I disse dage kommer mange 9. klasses elevers lange skolegang til en ende, og det fører så til den længe ventede sommerferie. Men mange af os, er stadig usikre på hvad i alverden vi skal lave i vores 6 ugers sommerferie. Hvis du ikke står i en situation, hvor du skal rejse en helt masse, og ikke har hele ferien fyldt med planer med vennerne, har vi her en række forslag til, hvad du kan læse eller se i sommerferien, så den måske går lidt nemmere.
Børnepanelet var inde for at se teaterstykket “I skovens dybe stille ro” på Teatret Fair Play i Holbæk, der tager udgangspunkt i en unge piges dagbog. Hun endte med at begå selvmord. Det er et voldsomt og smukt stykke, som påvirkede os dybt. Her er vores reaktioner:
Olivia O.P. 18 år
Jeg synes det var ret tankevækkende at høre en så ung piges
ord om så store problemer. Både det faktum, at pigen, der jo er et barn, står
med så mange problemer, som selv voksne kan have svært ved at håndtere, selvom
det kun er bare et af de problemer pigen døjede med. Derudover synes jeg, det
var ret vildt, at hun følte sig så forkert og så anderledes og alene, når de
ting hun døjede er ting der er så nærliggende, når man er i den alder.
Frederik 16 år
Under hele stykket virkede det alt sammen meget nærværende,
og man kunne meget nemt sætte sig ind i hvordan Mira havde det. Jeg kunne
sagtens sætte mig ind i Miras problemer og hvor svært det må havde været at
snakke om det med andre, mange har eller har haft de samme problemer som Mira
baksede med, men alligevel er der næsten ingen der snakker om det. Jeg synes at
teaterstykket var rigtig godt, og musikken og lyden var med til at gøre det
hele meget mere levende.
Emma, 16 år
Selve stykket tog mig med storm, og jeg følte i den grad at
jeg blev kastet ind i en hvirvelvind af følelser. Det blev endnu mere virkeligt
for mig da det gik op for mig at Mira faktisk har levet og oplevet de hændelser
hun har skrevet ned. Så alt i alt var
stykket en tankevækkende og totalt unik oplevelse som jeg sent vil glemme.
Olivia Z, 15 år
Det var en rigtig god oplevelse. Rummet hvor forestilling
foregik var mindre end jeg havde forventet, men det kunne jeg godt lide, for så
føltes det bare meget mere personligt. Selve stykket var også godt. Jeg havde
selv en ven da jeg var mindre (12-13 årig) som havde det meget ligesom Mira som
stykket handlede om. Alt i alt var det et virkelig godt stykke.
Amalie, 21 år
Jeg synes, det var det bedste stykke, jeg har set meget
længe. Det var første gang jeg så sådan et stykke, hvor der kun var en der
snakkede og så musik i baggrunden, og jeg syntes det var så vildt. Det satte
virkelig sit spor på mig efterfølgende, og der var flere gange under, hvor man
bare sad med den største klump i halsen, fordi det var så virkeligt. Det kom
meget nært, fordi det var en piges tanker skrevet ned i dagbog og derefter
opvist. Det blev til tider meget voldsomt, og hvor man sad næsten helt skræmt
med gåsehud, men jeg elskede den følelse. Der blev snakket om rigtig mange
ting, hvor man selv sidder og kan relatere til rigtig mange ting, og det er skræmmende
og befriende at høre, at der også er andre der tænker sådan, og man ikke er
mutters alene om det. Dog var hende man hørte om meget ung, og det gør det
uhyggeligt og der var tidspunkter hvor der blev sagt ting der var meget
grænseoverskridende. Men overordnet, synes jeg, at det var en fantastisk
opvisning, og jeg ville helt klart anbefale det til andre.
Asta 13 år
Jeg syntes det var et super godt stykke der ville noget. det var meget tankevækkende og skræmmende at der er børn og unge der har det på den måde. Man kunne virkelig føle med hovedpersonen og blev meget ked af det og de fleste kunne relatere.
En aften i oktober tog Børnepanelet ind at se SKAM 2 på
Aveny T. Et stykke der, som tv-serien, i høj grad er i øjenhøjde med sit unge
publikum.
Skam kommer oprindeligt fra den norske tv kanal NRK og blev
udgivet i 2015 og løb over fire sæsoner frem til 2017. Det blev hurtigt en stor
succes både nationalt og internationalt. Den fangede primært unge og kvinder
omkring de 30. Serien berører i hver sæson et nyt emne, og følger hver sæson en
ny person, dog er de alle fra den samme vennekreds. Serien vender gennem de
fire sæsoner temaer som kærlighed, religion, seksualitet og meget andet, alt
med det karakteristika, at det er noget, der er relaterbart for unge. Brugen af
de sociale medier i serien og uden om serien, var også med til at skabe en hel
ny og meget hverdagsagtig tilgang til fortællingerne. Grundet seriens store
succes og den store interesse for samme, fik Aveny-T som de første, mulighed
for at opsætte SKAM som teaterstykke. De opsatte første sæson i 2017 og har her
et år efter opsat sæson 2.
Børnepanelet er en gruppe af unge mellem 15 og 21, der hver uge mødes, og besvarer breve fra andre unge eller børn. Vi kører som regel et tema, der er relevant for unge. Vi beskæftiger os altså med tematikker, der er relevante for folk omkring vores egen alder og de problemer, der kan opstå for folk i denne aldersgruppe. Netop derfor er SKAM-stykket virkelig relevant for os, da det behandler mange af de problemstillinger man som ung kan finde sig selv stående i, og det er derfor virkelig godt, til at give et indblik i, hvilke ting man går om tumler med som ung.
Nysgerrige og
forventningsfulde
Vi gik ind til stykket med lidt blandede SKAM-erfaringer, og
derfor var vores forventninger til stykket også ret blandede. Nogle havde slet ikke
bekendtskab med SKAM, andre havde set det første SKAM-teaterstykke og andre
havde både set alle sæsoner af tv-serien samt det første teaterstykke. Dem der
kun havde set det første stykke, forventede at formatet i denne sæson, mindede
om det fra sidste. Dem der hverken havde set skam som tv-serie eller
teaterstykke forventede, at det var et typisk teenage-kærlighedsdrama. Dem der
havde set både tv og første teaterstykke forventede, at stykkets format var
nogenlunde det samme som det fra første sæson, og at handlingen fulgte
tv-seriens sæson to tæt, da det jo også var det, vi havde oplevet i det første
teaterstykke.
Kærlighed,
misforståelser, handling og konsekvens
Før selve stykket begyndte var stemningen generelt godt
stemt. Folk snakkede, tydeligvis med forventninger til stykket, der snart
skulle gå i gang. De fleste virkede spændte på, om stykket kunne leve op til
serien, og hvordan dette stykke var i forhold til forrige sæsons teaterstykke.
Scenen var placeret i midten af rummet, omgivet af rækker med
publikum på alle sider. Over scenen hang der fire skærme, som viste dato,
beskeder og skuespillerne når de lå ned. De gjorde at det var nemmere at følge
med i forestillingen. Især beskederne fremvist på skærmene, inviterede publikum
med ind i de sociale medier, på en anden måde en hvis skuespillerene bare læste
dem op. En meget smart måde at anvende de sociale medier, chat og sms, som vi
også genkender fra tv-serien. På den måde blev det sociale aspekt i
teaterstykket inddraget på en nye og spændende måde. Desuden spillede det i
stykket også en væsentlig rolle, hvordan skuespillerne brugte rummet. De var
ikke statisk til stede på scenen, men løb rundt i hele rummet, også mellem
publikum. På denne måde, havde man ikke en usynlig væg på scenen, men alle publikums-fløjene
blev inddraget i stykket.
I løbet af stykket var der flere sceneskift, hvilket blev
iscenesat ved, at der var helt mørkt i rummet, og en dato samt tidspunkt blev
vist på skærmene i rummet. På denne måde, opstod der til tider en lidt mærkelig
stemning i rummet, da man som publikum stod tilbage med følelsen fra slutningen
af forrige scene, mens den nye scene lagde op til en helt anden stemning,
hvilket betød, at man nogle gange stemningsmæssigt godt kunne være et andet
sted end stykket og skuespillerne.
Under selve stykket var publikum og stemningen heriblandt
også meget til stede i stykket. Eftersom skuespillerne kom så meget ud over
scenen, og de fleste har et ret tæt forhold til Skam som serie, var der flere
situationer, hvor folk grinte eller kom med andre følelsesudbrud under selve
stykket. Dette bidrog selvfølgelig også til stemningen under selve stykket, og
betød, at man som publikum indlevede sig endnu mere i stykket.
Selve stykket handlede om en gruppe 1.g’ere, og var lavet af
skuespillere i nogenlunde samme aldersgruppe. Den ældste på 26, den yngste på
17. Størstedelen af publikum var i denne aldersgruppe, dog var der også ældre
mennesker som kom for at se stykket. Stykket tog fat i mange
ungdomsproblemstillinger i form af: druk, sex, misforståelser og at kunne stole
på sine venner. I centrum for fortælling var Noora og Williams dramatiske
kærlighedshistorie, der involverer en manipulerende storebror, slagsmål,
hævnporno og selvfølgelig fester og druk. Som ung får man et indblik ind i
hvordan en løgn eller en misforståelse, kan ende grueligt galt. Mange kæmper
med disse problemer, især gymnasieelever, så derfor er et teaterstykke som
dette en ny og kreativ måde, hvorpå man kan lære unge om handling og
konsekvens.
Skuespiller møde og
gode indtryk
Efter stykket havde vi mulighed for at stille spørgsmål til
skuespillerne. Der var to efterskoleklasser tilstede, så der var mange om
buddet. Skuespillerne var meget flinke til at svare og dele ud af deres
erfaringer. Ikke mindst da Victoria herfra spurgte ind til hvordan man selv kan
blive skuespiller. Der var mange gode råd, men to ting var sikkert. Man skulle
turde satse på det og så arbejde hårdt for det. Vi spurgte også ind til hvorfor
skam var relevant i dag.
Vi var overordnet set meget positive. Det var en god
oplevelse og fedt at møde skuespillerne efter. Her er nogle af vores indtryk.
Emma: Jeg var meget positiv overrasket over den første og
over deres brug af medier og scenen. Og det var meget godt skuespil.
Skuespillerne var tro mod deres karakter fra serien.
Freja: Det var virkelig fedt sat op. Og det var vildt fedt
den måde det var sat op på, og hvordan det fungerede med skærmene.
Skuespillerne gjorde god brug af scenerummet og det var jeg meget imponeret
over.
Frederik: Jeg har set etteren før og der brugte de lidt det
samme med at sende beskeder via skærmene og det virkede rigtig godt. Det var
nemt at leve sig ind i. En god måde at få et indblik i deres tanker på.
Olivia: Det var helt fantastisk. Jeg har ikke set serien,
men stykket før det, og det var ingen hindring. Det var fedt at møde
skuespillerne efter. Tit kan man forveksle skuespilleren med den de spiller,
men det var fedt at se hvor meget de adskilte sig og derfor hvor godt de
spillede.
