Børnepanelet er en gruppe børn og unge mellem 12 og 17 år, som besvarer spørgsmål fra andre unge, om bl.a. mobning eller problemer hjemme.

Børnepanelet afholder ugentligt møde på Albertslund Bibliotek, og kan kontaktes på e-mail: bornepanelet@albertslundbib.dk

 
ER DE SOCIALE MEDIER FARLIGE?
TINKA PÅ 15 ÅR HAR SKREVET IND TIL OS OG OPFORDRET OS TIL AT SKRIVE EN ARTIKEL OM DE SOCIALE MEDIER OG DE PROBLEMER DE KAN ..
 
GLÆDELIG JUL FRA BØRNEPANELET!
Børnepanelet holder juleferie frem til den 10. januar. Vi ønsker jer alle en rigtig god jul og et godt nytår! kærlig h..
 
SKAM - ANMELDELSE
Børnepanelet har været inde og se forestillingen SKAM på Aveny-T. Læs her deres anmeldelse i to versioner, da ikke alle h..
 
COPENHAGEN PRIDE
I disse dage præger Copenhagen Pride bybilledet i Kbh. Oliver fra Børnepanelet har skrevet en artikel om Priden betydning..
 
ANBEFALINGER: BØRNEPANELET ANBEFALER TIL SOMMEREN...
Ved du ikke, hvad du skal læse her i din ferie? Mangler du lige en god film eller en hel serie, du kan se? Så læs her Bør..
 
TEMA: Interview med psykolog Tine om ældres seksualitet
Som ung er det mega svært og måske grænseoverskridende at tænke på at gamle mennesker har sex. Børnepanelet har intervi..
 
"MIN FAR ER DØD"
Albertslund Bibliotek havde i januar besøg af foreningen Børn, Unge og Sorg. Aja og Sofie fra foreningen hjælper i dag and..
 
TEMA: Interview om Aseksualitet
Hvad er aseksualitet? Børnepanelet har mødt Nanna på 19 år, der fortalte om at være aseksuel, hvad det betyder for hende..
 
Anmeldelse af Hamlet-udstilling
Børnepanelet har brugt en eftermiddag på Albertslund Bibliotek sammen med Litteraturmedarbejder Sigrid Radisch Bredkjær, d..
 
ER VI ULIGE I DANMARK?
En dreng på 18 år har skrevet til BP og efterlyser en artikel om ulighed i verden og i Danmark. Oliver 19 år har skrevet e..
 
KITTY HAR VÆRET SELVSKADER
Lad være med at skære i dig selv - tal med nogen søde mennesker, du har tillid til. Læs hvordan Kitty stoppede .....
 
KÆRE DAGBOG - EN HISTORIE
En historie om den svære kærlighed og pubertet, som skiftevis er skrevet af Birgitta 15 år og Marie-Louise, BP. ..
 
DØDEN - KOMMER VI I HIMLEN?
Hvad er døden for et fænomen? Hvorfor er døden så svær at tale om og acceptere? Læs artiklerne og bliv måske klogere..
 
BAG FACADEN
Hvorfor gå rundt og virke glad, hvis man har det skidt? Det sætter Julie spørgsmålstegn i denne artikel..
 
NÅR SKADEN ER SKET
Hvad gør man, når man mister kontakten til vennerne? Artiklen er et led i BP´s tema: "Livet - på godt og ondt"..
 
30 ÅR MED LÆSERBREVE
I 1986 startede BP med at besvare læserbreve. Det er foreløbig blevet til i alt 8450 stk. og vi stopper ikke her!!!..
 
4 DAGE MED CPH-GAMES
Utrolige spændende dage sammen med andre, som deler den samme passion for spil, konkurrencer osv...
 
ALLEGIANT - PART 1 AF 2
Filmen/historien er nedadgående i spænding, vi får dog lov til at se mere af det skjulte univers - læs selv!..
 
INTERVIEW MED SKUESPILLEREN LINE KRUSE
Line startede sin karriere allerede som 11-årig i filmen "Skyggen af Emma" - læs hvordan det var!..
 
HVOR I DANMARK KOMMER DU FRA?
Flertallet af jer, der var inde og sætte et X ved denne afstemning, kom fra Københavns området og Sjælland..
 
  ARKIV 
ER DE SOCIALE MEDIER FARLIGE?
Er de sociale medier farlige?

Bling. Bling. Swush. Bling - det er dagligdagen for mange unge. Fra første morgengry, til langt ud på natten, er de små beskeder og lyde en konstant påmindelse om de ufattelige mange ting der konstant foregår rundt om os.
En ny video lagt op af Fie Laursen, Breaking News om drama i Robinson. Vores hverdag er blevet til en konstant kamp i mellem de forskellige medier for bare at få minutter af vores opmærksomhed.

Men er det for meget stres? Vi er allerede presset til at gøre vores bedste i skolen, at se godt ud, hver gang vi træder ud af døren. Nu er presset konstant. Før, hvor man kunne slappe af når man kom hjem, venter nu....

Bling.
Brrrrr.
Bling.
Og hvis vi ikke følger med, så risikere vi presset efterfølgende i skolen dagen efter:
"Ej, så du det afsnit med Amalie i Luksusfælden?"
"Ej, har du set videoen med Brainz?"
Og hvis vi siger nej, så er samtalen pludselig overstået.
Men det skal være okay ikke at have facebook, Instagram eller Snapchat.
Men hvad kan vi gøre, for at fjerne det her pres på vores egen generation?

- Oliver


GLÆDELIG JUL FRA BØRNEPANELET!
 
SKAM - ANMELDELSE
 

Albertslunds børnepanel har fornyligt været inde og se den velkendte tv-serie SKAM opført som forestilling på teatret Aveny-T og vores bedømmelse af teaterstykket er klart positiv. Stykket er meget veludført og det er nemt at leve sig ind i historien. Skuespillerne og hele stykket er opført på en måde, så man som tilskuer bliver taget i hånden og bliver sat grundigt ind i situationerne, der udspiller sig. Selve sceneopsætningen er meget minimalistisk, men skuespillerne har alligevel fået denne til at fungere rigtig godt og de fylder scenen ud, på trods af få genstande på scenen. Gennem stykket bliver scener forklaret af skuespillerne og dette kombineret med de billeder der projekteres op på scenetæppet giver en rigtig god forståelse for scenerne og skaber en god effekt for tilskuerne. Dog var der nogle ting, man som tilskuer, der allerede har set selve tv-serien ikke kan undgå at bemærke. Karaktererne var generelt spillet rigtig godt, men i nogle situationer, sad man tilbage med en følelse af, at karakterer ikke havde den rette attitude i forhold til seriens karakterer hvilket fik replikker eller situationer til at virke lidt overfladiske og karaktererne der stod i disse situationer til at fremstå lidt svage. Dog var dette langt fra hele tiden, og det var maks. 3 gange gennem hele stykket at vi oplevede dette problem. Derudover synes vi, stykket til tider lagde sig lidt for meget op ad tv-serien, dog var stykket jo præsenteret som en dramatisering af tv-serien, så dette er på den anden side meget naturligt.

 

 

Olivia Z. og Frederik fra Børnepanelet havde ikke set NRK’s tv-serie i forvejen. Deres anmeldelse:
Os der ikke har set den kendte serie SKAM synes også godt om stykket. Historien var nem at forstå, og vi følte at det ikke betød så meget, at vi ikke havde set serien. Vi havde selvfølgelig hørt meget om serien fra de andre i Børnepanelet, men ikke nok til at få et klart billede af den. Det fik vi heldigvis fra teateret. Vi synes at det var en sjov og spændende historie og nem at leve sig ind i. Dog tror vi stadig ikke, at vi vil se hele serien, da det ikke lige er vores kop te. Vi vil stadig anbefalede at give serien eller teaterstykket et forsøg.


COPENHAGEN PRIDE

Så er vi nået til det tidspunkt på året igen, hvor vi skal fejre diversiteten i Københavns gader igen. Til de af jer, der ikke kender til Pride, eller ved hvad det går ud på, så handler det om at fejre, at man i store træk kan få lov til at være sig selv. At jeg, en dreng på 20 år, kan få lov til at gå ned igennem gaden i København, med hånden min knyttet fast i en anden drengs, uden at modtage mærkelige blikke. Vi fejrer, at vi er unikke og smukke. Men ud over at fejre, at vi er som vi er, er Priden også et symbol på en kamp. En kamp der er blevet taget, og en kamp, der skal tages.

Når jeg siger, at vi snakker om en kamp der er blevet taget, snakker jeg om de dage og år, som kom før os. Ja, endda imens jeg var født. Før 2012 var det ikke lovligt for to af samme køn at blive gift. Først i 2014 blev det muligt for en person at skifte køn. Og først i år, 2017, blev transseksualitet fjernet fra den danske liste over psykiske sygdomme.

Vi er kommet langt – og imens at lande som USA langsomt følger trop, står vi stadig forrest i kampen om lige rettigheder. Og det er derfor, at Priden er sådan et vigtigt symbol som den er.

Priden repræsenterer diversiteten, der er i et samfund. Men ikke alle er enige med dens metoder. Jeg har hørt på udfordringer fra andre homoseksuelle og lesbiske, at de ikke føler at Priden repræsenterer dem. De mangler en gruppe, de kan læne sig op af, i stedet for pompøse fjerdragter, som pranger øjnene på de mange tilskuere. Og selvfølgelig kan jeg godt forstå dem – men vi fejrer først og fremmest diversiteten. Og det betyder, at vi viser alle farver i regnbuen frem. Hvis man ikke føler sig repræsenteret iblandt de farver, så må man selv gå på gaden, med den farve, man føler sig bedst inde under.

Priden er et symbol på en kamp. En gammel kamp og en ny kamp. Selvom vi er nået langt, er vi ikke nået i mål endnu. Og det er derfor, at det endnu er vigtigt, at vi fortsætter med at markere vores tilstedeværelse – og sætter et godt eksempel for andre lande at følge.

 

Og med det, vil jeg takke af –

Happy Pride til jer alle sammen! :-)


ANBEFALINGER: BØRNEPANELET ANBEFALER TIL SOMMEREN...
Børnepanelet anbefaler KUN gode ting! ;-) Læs vores anbefalinger her....

Film:
- Harry Potter (DEM ALLE!)
- Alle studio Ghibli film
- Ringenes Herre & Hobbitten
- Tim Burton film
- El Dorado
- Disney-film
- The Host
- Hunger Games
- Fantastiske skabninger og hvor de findes
- Deadpool


Serier:
- SKAM
- Stranger Things
- Venner

- How I Met Your Mother
- 13 Reasons Why
- Pokemón
- Game of Thrones
- The Walking Dead
- Family Guy
- Pretty Little Liars
- Vikings


Bøger:
- Percy Jackson-serien og Olympiens Helte af Rick Riordan
- Harry Potter-serien af J. K. Rowling
- På Bornholm må man græde overalt af Martha Flyvholm Tode
- Eragon-serien af Christhopher Paolini
- Alle John Greens bøger!
- The perks of being af wallflower af Stephan Chbosky
- The Host af Stephenie Meyer
- Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
- Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl
- In real life af Joey Gracetta
- Hunger Games af Susan Collins

Youtube-kanaler:
Gaming:
- Dan and Phil Games
- MarckozHD
- MArie Watson
- Matrieux-community
- Jacksepticeye

Lifestyle:
- Skønhedslaboratioriet

Animation:
- Elementary Animations
- The Odds one out
- Jaden-Animations
- CGMeetup

RIGTIG GOD SOMMERFERIE FRA BØRNEPANELET!

TEMA: Interview med psykolog Tine om ældres seksualitet

Som ung er det mega svært og måske grænseoverskridende at tænke på at gamle mennesker har sex. Børnepanelet har interviewet Tine, der har arbejdet med ældre og deres seksualitet.

Hvad hedder du?

Jeg hedder Tine

Hvor kommer du fra?
Jeg er vokset op i Holbæk, har boet i København i de sidste 13 år, men er lige flyttet til Als!

Hvor gammel er du?
Jeg er 32

Hvad laver du til dagligt?
Til dagligt arbejder jeg som psykolog og så er jeg indimellem frivillig på en Efterskole. På skolen har jeg fx arrangeret samtalesalon, hvor unge og voksne, efterskoleelever og lokale kunne møde hinanden og skabe gode samtaler.

Hvorfor har du valgt lige netop det som speciale?
Jeg valgte at basere mit speciale på international forskning om ældre og seksualitet samt interviews med danske ældre om seksualitetens betydninger, fordi der i Danmark stort set ikke eksisterer det man kalder kvalitative undersøgelser om ældre og seksualitet.

Hvordan kom du på, at det kunne være en god idé at skrive lige præcis om det?
Jeg havde arbejdet i Sex og Samfund i mange år, som seksualunderviser, metodeunderviser og rådgiver. Til et arrangement i den sammenhæng gik det op for mig, at man forskningsmæssigt ved meget lidt, når det kommer til ældre og seksualitet. Jeg syntes det var en god idé for mig at skrive om det emne, fordi jeg med forskellige psykologiske perspektiver som prisme kunne have et meget åbent og nuanceret blik på hvad seksualitet er for noget. Jeg synes at det er spændende og vigtigt at tale om seksualitet som andet end sex.

Hvorfor ville du i første omgang studere psykologi?
Det ville jeg, fordi jeg var og er meget optaget af, hvad vi mennesker er for nogle og hvordan vi kan skabe mulighed for udvikling både samfundsmæssigt og i mindre grupper, familier og helt personligt

Hvorfor er det vigtigt, at der skal være fokus på ældre og deres seksualitet?
Da jeg skrev specialet for 3 år siden var det meget sjældent at ældre og seksualitet var ord der dukkede op i samme sætning i fx vores medier. Det er nok for mange et tabu, som vi hverken er så interesserede i at vide noget om eller tale om. Jeg syntes at det ville give mening, at der var en ligeså nuanceret opfattelse og viden omkring ældre og seksualitet som der er om yngre og seksualitet. Èn af de kvinder, jeg har interviewet føler sig meget ensom fordi 1) hendes omgivelser tror, at et aktivt sexliv er et overstået kapitel, hvis man er over en vis alder og 2) fordi at krop, følelser og sex er så tabuiseret blandt mange, at hun ikke har nogen, hun kan tale med om sin længsel og sine frustrationer. Jeg mener, at det er vigtigt at fagpersoner har en viden om ældre og seksualitet (ligesom vi har om yngre og seksualitet), så der kan gives kvalificeret rådgivning og hjælp, hvis der er nogen, der har brug for det.

Hvad er forskellen imellem ældres og unges seksualitet?
Der er jo en helt klar forskel idet, at de fleste unge først skal til at begynde deres seksuelle liv, mens ældre har erfaringer fra et langt liv. Man kan sige, at der er større diversitet i ældres seksualitet end i unges, fordi de har levet i længere tid, og igennem forskellige tider og kulturer, som har påvirket deres liv og seksualitet.

Hvorfor lige ældre kvinder?
Af flere grunde: Generelt er der flere ældre kvinder end mænd, fordi de gennemsnitligt lever længere. Fordi jeg som kvinde tænkte, at det ville være lettere at få adgang til interviewpersoner af det samme køn, og fordi jeg var nysgerrig på, hvad seksualitet er og betyder for dem.

Hvad er forskellen imellem ældre mænd- og ældre kvinders seksualitet?
Der er forskel på, hvad der bliver svært for mænd og kvinder senere i livet ift. seksuel funktion, men når det kommer til seksualitetens betydninger for mænd og kvinder, så ved vi endnu ikke så meget om det.

Hvordan har det påvirket de kvinder du har interviewet?
Meget forskelligt. En oplevede det som en befrielse, en anden oplevede det som interessant og vigtigt, og en tredje havde nærmest ikke et sprog for sin egen krop, seksualitet og sexliv, men det gav hende en anledning til at tale om, hvad hendes mand havde betydet for hende. Af de ældre, som jeg har holdt oplæg for om seksualitetens betydninger gennem livet (baseret på specialet) har mange oplevet det som en stor lettelse at kunne tale om det, der før har været tabu, og kunne  spejle sig i andres fortællinger og erfaringer.

Hvordan adskilte de ældre kvinder seksualitet og væremåde sig som ældre ifht da de var yngre?
Det er meget svært at svare generelt på, fordi de kvinder jeg talte med var meget forskellige.

Hvad skal der gøres, for at ændre folks attitude imod ældres seksualitet?
Vi kan blive klogere på ældres seksualitet gennem mere forskning; skabe rum for samtaler om (ældres) seksualitet på tværs af generationer; træne sundheds- og omsorgspersonale i, hvordan de kan gå ind i sådan nogle samtaler med ældre; og så kan ældres seksualitet blive mere synlig i vores litteratur, film, og populærkultur i det hele taget, hvilket faktisk allerede er ved at ske.

Hvad har overrasket dig, da du lavede dit speciale?
Det overraskede mig faktisk i første omgang mest, hvor let det var at finde interviewpersoner.

Har du arbejdet videre med emnet?
Ja, jeg har holdt oplæg og skabt dialog blandt grupper af ældre. Det har været meget spændende at høre flere fortællinger om og holdninger til de ting, jeg fandt i mit speciale. Jeg har også holdt oplæg for fagpersoner og tilrettelagt uddannelse for fagpersoner, der arbejder med ældre. Min primære opmærksomhed har i uddannelsesmæssig sammenhæng været på, hvordan man som fagperson kan skabe et trygt rum for samtale om fx seksualitet.

Hvad er dine mål for fremtiden nu?
Det er et stort spørgsmål. Jeg ved at ét mål er at blive ved med at skabe rum for samtaler, hvor folk der er forskellige kan mødes og få talt om de ting, der ellers kan være svære at tale om.

Te eller kaffe?
Begge dele. Jeg er særligt glad for den kaffe jeg drikker til min morgengrød.

Irma eller fakta?
Begge dele. I den landsby hvor jeg bor lige nu er der kun DagligBrugsen.

Hvis du havde en stor pose penge øremærket til børn og unge, hvad ville du bruge pengene til?
Jeg tror jeg ville skabe et fristed, hvor man kunne komme og hænge ud uanset hvor gammel man var, hvor man kom fra og om man var glad eller ked af det. Der skulle være plads til at man kunne lege, bevæge sig, plante eller høste noget i en have, spise mad sammen, lære noget nyt, have gode samtaler, få sparring på sine ideer, skabe noget sammen eller bare få lov til bare at være til.

Hvis du havde en stor pose penge øremærket til ældre, hvad ville du bruge pengene til?
Det samme svar som før.

Det er været en øjenåbner at interviewe Tine. Det kan være svært at forstille sig at ens bedsteforældre har en kærlighedsliv - men der er det vigtigt at tænke at både unge og ældre kan forelske sig, elske og have lyster. Tak til Tine for at lade sig interviewe! Det har været super spændende at høre om de ældres seksualitet som ellers aldrig bliver talt om. Al held og lykke til Tine! /Børnepanelet


"MIN FAR ER DØD"

Før eller siden skal vi alle sammen gå igennem en hård periode i vores liv. Nogen gange kan det være fordi vi er blevet mobbet i skolen. Andre gange kan det være fordi, at vi skal flytte. Men nogle enkelte få, oplever at miste deres forældre. Og det kan være en af de hårdeste oplevelser i ens liv.

 

For hvordan skal man håndtere det? Hvordan skal man reagere på, at man lige pludselig ikke har sin mor eller far? Hvordan skal man reagere på, at man får at vide, at man kun har 6 måneder tilbage med dem…? Det er nogen ekstremt svære spørgsmål, som man stiller sig selv – og det er ikke kun en selv, det går ud over. De mennesker, der er rundt om en, bliver også påvirket.

 

Tilbage i 9. Klasse havde vi en, der var så uheldig, at hans far døde. Det var abrupt. Det var pludseligt, uden nogen form for advarsel – og det efterlod alle i chok. Mest af alt, fordi man ikke vidste, hvordan man skulle reagere. Vi er alle sammen klar på at trøste, og være der, for dem, som vi kender. Men hvordan undgår vi at såre dem? Hvordan trøster vi dem, uden at forudsagde mere skade, eller prikke til den sorg, som personen ved siden af en, går igennem?

 

Børnepanelet havde besøg af Aja og Sofie fra Børn, Unge og Sorg. Begge har mistet deres far til kræft. Begge har haft et unikt forløb, som er både inspirerende men samtidig dystret. For selvom vi ønsker, at ingen skal gå igennem den smerte, der er, når man mister sin far eller mor i så ung en alder, er der nogen, der går igennem det.

 

”Sorgen vil altid være der. Den forsvinder aldrig. Men med tiden, bliver man bedre til at håndtere den. I stedet for, at skulle se sin sorg i øjnene hver gang, kan man pakke den væk i længere perioder. Og så, når man møder til sit møde med Børn, Unge og Sorg kan man åbne op, og få afhandling – få lov til at reagere og imødekomme sin sorg.”

 

Både Aja og Sofie oplevede med deres fædre, at se dem blive mere og mere syge. Det var en mentalt drænende proces, beskrev de, da man altid prøvede at holde humøret højt, når man var omkring dem. Samtidig vidste man, at en skønne dag, så ville dagen komme.

 

Sofie beskrev, hvordan hun de sidste dage sad på hospitalet, bange for at forlade sin fars side. Da han endelig sov ind, følte hun sig lettet – og skyldig. ”Man føler sig lettet – lettet fordi det hele er overstået. Man skal ikke længere tænke på, at komme hjem til en syg far eller mor, og det giver en mulighed for at komme videre. Men samtidig føler man sig skyldig. Før bør man virkelig føle sig lettet over sin fars død? Men det er helt normalt at opleve det.”

 

De havde begge også oplevet, hvordan pårørende ikke vidste, hvordan de skulle reagere. ”De er alle meget flinke – ’Hvis du har brug for noget, så bare sig til!’ Og selvom det er ment godt, så tror jeg, det er noget af det værste man kan sige. For man er slet ikke i en position, hvor man kan bede om hjælp til noget. Så I stedet for, at give dem muligheden for at sige fra, så sig bare ’Jeg kommer forbi på mandag, og så laver vi noget mad sammen!’. ”

 

Det nytter heller ikke noget at være stille. Er man stille, risikere man, at den person, der har mistet, føler sig overset. Selvom det måske kan virke som en dårlig idé, er det bedste faktisk, at spørge ind til, hvordan personen har det, og hvordan de har det med deres far eller mor. Spørg ind, og lyt.

 

”Nytårsaften, kort efter at have hilst på min veninde, kom hun op til mig og sagde: ’Hey, jeg ved du har mistet din far. Hvordan går det egentlig med dig i forhold til det?’ Og jeg blev så glad, da hun spurgte. Jeg havde ikke behov for at snakke om ham, så jeg valgte at lade vær, men sige tak for, at hun spurgte ind til ham. Det viser, at man er bekymret, og åben til at bruge tid på en,” sagde Aja blandt andet.

 

Det er aldrig nemt, når døden kommer ind i billedet. Især ikke, når man er i sådan en ung alder. Man går igennem tusindvis af ting i ens ungdom, og når man pludselig står med en så alvorlig situation, kan man føle sig alene og magtesløs – både som pårørende og den sørgende.

 

Det kan især være hårdt, da man ikke er alene om at gå igennem situationen. Ens mor eller ens far, der mister deres ægtefælle, står også pludselig i en hård situation. Det kan være hårdt både at være forældre, og sørge over ens ægtefælle samtidig. Aja beskrev, hvordan hendes forældre, der var skilt, gav hende et frirum, når hun kom hjem til hendes mor – for hun kunne være der for hende.

 

Uanset hvad, så står der folk klar til en hjælpe en. Børn, Unge og Sorg består af en gruppe frivillige, som selv har mistet deres forældre. Her kan man både skrive et brev, chatte eller ringe, hvis man er imellem 13 og 28 år.  Her kommer man i kontakt med nogen, som selv har oplevet, på egen krop, hvordan det er, at stå i sådan en hård situation, og er klar til at hjælpe.

 

Der er også mange andre tilbud, blandt andet professionelle psykologer, som kan hjælpe en.

 

Uanset hvad, så er der altid hjælp og hente.

 

http://www.bornungesorg.dk/oversigt-over-tilbud/

 


TEMA: Interview om Aseksualitet
 

1.     Hvad hedder du?

Nanna.

2.     Hvor gammel er du?

Jeg er 19 år.

3.     Hvad laver du til dagligt?

Jeg går i 3.g.

4.     Hvordan har din barndom været?

Nanna: Den har været OK. Altså… få venner i skolen, forældre skilt, men ud over det har det været en fin nok barndom.

5.     Hvad er aseksualitet?

Nanna: Aseksualitet er når man ikke føler sig seksuelt tiltrukket til nogen som helst.

6.     Er det også når man ikke har seksuelle lyster?

Nanna: Ikke nødvendigvis. Altså det ændrer sig fra person til person, kan man sige.


7.     Hvad er aseksualitet for dig?

Nanna: For mig er det, at jeg ikke har lyst til sex. Det er ikke noget, jeg finder interessant og det er ikke noget jeg har brug for i mit liv. Og så selvfølgelig det med at jeg ikke har nogen seksuel tiltrækning til nogen som helst.

8.     Har du altid kendt til at du var aseksuel?

Nej, jeg fandt først ud af det her i sommers.

9.     Hvor langt tid har du været aseksuel?

Nanna: Siden starten af sommerferien.

10. Hvordan fandt du ud af det?

Nanna: Jeg havde en kæreste. Og vi var så gamle, at det med sex var en del af pakken, kan man sige. Og da jeg begyndte at tænke over det, tænkte jeg: ”Nej, det er ikke mig.”

Et ekstra spørgsmål: var din kæreste en dreng?

Nanna: Ja.

Havde du så overvejet, om du var til piger?

Nanna: Ja, det havde jeg. Før jeg fandt ud af, at jeg var aseksuel, troede jeg at jeg var bi-seksuel. Så jeg havde allerede overvejet begge køn. Men med begge to køn, havde jeg tanken ”Nej til sex”. Men jeg betragter mig stadig som bi-romantisk. Jeg vil stadig gerne have et romantisk forhold uanset køn.

11.Hvor lang tid gik der, før du fortalte andre at du var aseksuel?

Nanna: Min bedste veninde fortalte jeg det basically dagen efter jeg fandt ud af det. Hende havde jeg snakket med, om det måske var noget som passede til mig. Seksualitet er noget jeg har snakket med hende om før. Jeg snakkede med min mor om det cirka en måned efter, jeg fandt ud af det. Og nu ved de fleste af mine venner det.



12.Hvad sagde din familie og venner, da du fortalte dem, at du var aseksuel?

Nanna: De fleste af mine venner har været ret støttende omkring det. Men der har da været spørgsmål omkring det. Der er mange, der ikke har hørt om det før. Andre har bare sagt: ”Ok. Hvad vil du have at spise?” og har bare være sådan ”Nåh ja, fair nok”. Med familien har det først været lidt akavet at snakke om, du ved ”sex”. Der er også blevet spurgt ind med nogle spørgsmål – der ikke var 100 procent behagelige at blive spurgt om – men det har været okay.

13.Hvordan var deres første reaktion?

Nanna: Med familien har det været ”Okay – fair nok. Nu snakker vi lige om det”. Og som sagt, har de fleste af mine venner sagt: ”Okay, det er bare en ny ting om dig – og det accepterer vi”.

14.Kender du andre, der er aseksuelle?

Nanna: Ikke personligt. Jeg har senere mødt nogle på nettet, som er en del af aseksuelle communities på Tumblr og Facebook. Så dér kender jeg nogen.

På Tumblr lærte jeg hvad asekualitet var.

15.Har du en kæreste?

Nanna: Ikke på nuværende tidspunkt. Men jeg havde en kæreste, da jeg fandt ud af, at jeg var aseksuel. Vi blev ved med at være kærester et par måneder. Men vi slog op, fordi han ikke kunne med det (aseksualiteten, red.)

16.Kan man have lyst til at have en kæreste, når man er aseksuel?

Nanna: Ja, det kan man godt. Der er mere til et forhold end bare sex og det er værdien af det, jeg sætter fokus på.

17.Hvordan er det at være kæreste med en, når man er aseksuel?

Nanna: Jeg vil tro, at det er meget det samme, som hvis man er kærester med en og man ikke er aseksuel. Bortset fra at det seksuelle element ikke er der. Da jeg var i et forhold og der nogen gange blev der lavet en seksuel joke i klassen, fik jeg det en smule ubehageligt – og tænkte ”ja, men ikke med mig”. Så der kan godt være nogle gnidninger, hvis man ikke får snakket ordentligt sammen. Men det jeg tænker også er vigtigt i et normalt forhold, at man får snakket om grænser. Men jeg tror, at man er mere opmærksom på det (seksuelle red.), når man er aseksuel. Fordi grænserne går et andet sted end et normalt forhold.

18. Slog din tidligere kæreste op med dig på grund af det aseksuelle?

Nanna: Ja.


19.Kan man godt få lyst til kys og kram, når man er aseksuel?

Nanna: Ja. Personligt har jeg ikke så meget lyst til kys. Kindkys er fint – men ud over det, er jeg personligt meget uinteresseret i det. Kram – ELSKER det! Så ja, det kan man sagtens. Det må godt være intimt – bare ikke seksuelt.


20.Deltager du i online debatter og forums, om at være aseksuel?

Nanna: Jeg er en del af nogle online forums – aseksuelle communities. Hvor der både er støtte og debatter. Facebook har sider – der oplyser og støtter op omkring dem, der er det (aseksuel, red.)

21.Ekstra spørgsmål: Har man en idé om, hvor mange der er aseksuelle?

Nanna: Det mest normale er at sige at cirka 1% af verdens befolkningen er aseksuelle. Men jeg tror egentlig, at der er flere. Der er bare mange, som ikke ved, at de er det. Man kan sige, at det er en ny seksualitet. Der er først blevet sat et navn på den for ikke så lang tid siden.

22.Hvad synes du om online debatter, artikler og den medieopmærksomhed der har været omkring aseksualitet?

Nanna: Der har faktisk ikke være særlig meget medieopmærksomhed på aseksualitet overhovedet. I hele TV-historien har der kun været fire personer, der har sagt på TV, at de er aseksuelle. Én af dem løj. En anden forklarede, at aseksualitet nærmest var en sygdom og det var en svulst i hjernen, der havde påvirket han til at blive aseksuel. Så man kan sige, at når der kun er fire i hele Tv-historien der har sagt out loud, at de var aseksuelle – så er det ikke mange. Så der mangler ret meget medieopmærksomhed. Og jeg vil gerne have at der er mere. Der er jo mange der ikke ved hvad det er. Jeg vidste det jo ikke, hvis jeg ikke havde været inde på Tumblr. Og så kan man jo gå og tænke: ”Der er noget galt med mig”. Jeg har hørt mange historier om folk tror, at der er noget galt med dem, fordi de ikke har de seksuelle lyster, som mange andre har – men det er der jo ikke. Det er bare en anden seksuel retning.

23. Vi har også hørt om andre seksualiteter, som ”demi-seksuel”?

Nanna: Demiseksuel ligger lidt under det aseksuelle spektrum, kan man sige. De fleste føler ingen seksuel tiltrækning til andre mennesker, men hvis man har en stærk personlig forbindelse, så kan der godt opstå en seksuel tiltrækning. Og ja, dér har der heller ikke været nogen mediedækning på.


24.Te eller kaffe?

Nanna: Te.

25.Irma eller fakta:
Nanna: Fakta

26.Hvis du havde en stor pose penge øremærket til børn og unge, hvad ville du bruge pengene til?

Nanna: Et eller andet til at støtte op omkring unge som er LBGT*. Så man kan sørge for, at de ved hvad det er og støtte op omkring dem, der er det. Så der kommer flere communities, støtteforums rundt omkring i Danmark. Jeg har indtil videre kun fundet ét der ligger i København. Det er ikke nok. Så hvis jeg havde en stor bunke penge, så ville jeg bruge pengene på at få nogle flere af dem (communities og forums, red.)

*LGBT er en forkortelse af de engelske ord: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender. På dansk: Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner


Det var så fedt at møde Nanna. Vi blev meget klogere på Aseksualitet. Vi synes at det var så flot af Nanna står ved sin seksualitet og tør at tale om det åbent. Det er også det der er brug for - at vi taler mere åbent med hinanden og accepterer og respekterer hinanden. Tusind tak til Nanna!

Kærlig hilsen
Børnepanelet


Anmeldelse af Hamlet-udstilling
To be or not to be  – Børnepanelet anmelder Hamlet-udstilling på Albertslund Bibliotek


Mord. Forræderi. Korruption. ”Åh, der er råddenskab i Danmarks rige!”

Sådan går Shakespeares Hamlet. Du er nok bekendt med Shakespeare, men det kan nok komme som en overraskelse for dig, at et af hans famøse stykker finder sted i kongeriget Danmark. Men sådan forlyder det sig faktisk i Hamlet, der fremviser et modernistisk menneske iblandt et hav af forandringer.

Albertslund Bibliotek har i den anledning fået udstillingen To be or not ro be op, som præsenterer skuespillet, og er med til at beskrive hvordan prinsen Hamlet oplever alt fra sin fars, kongen, død, til hans moders sidste åndedræt. Selve udstillingen er dragende, især hvis man er bekendt med stykket, hvor hvis man derimod står foruden kendskab til stykket, selv skal have viljen til at lære mere om det spændende drama der udspiller sig.
Det kan være lidt svært at finde igennem de mange tekster ved installationerne i biblioteksrummet, som prøver deres bedste på at forklare de forskellige akter for læseren, men uheldigvis kan udstillingen virke mere som en roman end en udstilling, på grund af mængden af tekstplancher man bliver mødt ved hvert akt.
Her kunne en simplificering hjælpe, således at man fik det vigtigste at vide i starten, og herefter ville man kunne læse mere uddybende. Der er selvfølgelig titlerne på de forskellige installationer, der hjælper med forståelsen af, hvad der foregår i Hamlet – fx ”Råddenskab” ved liget, der ligger rådnet op midt i bibliotekets salen. Selvom selve udstillingen finder sted på et relativt trangt område, er det alligevel en oplevelse at gå igennem de forskellige moderne udstillinger, som opfordrer til lettere leg.
Til sidst i udstillingen mødes man af en væg af fem lag glas, der viser det store kaos som Hamlet kan være, hvilket der rigtig godt viser, hvor meget der faktisk foregår i skuespillet – selve meningen bag disse vægge bliver dog tabt iblandt de tidligere posters med forklarende tekst, og man kan derfor nemt komme til at overse skønheden bag udstillingen, da man er bliver læsetræt.

Vi anbefaler, hvis man kan, at få en fra biblioteket til at lede dig igennem udstillingen, da det er meget mere dragende, når man har en til at forklare de forskellige punkter. Eventuelt kunne man opstille en MP3 afspiller, som er med til at hjælpe en igennem udstillingen – på den måde har man en person ved sin side, der forklarer, hvad man ser – og man bliver ikke mødt af samme udfordring ved væggen af tekst der er ved hver udstilling.

Alt i alt reflekterer udstillingen Hamlet fantastisk, og er man den mindste smule interesseret i Shakespeare eller hans værker, er det i hvert fald en klar anbefaling at man lægger vejen forbi Albertslund Bibliotek.

-Børnepanelet

Udstillingen TO BE OR NOT TO BE kan ses frem til den 13. oktober på Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, 2620 Albertslund. Rundvisning og arrangementer i TO BE OR NOT RO BE

I udstillingsperioden tilbydes rundvisninger i udstillingen på Albertslund Biblioteket, hvor der er gratis adgang og ingen tilmelding.
• Rundvisning den 1. oktober kl. 12.00 – 12.30
• Rundvisning den 3. oktober kl. 14. 30 – 15. 00
• Rundvisning den 13. oktober kl. 17. 30 – 18.00

Få mere information om arrangementer, der knytter sig til udstillingen på Albertslund Biblioteks hjemmeside eller i arrangementskatalog.

ER VI ULIGE I DANMARK?
 

Af Oliver Magnus Madsen

 

Mange mennesker i Danmark mener, at vi alle er lige. Når vi går ind i klasseværelset i skolen, og ser os omkring, er det sjældent at vi tænker over, hvordan de andre i klassen har det - ofte sidder vi i vores egen boble, og tænker ikke over, at når skoledagen er slut, går vi alle hjem til fuldstændige forskelligt hjem.
Nogen bor i en lejlighed. Andre bor i et hus. Nogen i et palæ. Vi bor alle sammen forskelligt.

                             Man kan jo godt forstå, at nogens forældre måske arbejder med et job, som betaler dem ekstrem godt.
Det betyder så, at de selvfølelig altid har de nyeste iPhones, og det smarteste tøj - og der kan man jo selv sidde tilbage og være misundelig.

                             Andre mennesker kan måske arbejde dobbelt så hårdt, men til den halve løn. Selvom de yder meget mere end de mennesker der sidder på et kontor.

                             Værre bliver det, hvis man kigger på resten af verdenen. Og dog, når vi så sammenligner deres forhold med vores egne, kan man godt sige, at vi egentlig har det ret godt.

                             Jeg vil personligt selv mene, at der bliver gjort meget fra regeringens side af, til at støtte unge udsatte - men mange gange kan det også føles som om, at de ikke ønsker hjælp. Der var flere personer, hvor jeg tænkte: ”Det ender galt for dem senere hen i livet.” Ofte kender vi dem også i form af mobbere.

                             Hvis du selv kigger rundt i din skole, vil du nok se dem. De er ofte ikke svære at finde. Og mange af jer, der er herinde, vil nok kende det, at blive mobbet selv.

                             Det er uretfærdigt at blive mobbet af andre - især når man ikke kan forstå hvorfor, at man bliver det til at starte med. Ofte fører det til spørgsmål, om man selv har gjort noget galt  - har jeg det forkerte tøj på? Sagde jeg noget forkert? Er jeg for tyk? Er jeg for tynd?

                             Men det er ofte de helt forkerte spørgsmål - for alt imens I er dem, der bliver udsat for uretfærdig behandling, er det blot en måde for mobberen at håndtere deres smerte på.

                             For ofte, er det mobberne der står med alle problemerne - og de håndtere det, ved at lade det gå ud over andre. Men hvorfor er det, at mobberne mobber? Nogen mobbere gør det, fordi de har problemer derhjemme. Forældrene der skændes, eller søskende som ødelægger det for dem.

                             Der kan være mange ting der spiller ind over. Og pludselig kan det godt være, at man er lige økonomisk - at begge parter bor i et hus, men man er ikke lige følelsesmæssigt. Når der pludselig er nogen forældre der skal skilles, og skilsmissen bliver til en af de grimme affære, som man hører om iblandt alle forældrene - det kan ødelægge et barn.

                             Ikke nok med det, skulle uligheden også vise sig ved, at økonomien i hjemmet bliver svær efterfølgende, kan det ødelægge en person fuldstændig.

                             Folk der mobber andre for selvværd er ikke nogen forfærdelige mennesker - de har nogle problemer, som de ikke taler om. Jeg husker selv, hvordan at den person der havde mobbet mig igennem min barndom pludselig brød sammen, fordi hendes forældre skulle skilles. Det ødelagde hende fuldstændig - og til at starte med, kunne man ikke andet end at fryde sig. Men der vendte skuden også - for intet menneske, uanset hvor forfærdeligt, fortjener at gå igennem sådan nogen forfærdelige oplevelser.

                             Jeg tror min pointe er, at uanset hvor forskellige nogen er for os selv, så skal vi ikke dømme en bog på dens omslag. Vi kan opleve, at de er defensive, fordi at de vil beskytte sig selv imod overgreb - de fornærmer andre, fordi de ikke selv har noget selvværd. Vi ved ikke, hvad der er foregået bag skjulte døre.

                             Så hvis nogen personer nogensinde beslutter sig for at være onde imod dig, så vend den anden kind til. Fortæl dem, at du troede de var bedre end det. Lad vær med at lade det påvirke dig.

                             Og hvis du virkelig er på, så lad det ikke skræmme dig væk. Vær klar på at hjælpe personen hvis det er. For det er den virkelig svære udfordring - at hjælpe nogen, som man ser som værende en selv underlegen - på grund af deres handlinger eller status.