, som netop fremkommer når vi knytter varige bånd til andre mennesker. Hormonet er også ansvarligt for den håbløse længsel, vi mennesker kan føle til et andet menneske.” – Patricia Nørgaard-Madsen, Experimentarium *

Udover det så udløser kroppen også dopamin i vores hjerne, som er et hormon der frigøres ved forelskelse. Dopamin giver os følelsen af belønning. Dog mærker vi også dopamin når vi spiser, drikker, ryger eller hårde stoffer. Dopamin kan derfor også være farligt, fordi vi hurtig kan blive afhængelig af denne belønning man får tilsendt til hjernen.

Men når det gælder forelskelse, så er der intet at være nervøs for. Forår nærmer sig nemlig også, og det er årstiden hvor kærligheden blomstrer.


*Kilde: https://www.experimentarium.dk/psykologi/forelskelse-kommer-naar-det-er-foraar/

HVORDAN KOMMER JEG OVER HAM

Hej børnepanel.

Jeg har kunne lide en dreng i 7 måneder nu. Men havde ikke reageret før. Jeg har friendsonet ham meget men ikke med vilje. Nu er han begyndt at blive sur hele Tiden. Jeg kan stadig meget godt lide ham. Men efter en aften hvor vi var rimelig tæt på at måske blive til mere end venner gik det galt. Jeg ved ikke hvordan men vi mistede kemien. Eller vi snakkede ikke så meget mere
Forresten er jeg en 13 årig pige der aldrig har været forelsket før

Spørgsmål 1: hvordan kommer jeg over ham? Vigtigste spørgsmål

2: hvordan kommer vi til at blive gide venner igen

3:hvordan bliver vi mere end venner

4: hvordan ved man om en dreng kan lide en?

5: hvorfor er det ikke sjovt at være forelsket??

Hjælp mig med at komme over ham for jeg ved der ikke kommer noget mellem os. I kan kalde mig syltetøjsglas (:

SVAR:

Hej syltetøjsglas

Ej hvor er det en ærgerlig men ikke ualmindelig situation. Først og fremmest må du huske på at alle kommer over folk på forskellige måder. Men jeg skriver bare nogle generelle råd.

Hvis du skal prøve at glemme ham, synes jeg at du burde gøre noget godt for dig selv. Tag en tur i biografen, køb den kjole du har kigget på, eller hæng ud med dine veninder og få et godt grin. Det er vigtigt at du omgiver dig selv med positivitet, fremfor at være festløs og tænke for meget.

Hvordan bliver i så venner igen? Jeg kan ikke understrege det her nok. GIV DET TID. I har begge to brug for at tænke hele situationen igennem og acceptere den. Men efter noget tid bliver en af jer nødt til at række hånden ud og opsøge et venskab. Hvis du ønkser mere end et venskab, er det bedst at lære hinanden bedre at kende igennem venskab.

Man kan ikke vide om han er forelske eller ej. Det er forskelligt fra person til person. Det kommer an på personen. Det kan være ubehageligt at kunne lide nogen, der ikke kan lide dig tilbage. Men når alt kommer til alt er forelskelse en naturlig del af at være menneske og desværre kan du ikke forhindre det. Så du kommer nok til at forelske dig 100 gange mere i 100 forskellige personer. Men på et tidspunkt funder du den rette.

Kh Emma 16 år & Asta 13 år

HVORDAN VED MAN OM HUN HAR SKIFTET MENING?

Hej her i januar spurgte jeg en pige jeg er vild med om vi skulle være kærester hun sagde nej.
Efter har hun smilt spurgt om vis skulle spille sammen  til idræt og lavede opslag som hvorfor elsker du mig.
Hvordan ved man om en pige har fortrudt sin afvisning?
Hvordan kan finde ud , vide om en pige fortrudt. Sin afvisning? mvh max

Hej Max
Tusinde tak for dit brev. Jeg håber jeg kan hjælpe.
Jeg synes du skal prøve at blive bedre venner med pigen, så i kan lære hinanden at kende. Jeg tror ville blive bedre venner. Du kan derefter spørge hende igen om hun vil være kærester, hvis du føler det er rigtigt. Om hun siger ja eller nej, kan jeg ikke sige. Men at få et svar ville være dejligt, så du også kan komme videre.
Jeg håber du vil springe ud i det, selvom det kan være grænseoverskridende, men ellers får du aldrig svar.

Held og lykke
Marie Louise 22 år

VED IKKE OM PIGEN KAN LIDE MIG

Spørgsmål:

Hvis man godt kan lide en pige som også siger hun kan lide mig men hun siger hun aldrig har tid til at være sammen. Det altid mig som der skriver om vi skal være sammen. Synes det er irriterende det altid er mig ved ikke om hun kan lide mig overhovedet

Svar:

Hej J

Tusinde tak for dit brev og jeg håber jeg kan hjælpe. Jeg kan godt forstå, at du er frustreret. Især når hun sender forskellige signaler.
Mit bedste råd ville være at konfrontere hende og spørge hvad hun rent faktisk vil. Jeg synes ikke det er fair overfor dig. Hvis du kun tager initiativ men uden respons fra hende, og derfor skal du overveje, hvad du selv vil.
Det er umulig bare at stoppe ens følelser for en anden person, men det skal heller ikke gå ud over dig.
Det kan være, at hun bare er usikker på hvad hun vil, især når et forhold er et stort skridt.
Nu er vi på vej ind i sommerferien og det kan være hun får mere tid og måske giver det en chance, men det kan du kun finde ud af, hvis du konfronterer hende.

Jeg håber i kan finde en løsning lige meget hvilken vej det går! 🙂

Kh Marie Louise 22 år

KÆRESTEN SVARER IKKE

Min kæreste i næsten et år er pludselig hold op med at kontakte mig og han svarer ikke på mine sms\’er eller når jeg ringer  jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller om jeg har gjort noget forkert. Kan i hjælpe jeg har det af h til   hilsen fra a. Pige 16 år

Svar:

Kære Pige
Hmmm. Det lyder lidt mærkeligt. Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at tage hen til ham og se om du kan komme i kontakt. Hvis han ikke er der, kunne du prøve at opsøge nogle af hans venner og spørge om de ved noget om hvorfor din kæreste ikke svarer og hvor han er.
Håber det løser sig
Emma

Børnepanelet tog ind at se SKAM 2

En aften i oktober tog Børnepanelet ind at se SKAM 2 på Aveny T. Et stykke der, som tv-serien, i høj grad er i øjenhøjde med sit unge publikum.

Skam kommer oprindeligt fra den norske tv kanal NRK og blev udgivet i 2015 og løb over fire sæsoner frem til 2017. Det blev hurtigt en stor succes både nationalt og internationalt. Den fangede primært unge og kvinder omkring de 30. Serien berører i hver sæson et nyt emne, og følger hver sæson en ny person, dog er de alle fra den samme vennekreds. Serien vender gennem de fire sæsoner temaer som kærlighed, religion, seksualitet og meget andet, alt med det karakteristika, at det er noget, der er relaterbart for unge. Brugen af de sociale medier i serien og uden om serien, var også med til at skabe en hel ny og meget hverdagsagtig tilgang til fortællingerne. Grundet seriens store succes og den store interesse for samme, fik Aveny-T som de første, mulighed for at opsætte SKAM som teaterstykke. De opsatte første sæson i 2017 og har her et år efter opsat sæson 2.

Børnepanelet er en gruppe af unge mellem 15 og 21, der hver uge mødes, og besvarer breve fra andre unge eller børn. Vi kører som regel et tema, der er relevant for unge. Vi beskæftiger os altså med tematikker, der er relevante for folk omkring vores egen alder og de problemer, der kan opstå for folk i denne aldersgruppe. Netop derfor er SKAM-stykket virkelig relevant for os, da det behandler mange af de problemstillinger man som ung kan finde sig selv stående i, og det er derfor virkelig godt, til at give et indblik i, hvilke ting man går om tumler med som ung.

Nysgerrige og forventningsfulde

Vi gik ind til stykket med lidt blandede SKAM-erfaringer, og derfor var vores forventninger til stykket også ret blandede. Nogle havde slet ikke bekendtskab med SKAM, andre havde set det første SKAM-teaterstykke og andre havde både set alle sæsoner af tv-serien samt det første teaterstykke. Dem der kun havde set det første stykke, forventede at formatet i denne sæson, mindede om det fra sidste. Dem der hverken havde set skam som tv-serie eller teaterstykke forventede, at det var et typisk teenage-kærlighedsdrama. Dem der havde set både tv og første teaterstykke forventede, at stykkets format var nogenlunde det samme som det fra første sæson, og at handlingen fulgte tv-seriens sæson to tæt, da det jo også var det, vi havde oplevet i det første teaterstykke.

Kærlighed, misforståelser, handling og konsekvens

Før selve stykket begyndte var stemningen generelt godt stemt. Folk snakkede, tydeligvis med forventninger til stykket, der snart skulle gå i gang. De fleste virkede spændte på, om stykket kunne leve op til serien, og hvordan dette stykke var i forhold til forrige sæsons teaterstykke.

Scenen var placeret i midten af rummet, omgivet af rækker med publikum på alle sider. Over scenen hang der fire skærme, som viste dato, beskeder og skuespillerne når de lå ned. De gjorde at det var nemmere at følge med i forestillingen. Især beskederne fremvist på skærmene, inviterede publikum med ind i de sociale medier, på en anden måde en hvis skuespillerene bare læste dem op. En meget smart måde at anvende de sociale medier, chat og sms, som vi også genkender fra tv-serien. På den måde blev det sociale aspekt i teaterstykket inddraget på en nye og spændende måde. Desuden spillede det i stykket også en væsentlig rolle, hvordan skuespillerne brugte rummet. De var ikke statisk til stede på scenen, men løb rundt i hele rummet, også mellem publikum. På denne måde, havde man ikke en usynlig væg på scenen, men alle publikums-fløjene blev inddraget i stykket.

I løbet af stykket var der flere sceneskift, hvilket blev iscenesat ved, at der var helt mørkt i rummet, og en dato samt tidspunkt blev vist på skærmene i rummet. På denne måde, opstod der til tider en lidt mærkelig stemning i rummet, da man som publikum stod tilbage med følelsen fra slutningen af forrige scene, mens den nye scene lagde op til en helt anden stemning, hvilket betød, at man nogle gange stemningsmæssigt godt kunne være et andet sted end stykket og skuespillerne.

Under selve stykket var publikum og stemningen heriblandt også meget til stede i stykket. Eftersom skuespillerne kom så meget ud over scenen, og de fleste har et ret tæt forhold til Skam som serie, var der flere situationer, hvor folk grinte eller kom med andre følelsesudbrud under selve stykket. Dette bidrog selvfølgelig også til stemningen under selve stykket, og betød, at man som publikum indlevede sig endnu mere i stykket.

Selve stykket handlede om en gruppe 1.g’ere, og var lavet af skuespillere i nogenlunde samme aldersgruppe. Den ældste på 26, den yngste på 17. Størstedelen af publikum var i denne aldersgruppe, dog var der også ældre mennesker som kom for at se stykket. Stykket tog fat i mange ungdomsproblemstillinger i form af: druk, sex, misforståelser og at kunne stole på sine venner. I centrum for fortælling var Noora og Williams dramatiske kærlighedshistorie, der involverer en manipulerende storebror, slagsmål, hævnporno og selvfølgelig fester og druk. Som ung får man et indblik ind i hvordan en løgn eller en misforståelse, kan ende grueligt galt. Mange kæmper med disse problemer, især gymnasieelever, så derfor er et teaterstykke som dette en ny og kreativ måde, hvorpå man kan lære unge om handling og konsekvens.     

Skuespiller møde og gode indtryk

Efter stykket havde vi mulighed for at stille spørgsmål til skuespillerne. Der var to efterskoleklasser tilstede, så der var mange om buddet. Skuespillerne var meget flinke til at svare og dele ud af deres erfaringer. Ikke mindst da Victoria herfra spurgte ind til hvordan man selv kan blive skuespiller. Der var mange gode råd, men to ting var sikkert. Man skulle turde satse på det og så arbejde hårdt for det. Vi spurgte også ind til hvorfor skam var relevant i dag.

Vi var overordnet set meget positive. Det var en god oplevelse og fedt at møde skuespillerne efter. Her er nogle af vores indtryk.

Emma: Jeg var meget positiv overrasket over den første og over deres brug af medier og scenen. Og det var meget godt skuespil. Skuespillerne var tro mod deres karakter fra serien.

Freja: Det var virkelig fedt sat op. Og det var vildt fedt den måde det var sat op på, og hvordan det fungerede med skærmene. Skuespillerne gjorde god brug af scenerummet og det var jeg meget imponeret over.

Frederik: Jeg har set etteren før og der brugte de lidt det samme med at sende beskeder via skærmene og det virkede rigtig godt. Det var nemt at leve sig ind i. En god måde at få et indblik i deres tanker på.

Olivia: Det var helt fantastisk. Jeg har ikke set serien, men stykket før det, og det var ingen hindring. Det var fedt at møde skuespillerne efter. Tit kan man forveksle skuespilleren med den de spiller, men det var fedt at se hvor meget de adskilte sig og derfor hvor godt de spillede.