KÆRESTENS VENNER TRUER MIN VEN

hej bp
jeg er meget ked af det. jeg har en sød kæreste som jeg holder meget af og en god drengeven som jeg bare er venner med. jeg har snakket med min kæreste om det og han synes det er helt ok.

men hans venner udspionerer min ven og filmer os hvis vi går sammen. de bagtaler og siger ting om os til min kæreste og jeg har slet ikke gjort noget. de har også truet ham. jeg er mega ked det for jeg vil hverken miste min kæreste eller min ven.

hvad skal jeg gøre
pigen på 15

SVAR:

Hej Pigen på 15

Hvor er det nederen. Vi her i BP synes at det lyder vildt mærkeligt og upassende, så vi vil råde dig til at bede din kæreste om, at få hans venner til at stoppe.

Det rager nemlig ikke dem, så længe din kæreste og dig er enige om at det er fint, at du hænger ud med din gode ven, har INGEN andre noget at skulle have sagt.

Håber det løser sig

Emma 18 år

Ps. At de filmer jer, minder faktisk om online mobning. Så hvis det ikke stopper med DET SAMME, så skal du snakke med jeres lærer om det.

Kh Jon

KAN LIDE DEN POPULÆRE PIGE

Jeg kan lide en pige i klassen men hun er meget populær og flot og det er jeg ikke. Jeg synes ikke selv jeg er flot.

Hvad skal jeg gøre.

Svar:

Hej du

Tak for dit brev. Du er ikke den eneste, der har prøvet at kunne lide nogen fra deres klasse, som har været flot og populær. Vi har også alle følt at vi ikke var gode nok til dem vi kunne lide, men det skal ikke stoppe dig!

For det første: Når vi kan lide nogen, har vi det med at sætte dem op på den piedestal, altså vi ser dem som smukkere, klogere og generelt bedre end de måske er. Det gør jo så at vi føler os mindre værd, fordi vi kun ser deres bedste side. Tit hvis man kigger tilbage på folk man tidligere har kunnet lide, virker de ikke nær så imponerende mere. Derfor syntes vi det er vigtigt, at du bliver lidt gladere for dig selv inden du prøver at få en kæreste.

Derudover er det nok en god ide at lære pigen at kende bedre. Husk at lige meget hvor cheesy det lyder, så er det bedst at elske sig selv før man kan elske andre.

Håber det løser sig.

De bedste ønsker fra Emma og Freja