Nytårsforsæt

Her i Børnepanelet har vi snakket om nytårsforsæt og vi har også selv gjort os nogle tanker om hvad vi vil prøve af nye ting. Så her er vores nytårsforsæt.

Emma Oline: mit mål for 2020 er at tage mit første år af gymnasiet seriøst, men samtidig også slappe lidt af og give mig selv lov til ikke at prøve at få de højeste karakterer. Derudover er det også vigtigt for mig at lære mig selv bedre at kende og blive lidt gladere for mig selv

Freja: egentligt har jeg aldrig været den store tilhænger af nytårsforsæt, men det er jo godt at have nogle generelle mål alligevel:). Jeg har det med at være lidt hård ved mig selv, især når det kommer til karakterer, social liv og hvad andre tænker om mig. Så jeg har helt klart tænkt mig at fokusere på at få det bedre med mig selv, og være ligeglad med hvad alle 7 mia. mennesker på planeten tænker.

Asta: jeg har hvert år lavet en masse nytårsforsæt, men har aldrig kunne holde dem. Så nu har jeg kun et og det er at komme til tiden hver dag i BP… men indtil videre er jeg vist kun kommet til tiden en gang.

Marie: Jeg har i år ikke valgt at følge et nytårsforsæt, da jeg føler man skaber et større pres på sig selv, og man hurtigt kan skuffe sig selv, hvis man ikke lever op til forventningerne. Hvis jeg har lyst til at ændre på mig selv og min hverdag, så skal jeg ikke vente til et nyt årsskifte. 

Amalie: Jeg har aldrig været sådan én der har med nytårsforsæt at gøre og har heller ikke tænkt over det i år, men hvis jeg skulle finde på et, ville det nok være at blive mere modig?

Olivia: Jeg har ikke noget nytårsfortsæt. Det har aldrig rigtig været noget, folk omkring mig har dyrket, og det har heller aldrig sagt mig så meget.

DET SKAL VI I JULEN

Amalie:

Jeg skal holde jul hjemme hos mig selv med mine forældre og min mormor.  Vi har endelig ikke rigtig nogle særlige jule traditioner hjemme hos mig, det er sku’ bare at spise mad, risalamande, danse rundt om juletræet og så selvfølgelig gaver.

Freja:

Jeg holder jul over i Jylland hvor vi har lejet to store sommerhuse. Vi bliver i alt ni; mine forældre, mine to mindre søstre, min moster og onkel, min mormor og morfar. Vi har ikke de store juletraditioner, men det er dog lidt en tradition at vi alle skal se Disneys julesjov, og at vi skal synge ”Nu det jul igen og nu det jul igen…” når vi danser om juletræet.

Asta:

Jeg skal holde jul med min fars side af familien i år. Jeg skal holde det hjemme i Århus og vi har en speciel tradition med at vi først spiser det måltid mig og min farbror har brugt hele dagen på at lave. Efter det går alle ud i gangen og venter på det magiske øjeblik hvor min bedstefor åbner døren så vi kan se det nytændte juletræ.

Olivia:

Jeg holder jul hjemme, sammen med nogle fra den tætteste familie, og dem der ikke er der selve juleaften mødes vi med den 25. til julefrokost og gaveudveskling. Juleaften forløber hos os, som hos mange andre; flæskesteg, risalamande, dans om juletræ og gaver.

Emma Oline:

Jeg skal fejre jul hos min far og papmor i jylland, hvor vi skal fejre jul sammen med min papmors familie. Derudover skal jeg efter jul jule hygge lidt med min mor og min mors familie

INTERVIEW MED SKUESPILLERNE FRA SKAM 3!

Andreas Dissing Hyttel, Nikolai Groth og Andreas Dittmer der alle spillede med i SKAM 3 på Aveny-T var så søde at stille op til et interview med Børnepanelet efter visningen. Her er en redigeret udskrift af samtalen:

Børnepanelet: Hvilke roller spillede I?

  • (Andreas Dissing Hyttel – Jonas/ Far) Jonas er den ven man ville ønske man havde, især hvis man skulle springe ud som bøsse. Så jeg kan spejle mig meget i ham. Det er en fed rolle at arbejde med, den giver god mening og jeg kan bruge mig selv meget
  • Jeg (Nikolai Groth – Even) minder ikke så meget om Even personligt. Det synes jeg bare er fedt. Det giver mig et indblik i en anden person end mig selv. Det var Wow hvem er ham her, med alle de maniske og psykiske problemer han har.
  • Jeg (Andreas Dittmer – Eskild) spillede også Eskild sidste år, så jeg har arbejde noget med den karakter. Nu er jeg selv heteroseksuel, men det er ret spændende at dykke ind i rollen, og der er en balancegang når man en homoseksuel rolle, især Eskild, for han er meget flamboyant og straight forward. Han er ude af skabet og har været det et stykke tid. Og man må passe på at man ikke overdriver rollen og man giver karakteren kød på.

Børnepanelet: Hvad er det fedeste ved at spille med i forestillingen?

  • Jeg (Andreas Dissing) har kun været med i meget kort tid, så det fedeste for mig er bare at komme ind i det og lære replikkerne og karakteren og kende. Jeg har ikke haft et reelt prøve forløb. Så det er fedt for mig at kunne tappe mere og mere ind i det der eksisterer i forvejen.
  • Jeg (Nikolai) synes det er fedt at spille teater, fordi det har jeg aldrig gjort før eller ikke siden skolemusical, så det at kunne stå op og gå på arbejde med noget man elsker. Jeg har det bare fedt over at skulle herover
  • (Andreas Dittmer) Det er den måde publikum tager imod det på. Det holder det i live for mig. Man ved aldrig hvordan de er på dagen, men det er bare fedt at mærke deres reaktioner. Om det så er godt eller skidt. Publikum gør meget for hvordan forestillingen bliver i sidste ende.

Børnepanelet: Du sagde at du ikke kunne spejle dig så meget Even men du må da kunne spejle dig i noget?

  • (Nikolai) Jajaja. Det at være den alder. At være forelsket. Alle sådan nogle ting. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Og det er også det jeg trækker på når jeg skal spille ham. Jeg kan sætte mig ind i alderen, at være forvirret og være forelsket.

Børnepanelet: Hvad føler i at unge mennesker kan få ud af forestillingen?

  • Skam er bare et genialt sted at blive introduceret til teateret. Og mange unge er slet ikke vant til teateret. Det er en ung historie og det er ikke sådan en gumpetung materiale med lange monologer der tager flere timer. Det er hurtige replikker og stykket tager bare halvanden time. Så det er lige til at gå ind til.
  • En anden ting, er at det handler om at være sig selv og stå ved sig selv. Altså hvis Isak bare havde åbnet sig op og snakket til sine venner og stået ved sig selv, så havde de jo løst konfliktet med det sammen. Det ville selvfølgelig være en væsentlig kedeligere historie. Men det er lektien: at stå ved sig selv.
  • Sådan en generel ærlighed. Han bliver ved med at fornægte og smålyve over for sine venner. Hvis han havde snakket med Jonas og de andre og havde sagt ”jeg er går rundt og er lidt forvirret”, så havde de jo taget imod det.
  • Så en ærlighed og åbenhed og en forståelse for at vi alle bare er mennesker

Børnepanelet: Hvordan synes i at emnerne seksualitet og psykisk sygdom bliver behandlet?

  • En af styrkerne ved denne forestilling og serien generelt, er den måde de behandler psykisk sygdom på. Fordi hele Magnus’ perspektiv på det er at moren ikke er hjernedød bare fordi hun har en psykisk lidelse. Der er en form for aftabuiserende over det.
  • Og det samme med seksualiteten. Hvor de eksempelvis skal hjælpe Isak med at skrive en SMS. Der spiller seksualiteten jo ingen rolle.
  • Ja, jeg kan tilslutte mig alt hvad han siger. Det er netop det der med at aftabuisere. For eksempel med homoseksualiteten. Det er også meget for nogle teatergængere. Der sad jo nogle lidt hårde drenge på forreste række i dag. De har helt sikkert ikke set nogle fyre der ligger og snaver. Det er sgu sjovt nok at de vrider sig lidt i sædet.
  • Ja og det er på mange måder er det jo også fyre som dem vi gerne vil have ind og se forestillingen. Så det kan blive rykket lidt. OG vi endte jo også med at vinde dem over. Det sad jo og havde lidt modstand på i starten, men så sad de alligevel og var helt optaget til sidst.

Børnepanelet: Der er tit fokus på samfundets syn på homoseksualitet når man behandler det her emne. Men hos jer er det mere individets syn på sig selv. Fordi Isak egentlig kæmper mere med sine egne meninger end sin venner meninger. Da han endelig fortæller det, accepterer alle hans venner det jo.

  • Det er så fedt et perspektiv og det er fedt at det for plads. For tredive år siden var det jo helt anderledes. Vi har haft besøg af nogle ældre homoseksuelle par over 60 og de siger ”det var fanme ulovligt da vi var børn”. Der har tiderne virkelig ændret sig. Langt det største Isak skulle overkomme var inde i hans eget hoved og det betyder slevfølgelig ikke, at der ikke er nogle problemer i samfundets øjne, men der er sket helt vildt meget, og Isaks problem er overvejende hans egen accept.
  • Og samfundet består jo også af enkelte mennesker, så hvis vi gerne vil påvirke samfundet er det jo også godt at have det fokus. Det kunne være fedt hvis nogle tænkte ”Jeg ville gerne være så god en ven hvis min ven sprang ud og havde problemer”. Det ville jo være en fed personlig ændring. En brik af gangen.

Børnepanelet: I lavede det sådan at Isak kunne tale direkte publikum og nærmeste klippe stykket som en film. Hvad ville i med det?

  • Du rammer lige ned i noget vigtigt. Det er jo Isaks måde at slippe for at konfrontere sine problemer og følelser. Når det bliver for presset eller kommer for når, så råber han skift og går over til en ny scene. Det er Evens præmis for livet. Livet er en film og du kan selv styre den. Men så kommer der også et punkt, hvor du ikke bare kan ignorere alle problemerne og springe til en ny scene. Du må face det på et tidspunkt.
  • Helt Basic er det jo også en måde at fortælle på at Evan mister kontrollen til sidst. Han har været instruktør til sit eget liv, men til sidst styre han ikke skiftene mere.

Børnepanelet: Tusinde tak fordi i ville stille op til at tale med os! Og tak for et rigtig godt teaterstykke!

BP var inde og se SKAM 3

Olivia, har set alle tv-sæsoner samt alle teateropsætninger af Skam på Avenue-T.

Fotos: Zuhal Kocan

Jeg synes, at de i stykket formåede at bruge scenen rigtig godt, både ved at bruge store dele af lokalet som scene, men også ved at udfylde scenen godt, taget i betragtning af, at der få skuespillere. Skuespillerne, der havde flere forskellige roller, fik skiftene mellem deres karakterer til at fungere rigtig godt, gennem ret simple virkemidler, såsom at ændre på enkelte beklædningsdele. Dertil kommer, at de var gode til at spille alle deres roller, og på trods af store forskelligheder heri, og man havde på intet tidspunkt en fornemmelse af, at karaktererne var overfladisk portrætteret. Det eneste, jeg rigtig har at sætte på det er, at de beskeder, der bliver sendt mellem karaktererne, blev læst højt, hvilket jeg synes til tider blev en smule uoverskueligt, dette skal dog nok ses i lyset af, at de i de tidligere sæsoner har vist disse beskeder på skærme i stedet. Dette er dog kun en mindre detalje og på ingen måde noget, der ødelægger stykket. Desuden kan det siges, at stykket, ligesom de foregående sæsoner, holder sig tæt på Tv-serien, men at det dog stadig er værd at tage ind at se, da det er utrolig godt produceret og virkelig formår, at få tilskuerne med ind i stemninger og karakterernes dilemmaer.

 Jeg hedder Asta og dette stykke skam 3 er min Aller første gang med skam

Stykket var virkelig godt og nok noget mange kunne relatere til, og hvis ikke man kan det er det stadig et helt vildt godt stykke. Der er spænding og en god historie bag og jeg syntes virkelig at de har taget de bedste dele af tv serien med. Stykket er meget positivt fordi den handler om at man skal lære sig selv at kende og have selv anerkendelse i stedet for alle andres anerkendelse hvilket jeg syntes er en virkelig godt fordi det kan måske påvirke børn og unge til at andres meninger om en ikke er nær så vigtige som ens egen. Det havde også et meget godt syn på at det er okay at være anderledes. Skuespillerne var også virkelig gode de formåede at gøre stykket meget interessant selv i de stille scener. Skuespillerne var rigtig gode og spillede alle deres roller virkelig godt. Man kunne også se de nød at være på scenen. Den kan anbefales!

Freja har set hele TV-serien og Skam 2 og 3 på teateret.

Som Olivia og Asta er kommet ind på, var både sceneopsætning, teknik, skuespillet og temaet virkelig godt sat op og gennemtænkt. Men som en stor bonus var BP ikke kun inde og se selve stykket, vi fik også lov til at komme om bag kulisserne og møde/interviewe nogle af de fantastiske skuespillere. Her var det tydeligt at passionen på scenen ikke kun kom af skuespil, men også fordi de virkelig holdt af det stykke de havde givet liv. De tre vi fik lov at snakke med, var alle fyldt med entusiasme og tanker om selve stykket og de karaktere de nu hver især spillede. En af dem var endda kommet ind som erstatning og havde lært alle sine roller, kun tre dage før præmiere! Det er mega fedt at se, at folkene bag stykket var lige så fulde af kærlighed for stykket, og kun fik os til at forelske os i det endnu mere. De var tydeligvis stolte over produktet og det var også fuldt ud fortjent:).

Jeg glæder mig personligt allerede til at der bliver lavet et stykke for SKAM sæson 4 (pls lav sæson 4). Nu må vi bare krydse fingre og håbe at nogle af de skuespillere vi mødte, også har lyst til at være med igen. Jeg var helt vilde med dem, og jeg håber at de alle fortsat vil have den passion vi så i stykket og bag scenen, og videre give det i alt de kommer med i.

Emma har set serien og to af teaterstykkerne:

Isaak og Even. Even og Isaak. Bp har været inde og se Skam 3 og det var noget af en oplevelse. Det er min anden gange inde og se Skam og som den forhenværende gang var det en fornøjelse. I 1. sæson var hovedpersonerne Eva og Jonas og stykket omhandlede deres turbulente gymnasieforhold. Sæson 3. tager så udgangspunkt i Jonas ven Isak og hvordan Isak er ved danne sin egen identitet. Skuespillerne i stykket er i stand at leve sig ind i deres roller og også påtage sig flere roller endda. Personligt vil jeg især påpege kemien mellem de to hovedroller. Deres sammenspil sørgede for at man som tilskuer følte, at man overværede et meget intimt øjeblik imellem et kærestepar. Også birollerne i stykket formode at bidrage til fortællingen blandt andet med sjove onelineres. Så som tilskuere syntes jeg at det at overvære stykket tage sociale problematikker op, såsom seksualitet, mentalt helbred og ungdomskultur, er fantastisk. Budskaberne igennem stykket er klare og bliver serveret i overskuelige doser for tilskuerne, uden for meget fakta eller for meget useriøsitet. Jeg sad tilbage efter stykket med masser at tænke på og reflektere over. Derfor synes jeg at Skam 3 var særdeles vellykket mht at oplyse, underholde og ikke mindst holde sig tro til tv serien. Jeg ville derfor klart anbefale Skam teaterstykket til Skam entusiaster. Og glæder mig også til at se om skam 4 bliver opført. (plz lad det ske) Emma-Oline 17 år

Efter stykket mødte vi skuespillerne. Der kommer et interview senere.

Nye bøger til decemberkulden

Juhuu. Camilla Wandal der er forfatter har sendt os hendes ungdomsbøger som netop er udkommet. Så er læsningen reddet til december.

Camilla har selv været en del af børnepanelet.

FØDSELSDAG

I dag fejrer vi Børnepanelets fødselsdag, og vi rammer hele 39 år. Vi er derfor samlet i dag, hvor vi skal hygge som vi plejer, men også fejre dagen. Vi har igennem alle årene fejret dagen med kage, sodavand og chips, men i dag hopper vi ned og spiser pizza sammen.


Børnepanelets fødselsdag føles altid ekstra speciel, da vi sammen har et formål og vi er glade for, at vi forsat kan hjælpe børn og unge.

For 2 af vores medlemmer er det deres første fødselsdag hos Børnepanelet, så der er spænding i luften, men selv for vores ældste medlem, som har været her i 11 år, er det stadig en fantastisk dag.
Vi glæder også alle til næste år hvor vi fylder 40 år, som bliver en stor dag for Børnepanelet. Vi håber på at holde en større fødselsdag, da Børnepanelet betyder meget for os, men også for hele Albertslund.

Kærlig hilsen,
Børnepanelet

Gymnasiestart

Foto: Linda Kastrup

Vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn” Den sætning er, hvad vi ville bruge til at beskrive vores umiddelbare førstehånds indtryk af gymnasielivet. Nogen af os har netop begyndt en rejse ind i det forjættede land kaldet ”videregående uddannelse,” og til dét har vi samlet erfaringerne fra nye som gamle iblandt Børnepanelet.

Først og fremmest – tag det med ro. Det at starte på et helt nyt kapitel af ens liv kan være udfordrende – og ikke mindst skræmmende. Der er mange nye bekendtskaber, der pludselig skal tages stilling til, og det er ikke alle, der starter på samme linje eller samme skole, som nogen de har kendt fra folkeskolen af. Selvom man måske er skræmt fra vid og sans, så træk vejret. Gymnasiekapitlet er først lige begyndt.

Du er måske i den båd, hvor du enten har en ven eller ingen venner fra folkeskolen med dig. Vi ville næsten mene, at det er en fordel, hvis man ikke kender nogen, da man så bliver tvunget til at socialisere. Selvom de mange navnelege, gruppearbejde mm. kan være akavet, så deltag. Hvis dit gymnasie tilbyder steder, hvor man kan være frivillig såsom festudvalget eller elevråddet, så overvej at deltage. Det er en rigtig god chance for at kommunikere på tværs af årgangene – en ting der ellers kan være svært.

En uheldig ting, som du kan komme til at opleve på gymnasiet, er rygter. Der er desværre ingen vej uden om dem, og de spreder sig som løbeild. En fest hvor der var nogen tosser, der smadrede noget? Snaps af to piger der kysser? Det spreder sig, hurtigere end lysets hastighed. Ret panden op og meld dig ud af at sprede rygterne. Det kan helt sikkert være interessant at høre om – og man kan ikke undgå det. Men man ved aldrig, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. En eller anden dag går der måske rygter om dig. Tiden går, og så har folk glemt det igen så bare slap af.

Når du starter, kan det være meget fristende at holde sig til de mennesker, som man først har mødt. Vores råd er at gøre præcis det modsatte. Du starter typisk på et grundforløb, og så bliver der lavet nye klasser alligevel. Ofte kan det betale sig at komme ”foran” denne blanding ved at lære de andre klasser at kende. En af os fra BP tog to venner under armen, og tvang dem med ind i de andre klasser i frikvarteret for at sige hej. Det lykkedes faktisk på denne måde at danne venner, der varede hele gymnasiet igennem.

Sidst, men ikke mindst – vær dig selv. Gymnasiet er en chance for dig for at smide den maske, du måske har gået rundt med i folkeskolen. Slap af, nyd forlystelsen og spring ud i, at du er dig. Hvis du finder, at folk ikke kan li’ dig, så er det alligevel ikke de mennesker, du bør hænge ud sammen med. Det dræner dig at bruge energi på at holde en facade op. Smid facaden, og slap af.

SKOLESKIFT – HVAD KAN MAN GØRE?

Hej bloggen! Nu skal der snakkes om at flytte skole. Det behøver ikke at være skræmmende at flytte skole, det er ikke noget du behøver at bekymre dig om. Her er et interview mellem en der har flyttet skole og en der ikke har.

Hvordan forbereder man sig på at starte på en ny skole?

For det første. Lad vær med at tænk over det for meget, det kan godt virke skræmmende hvis man kommer til at tænke på alle de scenarier der kan gå galt. Aftal med din lærer for forhånd hvor din plads er, det kan godt hjælpe lidt end at du kommer og ikke ved hvor du skal sidde.

Hvad gør du på 1. skoledag?

Du kender måske ikke skolen, der er nye mennesker overalt, hvad gør du? Du behøver ikke at være bedste venner med alle andre med det samme. Observer. Se hvem der er venner med hvem, hvordan folk opfører sig og hvor deres plads er i venne gruppen.

Hvordan beroliger du dig selv inden du skal præsentere dig selv foran hele klassen?

Hvis du synes selv det er lidt grænseoverskridende at skulle præsentere dig selv foran en hel klasse er det okay at sige at det er lidt for meget. Du er omgivet af nye mennesker og selvfølgelig er du lidt nervøs. Sig helst dine bekymringer til din lærer inden timen begynder. Jeg har selv oplevet at skulle stå op ved tavlen og præsentere mig selv foran en helt ny klasse. Hele klassen skulle op, sige deres navn og alder, sige hvad de godt kunne lide at lave i sin fritid og derefter skrive det op på tavlen. Jeg blev meget nervøs og mine ben begyndte lidt at ryste, men jeg gjorde det alligevel. Det hjalp lidt at alle fra klassen skulle op og præsentere sig og ikke bare mig. Så hvis du er meget bekymret så spørg din lærer. Spørg om de har tænkt sig at man skal præsentere sig selv foran klassen og hvis du synes det er lidt svært, så sig det.

Hvordan bryder man isen med de nye kammerater?

Som sagt behøver du ikke at være bedste venner med alle så snart dagen er slut. Det tager tid og det har du massere af. Small talk er godt, lav øjenkontakt og sig hej, måske snak lidt om din gamle skole eller hvor længe den anden person har gået på skolen. Måske find nogle interesser I har tilfælles. Det kunne være fra serier fra Netflix til om I synes dæmonen er sjov i tivoli.

Hvordan vil du gerne tages imod af de andre?

Det ville være fedt hvis der var en der kom over og sagde hej. Måske snakkede lidt med en i starten hvor det er lidt svært. Inviterer en med ud i pauserne, så man ikke skal sidde alene i klassen når alle er ude. Men vær sød ikke at få hele pige eller drenge gruppen på 15 med over på en gang, men tænk også på at det kan være overvældene at starte på en ny skole, man skal også lige finde sin plads i klassen.

Men hvordan er det set fra en der allerede går i klassen og har været der i noget tid?

Hvordan er det at få en ny elev i klassen?

Mange er rigtig glade for at få en ny i klassen. Det betyder at klassen bliver lidt sjover og man har mulighed for en ny ven. Man kan også blive lidt nervøs over at klassen måske kommer til at ændre sig, men det sker kun til det bedre.

Hvad ville du selv gøre for at den nye får det godt i klassen?

 Spørge ind til interesser og se om vi har noget tilfælles. Snakke lidt om vores klasse og at man ser frem til at lære den nye i klassen bedre at kende.

Er du bekymret for at hele klassen bryder sammen når der kommer en ny ind?

De tanker kan godt poppe op. Men et stærkt fællesskab bryder ikke sammen. hvis ikke din klasse har det godt sammen og ikke har et stærkt fælleskab kan det v el ikke skade med en ændring.

Tak for at du læste med. Håber vi hjalp.

Asta og Amalie

GOD SOMMER

Vi fra BP, ligesom mange andre, holder sommerferie. Vi kommer ikke til at kunne holde møder og svare på jeres breve ind til efter sommerferien.

Tre af os, Frederik, Victoria og Olivia Z., tager på efterskole efter sommerferien og kommer derfor ikke til at være her. Derimod kommer Tobias tilbage fra efterskole efter ferien.

Vi håber at i får en god sommerferie med masser af is og sol! Hilsen, børnepanelet 🙂

BP anbefalder: Bøger

I disse dage kommer mange 9. klasses elevers lange skolegang til en ende, og det fører så til den længe ventede sommerferie. Men mange af os, er stadig usikre på hvad i alverden vi skal lave i vores 6 ugers sommerferie. Hvis du ikke står i en situation, hvor du skal rejse en helt masse, og ikke har hele ferien fyldt med planer med vennerne, har vi her en række forslag til, hvad du kan læse eller se i sommerferien, så den måske går lidt nemmere.

Fantasy:

Harry Potter, J.K. Rowling

Carry on, Rainbow Rowell

De sorte troldmænd, Trudi Canavan

Mira trilogien, Josefine Ottesen

Holdning up the universe, Jennifer Niven

Ready Player One, Ernest Cline

Artemis Fowl, Eoin Colfer

Pigen og Mørklingen, Leigh Bardugo

Kragens kald, Leigh Bardugo

Sci/fi:

Ready Player One, Ernest Cline

The Hunger Games, Suzanne Collins

Ungdoms bøger:

Intet , Jane Teller

Riverdale, Micol Ostow

Blink (første bog) flash (anden bog), Mette Finderup

Twillight, Stephenie Meyer

Døde piger lyver ikke, Jay Asher

Engelske bøger

The Foxhole Court, Nora Sakavik