Jeg føler mig trist. Ikke rigtig over noget. Det er bare sådan en grundstemning. Kender i det? Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre.
SVAR:
Hejsa
Vi kender godt når man bare er trist. Det er en ting som nærmest alle teenagers går igennem, men det betyder ikke at dine følelser ikke er seriøse.
Vi synes du skal prøve at snakke med en du stoler meget på, som en ven eller en forældre, og prøve at forklare hvordan du har det. Det er altid lidt bedre at sætte ord på det man føler, og det kan være at de kan hjælpe dig.
Hilsen Olivia Z
Ps. Du kan også tage fat på din sundhedsplejerske hvis det bliver ved. Det er vigtig at tage alvorligt, særligt hvis man føler sig depressiv. – Jon
Børnepanelet var inde for at se teaterstykket “I skovens dybe stille ro” på Teatret Fair Play i Holbæk, der tager udgangspunkt i en unge piges dagbog. Hun endte med at begå selvmord. Det er et voldsomt og smukt stykke, som påvirkede os dybt. Her er vores reaktioner:
Olivia O.P. 18 år
Jeg synes det var ret tankevækkende at høre en så ung piges
ord om så store problemer. Både det faktum, at pigen, der jo er et barn, står
med så mange problemer, som selv voksne kan have svært ved at håndtere, selvom
det kun er bare et af de problemer pigen døjede med. Derudover synes jeg, det
var ret vildt, at hun følte sig så forkert og så anderledes og alene, når de
ting hun døjede er ting der er så nærliggende, når man er i den alder.
Frederik 16 år
Under hele stykket virkede det alt sammen meget nærværende,
og man kunne meget nemt sætte sig ind i hvordan Mira havde det. Jeg kunne
sagtens sætte mig ind i Miras problemer og hvor svært det må havde været at
snakke om det med andre, mange har eller har haft de samme problemer som Mira
baksede med, men alligevel er der næsten ingen der snakker om det. Jeg synes at
teaterstykket var rigtig godt, og musikken og lyden var med til at gøre det
hele meget mere levende.
Emma, 16 år
Selve stykket tog mig med storm, og jeg følte i den grad at
jeg blev kastet ind i en hvirvelvind af følelser. Det blev endnu mere virkeligt
for mig da det gik op for mig at Mira faktisk har levet og oplevet de hændelser
hun har skrevet ned. Så alt i alt var
stykket en tankevækkende og totalt unik oplevelse som jeg sent vil glemme.
Olivia Z, 15 år
Det var en rigtig god oplevelse. Rummet hvor forestilling
foregik var mindre end jeg havde forventet, men det kunne jeg godt lide, for så
føltes det bare meget mere personligt. Selve stykket var også godt. Jeg havde
selv en ven da jeg var mindre (12-13 årig) som havde det meget ligesom Mira som
stykket handlede om. Alt i alt var det et virkelig godt stykke.
Amalie, 21 år
Jeg synes, det var det bedste stykke, jeg har set meget
længe. Det var første gang jeg så sådan et stykke, hvor der kun var en der
snakkede og så musik i baggrunden, og jeg syntes det var så vildt. Det satte
virkelig sit spor på mig efterfølgende, og der var flere gange under, hvor man
bare sad med den største klump i halsen, fordi det var så virkeligt. Det kom
meget nært, fordi det var en piges tanker skrevet ned i dagbog og derefter
opvist. Det blev til tider meget voldsomt, og hvor man sad næsten helt skræmt
med gåsehud, men jeg elskede den følelse. Der blev snakket om rigtig mange
ting, hvor man selv sidder og kan relatere til rigtig mange ting, og det er skræmmende
og befriende at høre, at der også er andre der tænker sådan, og man ikke er
mutters alene om det. Dog var hende man hørte om meget ung, og det gør det
uhyggeligt og der var tidspunkter hvor der blev sagt ting der var meget
grænseoverskridende. Men overordnet, synes jeg, at det var en fantastisk
opvisning, og jeg ville helt klart anbefale det til andre.
Asta 13 år
Jeg syntes det var et super godt stykke der ville noget. det var meget tankevækkende og skræmmende at der er børn og unge der har det på den måde. Man kunne virkelig føle med hovedpersonen og blev meget ked af det og de fleste kunne relatere.
