Børnepanelet er en gruppe børn og unge mellem 12 og 17 år, som besvarer spørgsmål fra andre unge, om bl.a. mobning eller problemer hjemme.

Børnepanelet afholder ugentligt møde på Albertslund Bibliotek, og kan kontaktes på e-mail: bornepanelet@albertslundbib.dk

 
BØRNEPANELET HOLDER SOMMERFERIE INDTIL DEN 9. AUGUST
Men vi vil meget gerne modtage dit brev alligevel. Vi besvarer det, når vi er tilbage på Albertslund Bibliotek efter ferien..
 
ANBEFALINGER: BØRNEPANELET ANBEFALER TIL SOMMEREN...
Ved du ikke, hvad du skal læse her i din ferie? Mangler du lige en god film eller en hel serie, du kan se? Så læs her Bør..
 
TEMA: Interview med psykolog Tine om ældres seksualitet
Som ung er det mega svært og måske grænseoverskridende at tænke på at gamle mennesker har sex. Børnepanelet har intervi..
 
"MIN FAR ER DØD"
Albertslund Bibliotek havde i januar besøg af foreningen Børn, Unge og Sorg. Aja og Sofie fra foreningen hjælper i dag and..
 
TEMA: Interview om Aseksualitet
Hvad er aseksualitet? Børnepanelet har mødt Nanna på 19 år, der fortalte om at være aseksuel, hvad det betyder for hende..
 
Anmeldelse af Hamlet-udstilling
Børnepanelet har brugt en eftermiddag på Albertslund Bibliotek sammen med Litteraturmedarbejder Sigrid Radisch Bredkjær, d..
 
ER VI ULIGE I DANMARK?
En dreng på 18 år har skrevet til BP og efterlyser en artikel om ulighed i verden og i Danmark. Oliver 19 år har skrevet e..
 
KITTY HAR VÆRET SELVSKADER
Lad være med at skære i dig selv - tal med nogen søde mennesker, du har tillid til. Læs hvordan Kitty stoppede .....
 
KÆRE DAGBOG - EN HISTORIE
En historie om den svære kærlighed og pubertet, som skiftevis er skrevet af Birgitta 15 år og Marie-Louise, BP. ..
 
HVAD GØR DIG LYKKELIG OG HVAD GØR DIG KED AF DET?
Klik på linket og svar på de to spørgsmål. Du er selvfølgelig anonym. ..
 
DØDEN - KOMMER VI I HIMLEN?
Hvad er døden for et fænomen? Hvorfor er døden så svær at tale om og acceptere? Læs artiklerne og bliv måske klogere..
 
BAG FACADEN
Hvorfor gå rundt og virke glad, hvis man har det skidt? Det sætter Julie spørgsmålstegn i denne artikel..
 
NÅR SKADEN ER SKET
Hvad gør man, når man mister kontakten til vennerne? Artiklen er et led i BP´s tema: "Livet - på godt og ondt"..
 
30 ÅR MED LÆSERBREVE
I 1986 startede BP med at besvare læserbreve. Det er foreløbig blevet til i alt 8450 stk. og vi stopper ikke her!!!..
 
4 DAGE MED CPH-GAMES
Utrolige spændende dage sammen med andre, som deler den samme passion for spil, konkurrencer osv...
 
ALLEGIANT - PART 1 AF 2
Filmen/historien er nedadgående i spænding, vi får dog lov til at se mere af det skjulte univers - læs selv!..
 
INTERVIEW MED SKUESPILLEREN LINE KRUSE
Line startede sin karriere allerede som 11-årig i filmen "Skyggen af Emma" - læs hvordan det var!..
 
HVOR I DANMARK KOMMER DU FRA?
Flertallet af jer, der var inde og sætte et X ved denne afstemning, kom fra Københavns området og Sjælland..
 
JEG ER FORELSKET - GODE RÅD MED PÅ VEJEN
I artiklen kan du læse, hvad du kan gøre, og hvad du i hvert fald ikke skal gøre!..
 
HVAD ER ET GODT BØRNELIV?
Se hvad 21 piger og drenge mener, der er et godt børneliv. ..
 
  ARKIV 
BØRNEPANELET HOLDER SOMMERFERIE INDTIL DEN 9. AUGUST
 
ANBEFALINGER: BØRNEPANELET ANBEFALER TIL SOMMEREN...
Børnepanelet anbefaler KUN gode ting! ;-) Læs vores anbefalinger her....

Film:
- Harry Potter (DEM ALLE!)
- Alle studio Ghibli film
- Ringenes Herre & Hobbitten
- Tim Burton film
- El Dorado
- Disney-film
- The Host
- Hunger Games
- Fantastiske skabninger og hvor de findes
- Deadpool


Serier:
- SKAM
- Stranger Things
- Venner

- How I Met Your Mother
- 13 Reasons Why
- Pokemón
- Game of Thrones
- The Walking Dead
- Family Guy
- Pretty Little Liars
- Vikings


Bøger:
- Percy Jackson-serien og Olympiens Helte af Rick Riordan
- Harry Potter-serien af J. K. Rowling
- På Bornholm må man græde overalt af Martha Flyvholm Tode
- Eragon-serien af Christhopher Paolini
- Alle John Greens bøger!
- The perks of being af wallflower af Stephan Chbosky
- The Host af Stephenie Meyer
- Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
- Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl
- In real life af Joey Gracetta
- Hunger Games af Susan Collins

Youtube-kanaler:
Gaming:
- Dan and Phil Games
- MarckozHD
- MArie Watson
- Matrieux-community
- Jacksepticeye

Lifestyle:
- Skønhedslaboratioriet

Animation:
- Elementary Animations
- The Odds one out
- Jaden-Animations
- CGMeetup

RIGTIG GOD SOMMERFERIE FRA BØRNEPANELET!

TEMA: Interview med psykolog Tine om ældres seksualitet

Som ung er det mega svært og måske grænseoverskridende at tænke på at gamle mennesker har sex. Børnepanelet har interviewet Tine, der har arbejdet med ældre og deres seksualitet.

Hvad hedder du?

Jeg hedder Tine

Hvor kommer du fra?
Jeg er vokset op i Holbæk, har boet i København i de sidste 13 år, men er lige flyttet til Als!

Hvor gammel er du?
Jeg er 32

Hvad laver du til dagligt?
Til dagligt arbejder jeg som psykolog og så er jeg indimellem frivillig på en Efterskole. På skolen har jeg fx arrangeret samtalesalon, hvor unge og voksne, efterskoleelever og lokale kunne møde hinanden og skabe gode samtaler.

Hvorfor har du valgt lige netop det som speciale?
Jeg valgte at basere mit speciale på international forskning om ældre og seksualitet samt interviews med danske ældre om seksualitetens betydninger, fordi der i Danmark stort set ikke eksisterer det man kalder kvalitative undersøgelser om ældre og seksualitet.

Hvordan kom du på, at det kunne være en god idé at skrive lige præcis om det?
Jeg havde arbejdet i Sex og Samfund i mange år, som seksualunderviser, metodeunderviser og rådgiver. Til et arrangement i den sammenhæng gik det op for mig, at man forskningsmæssigt ved meget lidt, når det kommer til ældre og seksualitet. Jeg syntes det var en god idé for mig at skrive om det emne, fordi jeg med forskellige psykologiske perspektiver som prisme kunne have et meget åbent og nuanceret blik på hvad seksualitet er for noget. Jeg synes at det er spændende og vigtigt at tale om seksualitet som andet end sex.

Hvorfor ville du i første omgang studere psykologi?
Det ville jeg, fordi jeg var og er meget optaget af, hvad vi mennesker er for nogle og hvordan vi kan skabe mulighed for udvikling både samfundsmæssigt og i mindre grupper, familier og helt personligt

Hvorfor er det vigtigt, at der skal være fokus på ældre og deres seksualitet?
Da jeg skrev specialet for 3 år siden var det meget sjældent at ældre og seksualitet var ord der dukkede op i samme sætning i fx vores medier. Det er nok for mange et tabu, som vi hverken er så interesserede i at vide noget om eller tale om. Jeg syntes at det ville give mening, at der var en ligeså nuanceret opfattelse og viden omkring ældre og seksualitet som der er om yngre og seksualitet. Èn af de kvinder, jeg har interviewet føler sig meget ensom fordi 1) hendes omgivelser tror, at et aktivt sexliv er et overstået kapitel, hvis man er over en vis alder og 2) fordi at krop, følelser og sex er så tabuiseret blandt mange, at hun ikke har nogen, hun kan tale med om sin længsel og sine frustrationer. Jeg mener, at det er vigtigt at fagpersoner har en viden om ældre og seksualitet (ligesom vi har om yngre og seksualitet), så der kan gives kvalificeret rådgivning og hjælp, hvis der er nogen, der har brug for det.

Hvad er forskellen imellem ældres og unges seksualitet?
Der er jo en helt klar forskel idet, at de fleste unge først skal til at begynde deres seksuelle liv, mens ældre har erfaringer fra et langt liv. Man kan sige, at der er større diversitet i ældres seksualitet end i unges, fordi de har levet i længere tid, og igennem forskellige tider og kulturer, som har påvirket deres liv og seksualitet.

Hvorfor lige ældre kvinder?
Af flere grunde: Generelt er der flere ældre kvinder end mænd, fordi de gennemsnitligt lever længere. Fordi jeg som kvinde tænkte, at det ville være lettere at få adgang til interviewpersoner af det samme køn, og fordi jeg var nysgerrig på, hvad seksualitet er og betyder for dem.

Hvad er forskellen imellem ældre mænd- og ældre kvinders seksualitet?
Der er forskel på, hvad der bliver svært for mænd og kvinder senere i livet ift. seksuel funktion, men når det kommer til seksualitetens betydninger for mænd og kvinder, så ved vi endnu ikke så meget om det.

Hvordan har det påvirket de kvinder du har interviewet?
Meget forskelligt. En oplevede det som en befrielse, en anden oplevede det som interessant og vigtigt, og en tredje havde nærmest ikke et sprog for sin egen krop, seksualitet og sexliv, men det gav hende en anledning til at tale om, hvad hendes mand havde betydet for hende. Af de ældre, som jeg har holdt oplæg for om seksualitetens betydninger gennem livet (baseret på specialet) har mange oplevet det som en stor lettelse at kunne tale om det, der før har været tabu, og kunne  spejle sig i andres fortællinger og erfaringer.

Hvordan adskilte de ældre kvinder seksualitet og væremåde sig som ældre ifht da de var yngre?
Det er meget svært at svare generelt på, fordi de kvinder jeg talte med var meget forskellige.

Hvad skal der gøres, for at ændre folks attitude imod ældres seksualitet?
Vi kan blive klogere på ældres seksualitet gennem mere forskning; skabe rum for samtaler om (ældres) seksualitet på tværs af generationer; træne sundheds- og omsorgspersonale i, hvordan de kan gå ind i sådan nogle samtaler med ældre; og så kan ældres seksualitet blive mere synlig i vores litteratur, film, og populærkultur i det hele taget, hvilket faktisk allerede er ved at ske.

Hvad har overrasket dig, da du lavede dit speciale?
Det overraskede mig faktisk i første omgang mest, hvor let det var at finde interviewpersoner.

Har du arbejdet videre med emnet?
Ja, jeg har holdt oplæg og skabt dialog blandt grupper af ældre. Det har været meget spændende at høre flere fortællinger om og holdninger til de ting, jeg fandt i mit speciale. Jeg har også holdt oplæg for fagpersoner og tilrettelagt uddannelse for fagpersoner, der arbejder med ældre. Min primære opmærksomhed har i uddannelsesmæssig sammenhæng været på, hvordan man som fagperson kan skabe et trygt rum for samtale om fx seksualitet.

Hvad er dine mål for fremtiden nu?
Det er et stort spørgsmål. Jeg ved at ét mål er at blive ved med at skabe rum for samtaler, hvor folk der er forskellige kan mødes og få talt om de ting, der ellers kan være svære at tale om.

Te eller kaffe?
Begge dele. Jeg er særligt glad for den kaffe jeg drikker til min morgengrød.

Irma eller fakta?
Begge dele. I den landsby hvor jeg bor lige nu er der kun DagligBrugsen.

Hvis du havde en stor pose penge øremærket til børn og unge, hvad ville du bruge pengene til?
Jeg tror jeg ville skabe et fristed, hvor man kunne komme og hænge ud uanset hvor gammel man var, hvor man kom fra og om man var glad eller ked af det. Der skulle være plads til at man kunne lege, bevæge sig, plante eller høste noget i en have, spise mad sammen, lære noget nyt, have gode samtaler, få sparring på sine ideer, skabe noget sammen eller bare få lov til bare at være til.

Hvis du havde en stor pose penge øremærket til ældre, hvad ville du bruge pengene til?
Det samme svar som før.

Det er været en øjenåbner at interviewe Tine. Det kan være svært at forstille sig at ens bedsteforældre har en kærlighedsliv - men der er det vigtigt at tænke at både unge og ældre kan forelske sig, elske og have lyster. Tak til Tine for at lade sig interviewe! Det har været super spændende at høre om de ældres seksualitet som ellers aldrig bliver talt om. Al held og lykke til Tine! /Børnepanelet


"MIN FAR ER DØD"

Før eller siden skal vi alle sammen gå igennem en hård periode i vores liv. Nogen gange kan det være fordi vi er blevet mobbet i skolen. Andre gange kan det være fordi, at vi skal flytte. Men nogle enkelte få, oplever at miste deres forældre. Og det kan være en af de hårdeste oplevelser i ens liv.

 

For hvordan skal man håndtere det? Hvordan skal man reagere på, at man lige pludselig ikke har sin mor eller far? Hvordan skal man reagere på, at man får at vide, at man kun har 6 måneder tilbage med dem…? Det er nogen ekstremt svære spørgsmål, som man stiller sig selv – og det er ikke kun en selv, det går ud over. De mennesker, der er rundt om en, bliver også påvirket.

 

Tilbage i 9. Klasse havde vi en, der var så uheldig, at hans far døde. Det var abrupt. Det var pludseligt, uden nogen form for advarsel – og det efterlod alle i chok. Mest af alt, fordi man ikke vidste, hvordan man skulle reagere. Vi er alle sammen klar på at trøste, og være der, for dem, som vi kender. Men hvordan undgår vi at såre dem? Hvordan trøster vi dem, uden at forudsagde mere skade, eller prikke til den sorg, som personen ved siden af en, går igennem?

 

Børnepanelet havde besøg af Aja og Sofie fra Børn, Unge og Sorg. Begge har mistet deres far til kræft. Begge har haft et unikt forløb, som er både inspirerende men samtidig dystret. For selvom vi ønsker, at ingen skal gå igennem den smerte, der er, når man mister sin far eller mor i så ung en alder, er der nogen, der går igennem det.

 

”Sorgen vil altid være der. Den forsvinder aldrig. Men med tiden, bliver man bedre til at håndtere den. I stedet for, at skulle se sin sorg i øjnene hver gang, kan man pakke den væk i længere perioder. Og så, når man møder til sit møde med Børn, Unge og Sorg kan man åbne op, og få afhandling – få lov til at reagere og imødekomme sin sorg.”

 

Både Aja og Sofie oplevede med deres fædre, at se dem blive mere og mere syge. Det var en mentalt drænende proces, beskrev de, da man altid prøvede at holde humøret højt, når man var omkring dem. Samtidig vidste man, at en skønne dag, så ville dagen komme.

 

Sofie beskrev, hvordan hun de sidste dage sad på hospitalet, bange for at forlade sin fars side. Da han endelig sov ind, følte hun sig lettet – og skyldig. ”Man føler sig lettet – lettet fordi det hele er overstået. Man skal ikke længere tænke på, at komme hjem til en syg far eller mor, og det giver en mulighed for at komme videre. Men samtidig føler man sig skyldig. Før bør man virkelig føle sig lettet over sin fars død? Men det er helt normalt at opleve det.”

 

De havde begge også oplevet, hvordan pårørende ikke vidste, hvordan de skulle reagere. ”De er alle meget flinke – ’Hvis du har brug for noget, så bare sig til!’ Og selvom det er ment godt, så tror jeg, det er noget af det værste man kan sige. For man er slet ikke i en position, hvor man kan bede om hjælp til noget. Så I stedet for, at give dem muligheden for at sige fra, så sig bare ’Jeg kommer forbi på mandag, og så laver vi noget mad sammen!’. ”

 

Det nytter heller ikke noget at være stille. Er man stille, risikere man, at den person, der har mistet, føler sig overset. Selvom det måske kan virke som en dårlig idé, er det bedste faktisk, at spørge ind til, hvordan personen har det, og hvordan de har det med deres far eller mor. Spørg ind, og lyt.

 

”Nytårsaften, kort efter at have hilst på min veninde, kom hun op til mig og sagde: ’Hey, jeg ved du har mistet din far. Hvordan går det egentlig med dig i forhold til det?’ Og jeg blev så glad, da hun spurgte. Jeg havde ikke behov for at snakke om ham, så jeg valgte at lade vær, men sige tak for, at hun spurgte ind til ham. Det viser, at man er bekymret, og åben til at bruge tid på en,” sagde Aja blandt andet.

 

Det er aldrig nemt, når døden kommer ind i billedet. Især ikke, når man er i sådan en ung alder. Man går igennem tusindvis af ting i ens ungdom, og når man pludselig står med en så alvorlig situation, kan man føle sig alene og magtesløs – både som pårørende og den sørgende.

 

Det kan især være hårdt, da man ikke er alene om at gå igennem situationen. Ens mor eller ens far, der mister deres ægtefælle, står også pludselig i en hård situation. Det kan være hårdt både at være forældre, og sørge over ens ægtefælle samtidig. Aja beskrev, hvordan hendes forældre, der var skilt, gav hende et frirum, når hun kom hjem til hendes mor – for hun kunne være der for hende.

 

Uanset hvad, så står der folk klar til en hjælpe en. Børn, Unge og Sorg består af en gruppe frivillige, som selv har mistet deres forældre. Her kan man både skrive et brev, chatte eller ringe, hvis man er imellem 13 og 28 år.  Her kommer man i kontakt med nogen, som selv har oplevet, på egen krop, hvordan det er, at stå i sådan en hård situation, og er klar til at hjælpe.

 

Der er også mange andre tilbud, blandt andet professionelle psykologer, som kan hjælpe en.

 

Uanset hvad, så er der altid hjælp og hente.

 

http://www.bornungesorg.dk/oversigt-over-tilbud/

 


TEMA: Interview om Aseksualitet
 

1.     Hvad hedder du?

Nanna.

2.     Hvor gammel er du?

Jeg er 19 år.

3.     Hvad laver du til dagligt?

Jeg går i 3.g.

4.     Hvordan har din barndom været?

Nanna: Den har været OK. Altså… få venner i skolen, forældre skilt, men ud over det har det været en fin nok barndom.

5.     Hvad er aseksualitet?

Nanna: Aseksualitet er når man ikke føler sig seksuelt tiltrukket til nogen som helst.

6.     Er det også når man ikke har seksuelle lyster?

Nanna: Ikke nødvendigvis. Altså det ændrer sig fra person til person, kan man sige.


7.     Hvad er aseksualitet for dig?

Nanna: For mig er det, at jeg ikke har lyst til sex. Det er ikke noget, jeg finder interessant og det er ikke noget jeg har brug for i mit liv. Og så selvfølgelig det med at jeg ikke har nogen seksuel tiltrækning til nogen som helst.

8.     Har du altid kendt til at du var aseksuel?

Nej, jeg fandt først ud af det her i sommers.

9.     Hvor langt tid har du været aseksuel?

Nanna: Siden starten af sommerferien.

10. Hvordan fandt du ud af det?

Nanna: Jeg havde en kæreste. Og vi var så gamle, at det med sex var en del af pakken, kan man sige. Og da jeg begyndte at tænke over det, tænkte jeg: ”Nej, det er ikke mig.”

Et ekstra spørgsmål: var din kæreste en dreng?

Nanna: Ja.

Havde du så overvejet, om du var til piger?

Nanna: Ja, det havde jeg. Før jeg fandt ud af, at jeg var aseksuel, troede jeg at jeg var bi-seksuel. Så jeg havde allerede overvejet begge køn. Men med begge to køn, havde jeg tanken ”Nej til sex”. Men jeg betragter mig stadig som bi-romantisk. Jeg vil stadig gerne have et romantisk forhold uanset køn.

11.Hvor lang tid gik der, før du fortalte andre at du var aseksuel?

Nanna: Min bedste veninde fortalte jeg det basically dagen efter jeg fandt ud af det. Hende havde jeg snakket med, om det måske var noget som passede til mig. Seksualitet er noget jeg har snakket med hende om før. Jeg snakkede med min mor om det cirka en måned efter, jeg fandt ud af det. Og nu ved de fleste af mine venner det.



12.Hvad sagde din familie og venner, da du fortalte dem, at du var aseksuel?

Nanna: De fleste af mine venner har været ret støttende omkring det. Men der har da været spørgsmål omkring det. Der er mange, der ikke har hørt om det før. Andre har bare sagt: ”Ok. Hvad vil du have at spise?” og har bare være sådan ”Nåh ja, fair nok”. Med familien har det først været lidt akavet at snakke om, du ved ”sex”. Der er også blevet spurgt ind med nogle spørgsmål – der ikke var 100 procent behagelige at blive spurgt om – men det har været okay.

13.Hvordan var deres første reaktion?

Nanna: Med familien har det været ”Okay – fair nok. Nu snakker vi lige om det”. Og som sagt, har de fleste af mine venner sagt: ”Okay, det er bare en ny ting om dig – og det accepterer vi”.

14.Kender du andre, der er aseksuelle?

Nanna: Ikke personligt. Jeg har senere mødt nogle på nettet, som er en del af aseksuelle communities på Tumblr og Facebook. Så dér kender jeg nogen.

På Tumblr lærte jeg hvad asekualitet var.

15.Har du en kæreste?

Nanna: Ikke på nuværende tidspunkt. Men jeg havde en kæreste, da jeg fandt ud af, at jeg var aseksuel. Vi blev ved med at være kærester et par måneder. Men vi slog op, fordi han ikke kunne med det (aseksualiteten, red.)

16.Kan man have lyst til at have en kæreste, når man er aseksuel?

Nanna: Ja, det kan man godt. Der er mere til et forhold end bare sex og det er værdien af det, jeg sætter fokus på.

17.Hvordan er det at være kæreste med en, når man er aseksuel?

Nanna: Jeg vil tro, at det er meget det samme, som hvis man er kærester med en og man ikke er aseksuel. Bortset fra at det seksuelle element ikke er der. Da jeg var i et forhold og der nogen gange blev der lavet en seksuel joke i klassen, fik jeg det en smule ubehageligt – og tænkte ”ja, men ikke med mig”. Så der kan godt være nogle gnidninger, hvis man ikke får snakket ordentligt sammen. Men det jeg tænker også er vigtigt i et normalt forhold, at man får snakket om grænser. Men jeg tror, at man er mere opmærksom på det (seksuelle red.), når man er aseksuel. Fordi grænserne går et andet sted end et normalt forhold.

18. Slog din tidligere kæreste op med dig på grund af det aseksuelle?

Nanna: Ja.


19.Kan man godt få lyst til kys og kram, når man er aseksuel?

Nanna: Ja. Personligt har jeg ikke så meget lyst til kys. Kindkys er fint – men ud over det, er jeg personligt meget uinteresseret i det. Kram – ELSKER det! Så ja, det kan man sagtens. Det må godt være intimt – bare ikke seksuelt.


20.Deltager du i online debatter og forums, om at være aseksuel?

Nanna: Jeg er en del af nogle online forums – aseksuelle communities. Hvor der både er støtte og debatter. Facebook har sider – der oplyser og støtter op omkring dem, der er det (aseksuel, red.)

21.Ekstra spørgsmål: Har man en idé om, hvor mange der er aseksuelle?

Nanna: Det mest normale er at sige at cirka 1% af verdens befolkningen er aseksuelle. Men jeg tror egentlig, at der er flere. Der er bare mange, som ikke ved, at de er det. Man kan sige, at det er en ny seksualitet. Der er først blevet sat et navn på den for ikke så lang tid siden.

22.Hvad synes du om online debatter, artikler og den medieopmærksomhed der har været omkring aseksualitet?

Nanna: Der har faktisk ikke være særlig meget medieopmærksomhed på aseksualitet overhovedet. I hele TV-historien har der kun været fire personer, der har sagt på TV, at de er aseksuelle. Én af dem løj. En anden forklarede, at aseksualitet nærmest var en sygdom og det var en svulst i hjernen, der havde påvirket han til at blive aseksuel. Så man kan sige, at når der kun er fire i hele Tv-historien der har sagt out loud, at de var aseksuelle – så er det ikke mange. Så der mangler ret meget medieopmærksomhed. Og jeg vil gerne have at der er mere. Der er jo mange der ikke ved hvad det er. Jeg vidste det jo ikke, hvis jeg ikke havde været inde på Tumblr. Og så kan man jo gå og tænke: ”Der er noget galt med mig”. Jeg har hørt mange historier om folk tror, at der er noget galt med dem, fordi de ikke har de seksuelle lyster, som mange andre har – men det er der jo ikke. Det er bare en anden seksuel retning.

23. Vi har også hørt om andre seksualiteter, som ”demi-seksuel”?

Nanna: Demiseksuel ligger lidt under det aseksuelle spektrum, kan man sige. De fleste føler ingen seksuel tiltrækning til andre mennesker, men hvis man har en stærk personlig forbindelse, så kan der godt opstå en seksuel tiltrækning. Og ja, dér har der heller ikke været nogen mediedækning på.


24.Te eller kaffe?

Nanna: Te.

25.Irma eller fakta:
Nanna: Fakta

26.Hvis du havde en stor pose penge øremærket til børn og unge, hvad ville du bruge pengene til?

Nanna: Et eller andet til at støtte op omkring unge som er LBGT*. Så man kan sørge for, at de ved hvad det er og støtte op omkring dem, der er det. Så der kommer flere communities, støtteforums rundt omkring i Danmark. Jeg har indtil videre kun fundet ét der ligger i København. Det er ikke nok. Så hvis jeg havde en stor bunke penge, så ville jeg bruge pengene på at få nogle flere af dem (communities og forums, red.)

*LGBT er en forkortelse af de engelske ord: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender. På dansk: Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner


Det var så fedt at møde Nanna. Vi blev meget klogere på Aseksualitet. Vi synes at det var så flot af Nanna står ved sin seksualitet og tør at tale om det åbent. Det er også det der er brug for - at vi taler mere åbent med hinanden og accepterer og respekterer hinanden. Tusind tak til Nanna!

Kærlig hilsen
Børnepanelet


Anmeldelse af Hamlet-udstilling
To be or not to be  – Børnepanelet anmelder Hamlet-udstilling på Albertslund Bibliotek


Mord. Forræderi. Korruption. ”Åh, der er råddenskab i Danmarks rige!”

Sådan går Shakespeares Hamlet. Du er nok bekendt med Shakespeare, men det kan nok komme som en overraskelse for dig, at et af hans famøse stykker finder sted i kongeriget Danmark. Men sådan forlyder det sig faktisk i Hamlet, der fremviser et modernistisk menneske iblandt et hav af forandringer.

Albertslund Bibliotek har i den anledning fået udstillingen To be or not ro be op, som præsenterer skuespillet, og er med til at beskrive hvordan prinsen Hamlet oplever alt fra sin fars, kongen, død, til hans moders sidste åndedræt. Selve udstillingen er dragende, især hvis man er bekendt med stykket, hvor hvis man derimod står foruden kendskab til stykket, selv skal have viljen til at lære mere om det spændende drama der udspiller sig.
Det kan være lidt svært at finde igennem de mange tekster ved installationerne i biblioteksrummet, som prøver deres bedste på at forklare de forskellige akter for læseren, men uheldigvis kan udstillingen virke mere som en roman end en udstilling, på grund af mængden af tekstplancher man bliver mødt ved hvert akt.
Her kunne en simplificering hjælpe, således at man fik det vigtigste at vide i starten, og herefter ville man kunne læse mere uddybende. Der er selvfølgelig titlerne på de forskellige installationer, der hjælper med forståelsen af, hvad der foregår i Hamlet – fx ”Råddenskab” ved liget, der ligger rådnet op midt i bibliotekets salen. Selvom selve udstillingen finder sted på et relativt trangt område, er det alligevel en oplevelse at gå igennem de forskellige moderne udstillinger, som opfordrer til lettere leg.
Til sidst i udstillingen mødes man af en væg af fem lag glas, der viser det store kaos som Hamlet kan være, hvilket der rigtig godt viser, hvor meget der faktisk foregår i skuespillet – selve meningen bag disse vægge bliver dog tabt iblandt de tidligere posters med forklarende tekst, og man kan derfor nemt komme til at overse skønheden bag udstillingen, da man er bliver læsetræt.

Vi anbefaler, hvis man kan, at få en fra biblioteket til at lede dig igennem udstillingen, da det er meget mere dragende, når man har en til at forklare de forskellige punkter. Eventuelt kunne man opstille en MP3 afspiller, som er med til at hjælpe en igennem udstillingen – på den måde har man en person ved sin side, der forklarer, hvad man ser – og man bliver ikke mødt af samme udfordring ved væggen af tekst der er ved hver udstilling.

Alt i alt reflekterer udstillingen Hamlet fantastisk, og er man den mindste smule interesseret i Shakespeare eller hans værker, er det i hvert fald en klar anbefaling at man lægger vejen forbi Albertslund Bibliotek.

-Børnepanelet

Udstillingen TO BE OR NOT TO BE kan ses frem til den 13. oktober på Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, 2620 Albertslund. Rundvisning og arrangementer i TO BE OR NOT RO BE

I udstillingsperioden tilbydes rundvisninger i udstillingen på Albertslund Biblioteket, hvor der er gratis adgang og ingen tilmelding.
• Rundvisning den 1. oktober kl. 12.00 – 12.30
• Rundvisning den 3. oktober kl. 14. 30 – 15. 00
• Rundvisning den 13. oktober kl. 17. 30 – 18.00

Få mere information om arrangementer, der knytter sig til udstillingen på Albertslund Biblioteks hjemmeside eller i arrangementskatalog.

ER VI ULIGE I DANMARK?
 

Af Oliver Magnus Madsen

 

Mange mennesker i Danmark mener, at vi alle er lige. Når vi går ind i klasseværelset i skolen, og ser os omkring, er det sjældent at vi tænker over, hvordan de andre i klassen har det - ofte sidder vi i vores egen boble, og tænker ikke over, at når skoledagen er slut, går vi alle hjem til fuldstændige forskelligt hjem.
Nogen bor i en lejlighed. Andre bor i et hus. Nogen i et palæ. Vi bor alle sammen forskelligt.

                             Man kan jo godt forstå, at nogens forældre måske arbejder med et job, som betaler dem ekstrem godt.
Det betyder så, at de selvfølelig altid har de nyeste iPhones, og det smarteste tøj - og der kan man jo selv sidde tilbage og være misundelig.

                             Andre mennesker kan måske arbejde dobbelt så hårdt, men til den halve løn. Selvom de yder meget mere end de mennesker der sidder på et kontor.

                             Værre bliver det, hvis man kigger på resten af verdenen. Og dog, når vi så sammenligner deres forhold med vores egne, kan man godt sige, at vi egentlig har det ret godt.

                             Jeg vil personligt selv mene, at der bliver gjort meget fra regeringens side af, til at støtte unge udsatte - men mange gange kan det også føles som om, at de ikke ønsker hjælp. Der var flere personer, hvor jeg tænkte: ”Det ender galt for dem senere hen i livet.” Ofte kender vi dem også i form af mobbere.

                             Hvis du selv kigger rundt i din skole, vil du nok se dem. De er ofte ikke svære at finde. Og mange af jer, der er herinde, vil nok kende det, at blive mobbet selv.

                             Det er uretfærdigt at blive mobbet af andre - især når man ikke kan forstå hvorfor, at man bliver det til at starte med. Ofte fører det til spørgsmål, om man selv har gjort noget galt  - har jeg det forkerte tøj på? Sagde jeg noget forkert? Er jeg for tyk? Er jeg for tynd?

                             Men det er ofte de helt forkerte spørgsmål - for alt imens I er dem, der bliver udsat for uretfærdig behandling, er det blot en måde for mobberen at håndtere deres smerte på.

                             For ofte, er det mobberne der står med alle problemerne - og de håndtere det, ved at lade det gå ud over andre. Men hvorfor er det, at mobberne mobber? Nogen mobbere gør det, fordi de har problemer derhjemme. Forældrene der skændes, eller søskende som ødelægger det for dem.

                             Der kan være mange ting der spiller ind over. Og pludselig kan det godt være, at man er lige økonomisk - at begge parter bor i et hus, men man er ikke lige følelsesmæssigt. Når der pludselig er nogen forældre der skal skilles, og skilsmissen bliver til en af de grimme affære, som man hører om iblandt alle forældrene - det kan ødelægge et barn.

                             Ikke nok med det, skulle uligheden også vise sig ved, at økonomien i hjemmet bliver svær efterfølgende, kan det ødelægge en person fuldstændig.

                             Folk der mobber andre for selvværd er ikke nogen forfærdelige mennesker - de har nogle problemer, som de ikke taler om. Jeg husker selv, hvordan at den person der havde mobbet mig igennem min barndom pludselig brød sammen, fordi hendes forældre skulle skilles. Det ødelagde hende fuldstændig - og til at starte med, kunne man ikke andet end at fryde sig. Men der vendte skuden også - for intet menneske, uanset hvor forfærdeligt, fortjener at gå igennem sådan nogen forfærdelige oplevelser.

                             Jeg tror min pointe er, at uanset hvor forskellige nogen er for os selv, så skal vi ikke dømme en bog på dens omslag. Vi kan opleve, at de er defensive, fordi at de vil beskytte sig selv imod overgreb - de fornærmer andre, fordi de ikke selv har noget selvværd. Vi ved ikke, hvad der er foregået bag skjulte døre.

                             Så hvis nogen personer nogensinde beslutter sig for at være onde imod dig, så vend den anden kind til. Fortæl dem, at du troede de var bedre end det. Lad vær med at lade det påvirke dig.

                             Og hvis du virkelig er på, så lad det ikke skræmme dig væk. Vær klar på at hjælpe personen hvis det er. For det er den virkelig svære udfordring - at hjælpe nogen, som man ser som værende en selv underlegen - på grund af deres handlinger eller status.

 

 


KITTY HAR VÆRET SELVSKADER

Interview/artikel af Børnepanelet
Børnepanelet har interviewet ”Kitty” (dæknavn, det rigtige navn er kendt af red.) på 13 år, som er/var selvskader. ”Kitty” bor et sted her på Vestegnen.

Vi havde inviteret ”Kitty” med til et redaktionsmøde, hvor vi interviewede hende og det kom der nedenstående artikel ud af.

-          HVORNÅR STARTEDE DU MED AT VÆRE SELVSKADER (cutter, red.)  OG HVORFOR BEGYNDTE  DU PÅ DET?

-          Det gjorde jeg lige efter jeg var blevet 12 år og det var fordi jeg havde en masse problemer. Der skete alt for meget derhjemme, som var svært at takle.

 

-          VAR DU SELV KLAR OVER, AT DET VAR HELT GALT?

-          I starten tænkte jeg ikke så meget over det og tænkte slet ikke over, at det var så slemt. Men  efter jeg havde talt med min søster, gik det op for mig, at det ikke var godt, det jeg var i gang med, så det blev næsten en befrielse at hun fik det at vide.

 

-          HAR DET ÆNDET DIG, AT DU HAR VÆRET SELVSKADER?

-          Ja, en hel del. Nu kan jeg se og læse symptomerne på andre.


                            Jeg fortalte det til min søster ….
                                efter ca. 3-4 måneder

 

-          HVORNÅR SAGDE DU DET TIL NOGEN, HVEM SAGDE DU DET TIL OG HVORDAN VAR DERES REAKTION?

-          Jeg fortalte det til min søster på 28 år ca. 3-4 måneder efter, jeg var startet på det.  Hun var meget bekymret og undrede sig meget over det, for hun havde selv været cutter som ung, men  havde ikke observeret mine symptomer.  I starten ville jeg ikke have, at min søster sagde det videre til mine forældre, men det endte alligevel med, at hun ringede til min far, og det var selvfølgelig ok.

 

-          HAR DU FÅET PROFESSIONEL HJÆLP?

-          Ja, jeg har gået hos en psykolog.  Mine forældre kendte pågældende og min søster har også gået hos hende dengang, hun havde problemer. Derfor blev hun foreslået, da hun var sød og dygtig og havde stort kendskab til unges problemer.

 

-          HAR DINE VENNER OG VENINDER HJULPET DIG?

-          De var meget chokerede i starten, men de har været meget søde til at spørge, om jeg havde det ok. De vidste ikke, hvad de direkte kunne gøre for at hjælpe, men de har som sagt vært søde og været støttende.

 

-          HAR DU KUNNET HJÆLPE DIG SELV MED AT STOPPE?

-          Ja, for jeg tænkte meget over det!

                                        

 

-          HAR DU HAFT PROBLEMER MED DINE FORÆLDRE?

-          Ja, med min mor. Det var det, der satte det hele i gang. Men jeg har fået det bedre efterhånden med min mor, efter hun fik at vide, at jeg havde problemer og var cutter.

 

                              Det er rigtig dumt at begynde på det.
                                For der er altid en, der holder af en ….

-          HVAD VIL DU ANBEFALE TIL ANDRE, DER ER I SAMME SITUATION?

-          Det er rigtig dumt at begynde på det. For der er altid en, der holder af en, altid en der vil lytte og er der for en.  Så der vil altid være hjælp at hente.

 

-          HAR DU HAFT LYST TIL AT BEGYNDE IGEN, HVIS/NÅR DU HAR HAFT PROBLEMER AT TUMLE MED OG HVORDAN ABSTRAHERER DU DIG FRA IKKE AT GØRE DET IGEN?

-          Jo, det har jeg haft, men jeg har ikke gjort det. Det popper op en gang i mellem. Så tegner jeg mig ud af det og fortæller mig selv, at jeg har det meget bedre nu.

 

-          SKAMMER DU DIG OVER DIN FORTID?

-          Jo, lidt, men jeg er rigtig glad for nu, at jeg ved, hvordan jeg kan hjælpe andre i samme situation.

 

-          KENDER DU NOGEN, DER HAR HAFT DE SAMME PROBLEMER OG HAR VÆRET SELVSKADER?

-          Som jeg fortalte, så har min søster også været selvskader. Dog ikke nogen af mine veninder eller vennerne i skolen. Men ellers kender jeg flere over nettet, som jeg skriver sammen med.

 

-          HAR DU VÆRET MED I EN BØRNE- OG UNGDOMSGRUPPE, HVOR MAN HAR VÆRET FÆLLES OM DE PROBLEMER, DER FØLGER MED AT VÆRE SELVSKADER?

-          Nej, det har jeg ikke, jeg har som sagt kun skrevet sammen med andre over nettet.

 

-          HVAD KUNNE DU TÆNKE DIG AT VÆRE, NÅR DU ENGANG ER BLEVET VOKSEN?

-          Jeg vil meget gerne være psykolog, så jeg kan hjælpe andre.

 

 

Det har virkelig været fantastisk at møde ”Kitty”. Det er flot, at hun har stillet op til et interview og været så åben omkring dette. Det er virkelig sejt. Vi takker hende mange gange, fordi hun stillede op til et interview her.

Vi er overbevist om, at ”Kitty” engang i fremtiden bliver psykolog, for hun virker som den rette person til at hjælpe andre. ”Kitty” har masser af empati og en sødme, som hun rigeligt kan hælde ud af.

 

 

 

 

 

 

 

  
KÆRE DAGBOG - EN HISTORIE

Kære dagbog
I dag blev jeg mega ked af det fordi Claus gik og kyssede hende Lina som jeg ikke kan fordrage. Jeg er nemlig vild med ham han har sådan nogle dejlige brune øjne.

Kan ikke se hvad han se i hende, han skulle hellere vælge mig!

Jeg var ked af det da jeg gik fra skole hele min dag var ødelagt på grund af hende dumme Lina.

Jeg har kun været inde på mit værelset og mor kom ind og sagde vi skulle spise så sagde jeg bare jeg havde hovedpine og kvalme så lod hun mig være.

Om 14 dage fylder jeg 13 år så er der heldigvis noget at glæde mig til.

Mor siger vi tager til Jylland. Jeg er lidt skeptisk, da Jylland bare er traktor og bondegårdsdyr. 
Men hun har sikkert en overraskelse.
Der er nemlig flere forlystelsesparker i Jylland, så hun holder det hemmeligt.  Hun ved, hvor meget jeg har glædet mig, bliver hele 13 år!!! Teenager, ja tak!

Håber at Claus skriver tillykke til mig, ville ønske jeg bare kunne tage ham med til Jylland

Kære dagbog
Jeg har ikke skrevet i 12 dage nu, undskyld min søde dagbog, men der er sket så meget, så jeg har ikke følt jeg har haft tid. Det har været lortedage

Men nu skal du høre. Det er rigtigt vi tager til Jylland, men det er ikke for at gå i en forlystelsespark, nej men mor har lovet at vi selvfølgelig fejrer min fødselsdag der og vi skal rundt og se på huse, for far har fået arbejde i Århus, så vi skal FLYTTE!!  Flytte, hvad bilder de sig ind? Jeg har ALLE mine venner og veninder her over i Herlev, så hvad skal jeg i Århus? Lorteby.

Eneste trøst er, at mor og far har lovet mig en STOR gave og jeg må selv bestemme hvor vi skal spise over i den der by. Vi tager afsted om to dage nu.

Det har været lort lort lort med Claus! Han har slet ikke kigget til min side, øv. Måske skal jeg bare droppe ham, men det KAN jeg ikke….!

Og så har Tina, min ellers dejlige veninde, sladret om mig og sagt at jeg er blevet smidt ud at skolen, fordi jeg har mobbet nogen mindreårige. Det kunne jeg aldrig finde på! Hvad bilder hun sig ind? Er ret sikker på, at nogen andre har sagt det. Måske en misforståelse? Måske derfor Carl ikke har snakket med mig?

Ved snart ik hvad der er værst: Jylland eller den her møg løgn. 

Men alligevel, hvad skal jeg ønske mig? Jeg kunne ønske mig
den nye IPhone 6 eller en fed tur med min mor til London eller Paris! Det må hun da have råd til?

Sidste år var mor og far alene på en tur til Paris og der var jeg ikke med. Og det var jeg rigtig møgsur over og imens skulle jo være hos min tante og onkel i Glostrup. Det var rigtig nederen, for de er for gammeldags, så jeg måtte ikke gå nogen steder om aftenen. Nå, det var det og det gør jeg aldrig mere!!!

Nu skal jeg lige i skole i morgen og så drager vi mod Århus og min fødselsdag!

God nat dagbog.

 Kære dagbog
I skolen gik det nogenlunde! Det bedste var, at Claus kom hen til mig!! Ja, det gjorde han! Han sagde undskyld og at han havde fortrudt at han havde kysset Lina og faktisk var han slet ikke vild med hende. Så jeg er vildt glad og lykkelig og nu skal jeg bare have fundet ud af det med Tina, lorteveninde.

Hun kom hen til mig og sagde at hun vil stjæle Claus fra mig!
Jeg begyndte bare at grine af hende, eftersom Claus lige har sagt, at han elsker mig!
Men det sagde jeg ikke! Hun skulle ikke ha´ den tilfredsstillelse.

Skrev derefter til Claus og sagde hvad Tina fortalte mig.
Han svarede mig, men meget tamt!
Lidt ligesom at han havde gang i noget, men måske er han bare træt? De havde nemlig en matematikaflevering for, som jeg heldigvis ikke skal lave!
Hader matematik.
Nå, nu vil jeg sove.
Godnat dagbog.

Kære dagbog
Nu skal du bare høre, hvad jeg har hørt
at mor vil skilles! Mor har mødt en kæreste, som bor i Århus.

Far tog af sted i går til Århus for at forberede nogle ting. Jeg ved slet ikke om mor har sagt det til ham? Lort, lort, lort, nu havde jeg ellers lige vænnet mig til at vi skulle op til Århus og holde min fødselsdag.

Mor sagde, at jeg ikke må sige det til nogen.

Jeg har besluttet at tage med og lade som ingen ting og så skal både mor og far altså se at holde den fødselsdag for mig, det har de jo lovet!!!!

Jeg har lige sms´et med Claus og han skrev, at han vil savne mig, men vi alligevel skal ses på et tidspunkt, for han er vild med mig! Bare skønno at høre i alt det lort mor lige har fortalt. Hvorfor skal voksne være så dumme og idioter?

Jeg har pakket min taske og vi kører snart … ja altså i en bus derop, for far er kørt i bilen!

Så  det er jo bare dejligt!
Godnat

Kære dagbog
Så er vi i Århus! Sikke en køretur. Så mange gamle mennesker, som tyssede på os ... irriterende.

Men vi har pakket ud og set huset.
Det er kæmpe stort. Har 2 værelser for mig selv. Så hvad skal jeg gøre med det andet værelse? Det må jeg tænke over.

Far var her allerede og havde pakket møbler ud, som var kørt herover i en flyttebil.

Dog kan jeg ikke se på min mor og far samtidig, får det helt dårligt!
Tænk at jeg skal holde på den store hemmelighed og stakkels min far.
Ved ikke hvad jeg skal stille op .......... Men lad os prøve at få det bedste ud af det!

Godnat søde dagbog!

Kære Dagbog!
Gæt hvilken dag det er i dag?
det err min 13-årig fødselsdag! Og sikke en dag. Den tror jeg ikke, jeg nogen sinde glemmer!

Der skete mange skønno ting.
Det bedste var, at Claus dukkede op! Ja, dagbog, du læser skam rigtigt! Han tog selv toget herover og da han har en tante her i Århus, kan han overnatte der, så vi skal også ses i morgen. Mor har godt nok sagt til mig, at jeg er lige ung nok til allerede at have en kæreste, men hun stoler på mig, for hun siger, jeg er moden af min alder!

Da mor og far vækkede mig i morges, kunne jeg se, at mor havde grædt, men hun så alligevel meget glad ud. Min gave var, ja gæt, næsten det jeg havde håbet, men ikke helt troet på! Det er en 4 dages  tur til Paris med mor! Det glæder jeg mig allerede til, Det bliver engang i maj. Juhuuu.

Og så sagde mor, at de havde snakket hele natten og deres situation og de er blevet enige om at blive sammen. Jeg er bare SÅ glad. Nu tror jeg alligevel på, at vi kommer til at have det skønt her i Århus.

Jeg har så hele dagen brugt tid på mit værelse, for jeg har sagt til mor og far, at de kan bruge det andet til gæsteværelse. Jeg kan ikke udnytte to værelser.

Claus kom forbi ved 17-tiden, selvfølgelig lige mens jeg stod og gjorde mig lækker, men han snakkede så imens med min far.

Vi skulle så ud at spise og det var en hemmelighed, hvor vi skulle spise.
Vi kørte derover i vores bil og standsede så ud for
foran Mash. Wow siger jeg bare, det er herre dyrt, i hvert fald af hvad jeg har læst.

Nu skal jeg jo tage mig sammen og spise pænt, hehe.
Men alt gik fint nok og maden var fantastisk.

Resten af aftenen forløb derefter fantastisk og vi tog hjem i det nye hus og hyggede os.
Vi så endda min yndlingsfilm: "White chicks".

Vil dog smutte i seng nu, godnat!

Kære dagbog.
I dag var Claus og jeg sammen og det var en sjov dag.
Vi lavede
først ikke rigtig noget - andet end først at sidde inde på mit nye fede værelset.

Efter et stykke tid kyssede han mig - men jeg ville ikke mere. Det ville han! Men jeg er slet ikke parat til sex eller noget...  Claus var sød nok og sige at det var det helt OK... Ellers kunne han bare rende mig. Men det viser sig så at han bare er den bedste!!!

Mor bankede på døren og sagde, at vi skulle komme ud, da hun havde lavet pandekager!!

Senere gik Claus og jeg ud i byen og jeg viste ham min nye skole og han sagde at der ville han da gerne gå, hvis det var ham!!

Ved 19 tiden skulle han desværre med toget hjem, så øv .. ikke mere Claus foreløbig. Jeg kommer nok først til at se ham om et par måneder! Håber de går hurtigt.

I morgen mandag skal jeg starte i min nye skole og det er jeg mega nervøs for. så godnat kære dagbog jeg vil drømme om min Claus!

 Kære dagbog
Jeg sov ikke så godt i nat da jeg lå og tænkte på Claus og om han bare glemmer mig, suk!! Nå, nu skal jeg over i min nye skole og jeg er skide nervøs, for jeg kender ingen og hvad nu, hvis de hader mig?
Jeg kom ind i klassen og de stirrede alle på mig.
Vores, altså mn nye lærer introducerede mig og satte mig ved siden af Erik.
Han var lidt skæg, han gik med bøllehat og seler. Men han var imødekommende.

Pigerne var også søde ved mig, og de mindede meget om mig.
En af dem har også en hest, vildt ikke!

Glæder mig til at fortælle Claus, at alt gik godt!

Er utrolig glad selv, og er sikker på, at det nok skal blive sjovt.

Godnat kære dagbog.

Kære Dagbog!

Nu skal du bare høre, en af pigerne inviterede mig hjem til hende og
hun hedder Nina og hendes mor er dyrlæge og det er hende, der har en hest, så bedre kan det vist ikke være!!

Nina er rigtig sød, men hun virker lidt barnlig, men hun er også ret klog. så jeg tror jeg kan blive veninde med hende.

Hun fortalte mig også at hendes mor og far lige var blevet skilt, så måske er det derfor, at hun er lidt barnlig?

De bor også i en stor villa, så det har vi til fælles.

Da jeg kom hjem fik jeg skrevet til Claus, men han har ikke svaret mig endnu, suk.
Og jeg skal snart i seng.

Jeg hørte mor og far snakke inde i stuen, mor græd, men jeg kunne så høre, at de vil prøve at være sammen igen, de vil give det en chance, så jeg er både glad og ked af det.

God nat kære dagbog.

Kære dagbog
Tjekkede lige om der var en besked fra Claus, det var det ikke hmmm,, der må være en forklaring, ellers bliver jeg lidt sur.
Han har da ikke forladt mig, vel?!

Fik dog Ninas nummer, så jeg fik skrevet lidt med hende.
Har fået lov til at ride på hendes hest. Det bliver sjovt, men skal lige ha´ aftalt med min mor omkring det hele. Hun er nok lidt bange for heste, Udover det har Nina og jeg det også sjovt i skolen, og snakker også med de andre piger.
Erik hænger også ud med os piger, han er fin nok, he he :)

Godnat dagbog

Kære dagbog
OMG! Claus har slet ikke skrevet til mig, men lige pludselig dukker der en besked op om, at han er bøsse! What! Han skrev, han kunne lide mig, men at han har fundet ud af, at han hælder mere til drenge!
Det står endda på Facebook
nejjj hvor er det bare nederen! Jeg fatter det altså ikke, han var da fuldstændig vild med mig og før det hende der Linda, som han gik rundt og kyssede.

Jeg føler mig gjort til grin. Jeg gider sgu ikke være venner med ham!

Ham der Erik, er måske noget?
Han virker i hvert fald interesseret. Nå, jeg skal jo heller ikke falde for den første og bedste.
Nu må jeg tænke mig om.

I parallelklassen går der en lækker fyr, der hedder Jonas, og han er begyndt at smile til mig og han har sådan nogle søde øjne.

Mor hørte jeg var ked af det på grund af Claus, så hun kom ind og trøstede mig og sagde, at jeg skulle være glad over, at jeg ikke havde kendt ham længe og at det også kan være svært at være teenager,

Nå, men så ringede det på døren og udenfor stod
Nina! Min mor har åbenbart snakket med hendes mor, og hørt om Nina kunne komme forbi og opmuntre mig.
Det synes jeg var vildt sødt!

Allerede nu er hun en god veninde.
Hun havde taget nogen film med og så holdte vi en filmaften.
Hun overnattede også!

Vi brugte hele morgenen på at snakke om drenge, især Jonas og Erik, he he.  
Lad os nu se hvad resten af dagen bringe, ses Dagbog!

Kære Dagbog
Nina tog hjem omkring frokost tid. så vi lavede pandekager og de var endda lyserøde!
Min mor havde ekstra frugtfarve tilbage fra min fødselsdag!
Jeg har det dog bedre nu!

Det er søndag i morgen og tænker, at jeg skal ikke skal lave noget sammen med mor? Hvad kan vi lave:

Jo måske , måske!! Jeg har læst, at der skulle være en flot udstilling på AROS, som også henvender sig til os unge. Flere fra klassen har nemlig set udstillingen, så jeg tænker, det måske var en ide?

Så er det nok også snart på de tider, hvor mor og mig får snakket om, hvad vi skal se i Paris og hun har stadig ikke sagt noget om, hvornår vi skal afsted. Jeg håber da ikke, hun bare lader som ingen ting og glemmer, at hun har givet mig turen i fødselsdagsgave. Så bliver jeg altså bare skide sur!!

Ellers må mor komme med nogle forslag til hvad vi også kan lave. Jeg ved i hvert fald, at Nina ikke er hjemme, så hende kan jeg ikke være sammen med, hvis jeg keder mig.

Mor har sagt, at Nina er en rigtig sød pige, men at jeg også skal se at finde andre venner, så jeg ikke på et tidspunkt står uden nogen venner, for Nina kan jo ikke altså være der for mig!

Nå, jeg må hellere se at stå op, jeg kan høre, mor og far pusler med morgenmaden nu!  Jeg  tager lige 5 minutter til, men står så op og går ud i køkkenet! Mor siger, hun har en stor hemmelighed at fortælle mig og far Jeg tog ned i køkkenet og så mor og far var godt i gang med morgenmaden.
Jeg satte mig ned og mor kiggede spændt på mig.

Ud af det blå råbte hun bare: "VI SKAL HA´ EN HUND". Jeg kiggede på hende og begyndte at smile 
Jeg kunne mærke sommerfuglene gå amok i maven! Jeg hoppede op af stolen og krammede min mor. Så lang tid siden, at jeg har været så ivrig.
Mor fortalte, at vi skulle ud og kigge på hunde selv samme dag. Så meget bedre end at tage på AROS!

Da vi var på vej derud, fortalte mor, at det var en familie, hvor deres hun har fået hvalpe.

Da vi kom hen til huset,  løb uden for en masse hvalpe i en hundegård.
Jeg blev straks forelsket, En masse små labrador hvalpe og ud af det blå, træder Erik fra min klasse frem og råber til mig: "HEY, VELKOMMEN TIL MIT HJEM!"

Nøøøøjjj hvor blev jeg bare overrasket! Det vidste jeg ikke, at Erik boede lige der!!! Troede han boede i et  beboelseshus på 2. sal.

Jeg blev næsten også forelsket i ham lige med det samme!  Hvor er Erik dog kær!

Jeg glemte næsten, at vi skulle kigge på en hvalp. Erik hjalp os med at udpege den mest nuttede brune hund og vi døbte den med det samme: Thor! Det passer lige til ham.

Vi sagde farvel og Erik gav mig et lille kram,  Vi fik Thor op i bilen og kørte hjem. Glæder mig til at komme i skole i morgen og fortælle om Thor og se Erik igen.

Hjemme tog vi os alle af Thor, godt vi har en have, så kan han også lære at tisse der.

Det meste af dagen gik med Thor, den dejlige hunni.

Erik ringede til mig inden jeg skulle i seng og spurgte om jeg og hunden havde det godt. Jeg blev helt varm og hjertet.

Da jeg skulle i seng, sagde mor, at på grund af hunden, kunne vi desværre ikke tage til Paris lige nu, fordi hunden koster.
Jeg kiggede på hende og blev overrasket, men blev ikke sur.
At få en hund er virkelig fantastisk og jeg kunne ikke være gladere.
Plus, så er Erik der jo også!
Han er virkelig sød og kær!
Burde jeg spørge om hans nummer?
Måske synes han godt om mig, det virkede i hvert fald som om.

Efter jeg havde snakket lidt med mig selv, fortalte jeg mor, at det var OK.
Man kunne se, det lettede hende!
Hun fortalte derefter, at turen venter på os, men vi skal bare spare.

Efter hun gik, lagde jeg mig til at sove.

Her til morgen vågnede jeg dejligt udhvilet, og synet at en lille hvalp kunne ikke vente!
Jeg fløj afsted og da jeg kom hen til klassen, så stod.
Og da jeg kom hen til klassen, så stod Erik i midten af en kreds af de andre drenge og de fniste og stirrede på mig, da jeg kom ind!

Jeg blev helt flov og vidste ikke, hvad jeg skulle sige eller gøre, så jeg satte mig bare ned og blev rigtig ked af det.

Nina virkede også lidt mærkelig, så det var lige før jeg begyndte at tude! Heldigvis kom Sofie, vores søde klasselærer ind, og vi begyndte timen og den var heldigvis god, så jeg fik det lidt bedre.

I frikvarteret tog jeg mig sammen og spurgte Nina, om hvad der var i vejen?  Hun ville først ikke svare, men så sagde hun, at Erik havde fortalt, inden du kom, at du havde grint af ham og rakket ham ned, da du og familien var ude og købe en hvalp. Og så skulle du have sagt, at de boede rodet og meget grimt og at hans mor lignede en sigøjner!

Jeg blev splitter gal, for det passer jo slet slet ikke! Det sagde jeg til Nina, at det er Erik, der lyver. Så vi gik begge to over til Erik og sagde: "Hvad er det, du siger om mig?!"
Erik kiggede forskrækket på mig, da jeg så sur ur og min stemme lød alvorlig.
De andre drenge blev også tavse.

Råbte af ham igen, eftersom han ikke svarede. 
Nina stod bag mig og kiggede surt på ham.
Han begyndte at stamme og prøvede at danne en sætning.
Drengene trak sig tilbage, da det begyndte at blive pinligt.

Det stod jeg med Erik og Nina alene. Jeg var nervøs, men også sur, da jeg syntes godt om ham.

Ud af det blå, begyndte han faktisk at hulke lidt. Man kunne se, at han havde fortrudt det.
Han hev fat i mig og trak mig ud på gangen.
Nina gik hen til de andre og fortalte, at Erik løj,

Erik kiggede på mig og sagde undskyld.
Jeg vidste ikke om jeg skulle godtage undskyldningen alligevel.
Han sagde de ord, som jeg havde håbet på: "Kan bare godt lide dig, okay!?" 

Jeg blev helt varm, men også lidt skuffet. At skabe rygter, hvorfor?
Jeg skubbede kærligt til ham og krammede ham.

Det er slut på denne historie! Håber I kunne lide den?

Kh

Børnepanelet

 

 

 

  
HVAD GØR DIG LYKKELIG OG HVAD GØR DIG KED AF DET?
Hej alle
Det kræver blot et lille klik og et par svar. Det er ret enkelt!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vores "undersøgelse" offentliggøres senere her på siden, når vi har resultaterne.
 
http://bp.albertslundbibliotek.dk/rundspoerge/2016/

T
ak for dine svar.
Mange hilsner
Børnepanelet