TRO ELLER IKKE TRO?

Tror i på gud? Mine forældre er religiøse og vi beder bordbøn og går i kirke. Men jeg tror ikke rigtig på gud ligesom mine forældre.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre for jeg synes ikke det virker rigtigt at blive konfirmeret. Jeg tvivler meget og mine forældre vil helt sikkert blive meget kede af det hvis jeg ikke bliver konfirmeret.

Hvad synes i?
Tvivleren

SVAR:

Hej Tvivleren

Tusinde tak for dit brev, og jeg håber jeg kan hjælpe.

For at besvare dit første spørgsmål, så nej, jeg tror ikke på Gud. Jeg er dog blevet konfirmeret, men kun fordi alle i min familie er blevet konfirmeret, og fordi hvis jeg ikke blev konfirmeret, så ville jeg ikke få en fest. Den dag i dag fortryder jeg at jeg blev konfirmeret, fordi jeg er ateist, og det har været spild af penge for mine forældre.

Jeg kan godt forstå at du er i tvivl om dit valg, hvis det er noget dine forældre ønsker. Jeg synes dog, at du skal vælge ikke at blive konfirmeret, hvis du ikke tror på gud. Jeg tror du vil finde det forkert, da man skal til præst og en masse forberedelse inden du skal konfirmeres.

En ide kunne være at snakke med dine forældre, og om du kan få en non-firmation, så i stadigvæk fejrer dig. Men uanset hvad, så er det din beslutning, og hvis du ikke føler dig comfortable ved konfirmation så synes jeg ikke du skal gøre det.! 🙂

Kærlig hilsen

Marie Louise 23 år

Børnepanelet fylder 40 – Interview med Marianne Nelhorf-Holm

Albertslunds eget børnepanel fylder i år 40. Det blev stiftet i 1980 af bibliotekspædagog Marianne Nelhorf-Holm, som i nedenstående interview fortæller lidt om børnepanelets arbejde gennem tiderne. Senere på året vil vi markere børnepanelets runde fødselsdag med en fejring.

I dag består Børnepanelet af en gruppe unge, der hedder Marie-Louise R., 22 år, Olivia O., 18 år, Victoria, 15 år, Frederik, 16 år, Olivia Z., 16 år, Emma, 16 år, Freja, 17 år, Amalie, 15 år, Asta, 13 år, Isabelle, 13 år – samt Jon, som er ansat på Albertslund Bibliotek, og uddannet filosof, men der er altid plads til flere unge der har lyst til at gøre en forskel.

Interview med Marianne Nelhorf-Holm, stifteren af Børnepanelet

Hvorfor stiftede du børnepanelet?

Det var Børneår og børnebiblioteket ville gerne være med at gøre noget ekstra og anderledes for børnene i Albertslund. Vi fandt ud af, at det kunne være sjovt, at børnene kunne komme til orde på deres egne præmisser. Og meget nærliggende kontaktede vi/jeg Albertslund Posten og de ville gerne samarbejde. De ville lægge en side til rådighed en gang om måneden for en børneside, hvis biblioteket lagde personale til. Det blev så mig, da jeg var ansat som pædagog, som skulle arbejde videre med ideen, der indkaldte til stiftende møde i samme avis. Der mødte 12 børn op – flest drenge – til det første redaktionsmøde. Det var på forhånd aftalt i børnebiblioteket, at redaktionen/klubben skulle bestå at børn fra 9 til 12 år. Allerede på det første redaktionsmøde fandt medlemmerne ud af, at de skulle hedde Børneposten (da samarbejdet var med Albertslundposten – navnet skulle ligne!)   Senere blev der foretaget en konkurrence i avisen, hvor børn/unge i byen kunne tegne et logo til Børneposten. 

Børnepanelet i de “gamle dage”.

Hvorfor er det vigtigt med et børnepanel?

Det er vigtigt, at børn og unge kan/kunne komme til orde på deres egne præmisser og uden at de voksne blander sig. Desuden var det vigtigt, at de kunne/kan være anonyme.

Hvordan har børnepanelets arbejde ændret sig over tid?

De første år var det “kun” artikler, historier, interviews og lign., der blev arbejdet med. De blev videresendt til Albertslund Posten (AP), som bragte dem en gang om måneden. Respons fra læserne var, at de ikke kunne finde ud af, hvornår BP blev bragt i avisen, så der blev forhandlet om, at AP fremover ville bringe BP hver uge – mod at der var reklamer på samme side. 

Efter et par år blev alderen for redaktionsmedlemmerne stille og roligt sat op. Nu skulle man være fra 12 år til 16 år. Senere fik medlemmer bare lov til at blive som medlemmer, også efter de var fyldt 16 år (nu 17 år).

På børnebiblioteket var der sat en opslagstavle op samt en brevkasse og fremlagt specialfabrikerede sedler, man kunne skrive en besked på. Børn og unge begyndte at skrive læserbreve om små og store problemer. Disse breve blev selvfølgelig besvaret på hvert møde og derefter kopieret og sat ud i nogle mapper, der lå ved siden af postkassen.  Mange kom faktisk og kiggede i de mapper, også voksne og andre børn og unge, som bare var nysgerrige. Disse mapper blev fremlagt i 1986, hvor læserbrevene også startede.

Albertslund Posten bragte ikke altid BP, som aftalt, hvilket frustrerede alle på BP, samt læserne. Ved 25 års jubilæet i 2005 bød lejligheden sig så til at sige farvel til AP og goddag til lokalavisen Vestegnen. De ville meget gerne samarbejde fremover og bringe børn og unges læserbreve en gang om måneden. Samtidig ændredes navnet fra Børneposten til Børnepanelet, der måske var lidt mere tidssvarende.

BP har også fået kreeret 12 blade med hver sit tema. Illustrationerne stod medlemmerne også for.

Samtidig med at BP gik på Nettet, stoppede vi med at udgive bladene.

Ved 25 års jubilæet blev der udgivet en bog/opslagsværk med BP´s udvalgte breve. Den kostede/koster 50,- kr.

Ud over læserbreve, der kom til at fylde rigtig meget, blev der stadig foretaget interviews og skrevet historier m.m. Der blev inviteret kendte som ukendte personer, som blev interviewet enten i forbindelse med et redaktionsmøde eller vi/redaktionen tog ud på et aftalt sted, for at møde personen. Flere gange var BP så heldige, at det foregik inde på Christiansborg. Én gang om året var BP på ekskursion. Gerne til et sted, der havde med det tema at gøre, som der blev arbejdet med.

Hvad kan børn/unges besvarelser, som voksnes besvarelser ikke kan?

Voksne er jo voksne og børn og unge vil gerne “spejle” sig i andre jævnaldrende. Det er befriende at læse, at der er andre i samme alder, som også går og tumler med de samme problemer.

Kan voksne lære noget af at læse med på børnepanelets hjemmeside?

Ja, jeg mener helt klart, at voksne kan lære af, hvad børn og unge går og tumler med. Tror, det fx kan hjælpe med at få en diskussion i gang, hvis de/far og mor har en mistanke om, at deres barn har nogle problemer, som barnet ikke lige kan få sig selv til at sige, eller åbne op for.

Jeg tror også, det er “sundt” at læse, hvad der foregår i børn og unges liv generelt.

FINDES I STADIG

Hey

Findes i stadig.? Har i også været lukket på grund af Corona. Hvad har i så lavet?

Kh B

Svar:

Hej B

Ja, men vi har været lukket på grund af Corona. Det fleste fra BP har haft virtuel undervisning før sommerferien.

I sommerferien har de fleste af os været i Danmark eller et enkelt smut til Tyskland.

Knus BP

BANGE FOR CORONA

Hej BP

Jeg er bange for Corona og har svært ved t forholde mig til hvordan vi skal opføre os. Det er som om alle bare er vendt tilbage til normal, men der er vel stadig virus. Jeg har familie i New York hvor det står slemt til, men det er som om mine venner ikke tager det seriøst.

Kram
Den nervøse

Svar:

Hej nervøse

Jeg kan godt forstå du har et svært ved at forholde dig til det, det er ikke nemt, men det er noget vi alle må prøve. Det bedste du kan gøre, er at vaske og/eller spritte hænder, og holde lidt afstand i det offentlige rum.

Men det går fremad og landet bliver lukket lidt mere op. Der er ikke så meget andet at gøre end at følge hvad regeringen og din lærer siger.

Hilsen Frederik

CORONA KEDSOMHED

Hvad gør i mens der er Corona? Jeg kan ikke se mine venner siger mine forældre. Det er kedeligt og mine venner må gerne se hinanden så jeg føler mig uden for.

Svar:

Hej med dig

Vi kan godt forstå, at du føler dig uden for, når du ikke kan få lov til at være sammen med dine venner. Det med at holde afstand kan godt være svært, men vi håber at det er blevet bedre , når nu du er startet i skole igen.

Vi her i BP har heller ikke kunnet mødes i mange måneder, så vi har prøvet at skrive lidt sammen (men vi har ikke været helt gode til det). Forhåbentligt fik du lov til at se dine venner lidt her i sommerferien, eller i hvertfald nu 🙂

Hilsen BP

INGEN KENDES VED MIG

Her efter sommer er det som om at ingen rigtig vil kendes ved mig i klassen. Jeg var ikke totalt populær før men jeg havde da nogle venner. Min bedst ven har skiftet klasse til en anden skole.

Hvad skal jeg gøre

SVAR:

Det var da godt nok lidt af en øv start på det nye skoleår, så vi kan godt forstå, at det går dig på.

Vi foreslår enten at du prøver at finde nogle med samme interesser som dig, og at snakke med nogle som du måske ikke har snakket med før.

Ellers så se om du kan finde ud af om der er sket en misforståelse eller lignende, siden de ikke vil kendes ved dig.

Hvis det bliver alt for slemt, kan du vælge at skifte klasse eller skole.

Vi håber dog at du kan finde ud af det.

Hilsen BP

Corona-dagbog

Hey læsere

Jeg håber i har det godt i karantænen at i ikke keder jer for meget at i passer på jer og jeres medmennesker og at i føler jer trykke ved hele situationen, for den er mærkelig. Her går tiden meget med det samme hele tiden, jeg sover spiser går ture, cykler mange ture til Valby for at se mine venner og familie på 1 meters afstand, træner lidt og laver lektier vi har også filmaften hver aften efter vi har spist sammen. Jeg har meget af dagen for mig selv når jeg træner sover og laver lektier men så er et hyggeligt at lave noget sammen med min familie om aftenen. Når jeg ikke har filmaftener med min familie ser jeg Netflix med en af mine bedste veninder mens vi snakker. Facetime er også noget jeg bruger flere timer på. Men syntes vi har maaange lektier for.

Corona og karantænen for mig har gjort mig meget taknemmelig for en masse ting i min hverdag jeg ikke har tænkt over jeg havde brug for, for man ved ikke hvad man har før man har ”mistet” det. Jeg er blevet taknemmelig først og fremmest for mit immunforsvar og helbred fordi jeg ville nok nemt kunne klare corona men også for tid med min familie min tid med mine venner og egentlig bare alle de ting corona har forhindret og jeg må heller ikke glemme skole, jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg savner næsten alt ved skole ud over mødetiderne.

Er også ret taknemlig for at Danmark gik i karantæne så tidligt for det har virkelig hjulpet meget i forhold til for eksempel Italien som gjorde det for sent. Jeg er også blevet taknemmelig for alle dem der gør en indsats og stadig er på arbejde for at hjælpe folk selvom de er i smittefare, min bedstemor for eksempel er på fordi hun plejer og passer folk der har brug for hjælp. Jeg har ikke rigtig læst om corona for der er så meget snak om de at man ikke behøves at få det af vide to gange. Og har det egentligt fint med det er blevet forlænget for det er for det bedste og jeg syntes faktisk tiden går meget hurtig og man har tid til at få styr på en masse ting. Jeg udnytter meget tiden på at få gjort ting færdig man ikke lige har tid til i hverdagens travlhed. Håber i alle har det godt og husk at efter karantænen kan i altid komme med til bp på Albertslund bibliotek kl 16-18.

M.v.h. Asta

FAR OG MOR KAN IKKE MED HINANDEN

Hej Børnepanel Min far og mor kan ikke med hinanden. De har ikke været sammen i mange år og jeg synes det er dumt at vi ikke kan være sammen alle sammen nogen gange. Min far har fået en ny kæreste og derfor gider min mor ikke besøge os. Hvad skal jeg gøre? Jeg elsker både min far og min mor og jeg er også glad for min fars kæreste.

Svar:

Hej Trist

Det at være delebarn er ikke let, som du tydeligvis har oplevet. Jeg synes at det er vigtigt at du siger til din mor, at det ville gøre dig glad, hvis I bare en gang i mellem kunne ses alle sammen.

Hvis hun ikke har lyst, kunne du prøve at få din far til at tale med hende. Jeg er sikker på, at hvis de ved at det er vigtigt for dig, at de kan enes, så skal det nok prøve (forhåbentligt)

Håber at alt løser sig.

Kh Emma Oline

Forelskelse del 2: Træt af al kærlighedssnakken?

Er din ven/veninde lidt en player eller en der håbløs romantiker? Har de en ny forelske hvert andet minut og er det dig der skal høre på både crushes og knuste hjerter? I denne del af vores kærligheds tema, vil vi skrive lidt om at altid være den der skal høre på de andres forelskelser.

“Get oooooooover yourself

Kærlighed, kærestepar og hjerter. Alle nogle positive ting, som du er ved at være godt træt af. Her i BP har vi en blanding af dem der bliver forelsket og dem der skal høre på det. For nogen kommer alt det med kærlighed osv. Naturligt, men det er langt fra alle som er gode til det, eller måske tør/har lyst til at springe ud i det. Man kan blive jaloux, irriteret, træt osv. af at skulle høre om det nyeste hotte crush. For nogle gange er man bare ikke interesseret i kærlighed og det er helt okay.J 

Men nu hvor vi nærmer os forår kan du godt forberede dig på at kærligheden begynder at spirer og at flere af dine venner vil begynde at forelske sig. Hvis det bliver for meget for dig at høre på som en god ven må du huske at sige fra hvis snakken om sommerfugle i maven og hvor hot personen fra den lokale cafe er, begynder at irritere dig. Det betyder ikke at man skal lade vær med at blive glad på andres vegne. Selvom du skal sige til når der bliver for meget med al det kærlighed, så skal du også passe på med at blive direkte bitter over det. Dine venner er forelskede og det kan man sagtens være glad for på deres vegne.

Når man snakker om at være bitter som single, så tænker mange altid på valentinsdag, som jo er dedikeret til alle kæresteparrene. Denne dag kan godt virke overdrevet og som noget irriterende, men hvis din ven skal på en date, så er det ikke god stil at være nedladende over for dem. Og desuden så er der altid chokolade på tilbud dagen efter, så det er ikke helt skidt;)  

Mobilen kan også nogle gange være irriterende, hvis din ven/venindes kæreste hele tiden skriver og sender snaps, så du ikke kan føre en normal samtale med vedkomne. Her er det fair game at sige til det er det er lidt for meget. Ikke at de ikke må skrive med kæresten, men at de bare skal være opmærksom på at du også er der, og gerne vil snakke med dem selv.

Kærlighed er noget forvirrende noget, og det kommer til folk på forskellige tidspunkter. Så bare rolig, selv din lækreste, mest håbløst romantiske ven/veninde, holder også en pause med kærligheden fra gang til gang.

Forelskelse – del 1.

De næste par onsdage undersøger vi forelskelsen. Så læs med her på BP.

Dine hænder er svedig, dine kinder rødmer og du ryster. Hvad er det dog for en følelse? Kunne det være forelskelse?

Forelskelse er noget man kommer til at opleve i sit liv enten før eller senere. For nogen begynder de små følelser at spirer når de er 12-15 og for andre gror kærligheds blomsterne først senere. Men fælles for alle er det at det er noget specielt og til tider skræmmende oplevelse. Jeg har personligt selv taget mig selv i at få sommerfugle i maven hver gang ham den søde kiggede på mig. Så hvordan ved du at du er forelsket? Når dine kinder bliver røde som tomater eller hver gang din mave laver en koldbytte, når den flotte person fra parallelklassen går forbi? – Ja og ja. For mange mennesker er det at forelske sig noget der fysisk og psykisk kan mærkes, og det værste er, at du ikke kan styre det. Om man vil det eller ej, så kommer følelserne frem en dag, og du kan ikke løbe fra dem.

Men hvorfor reagerer vores krop som den gør?

”Oxytocin er et hormon, som man kalder kærlighedshormonet. Hormonet kendetegnes ved at blive udskilt i hjernen, når man krammer et andet menneske i over 30 sekunder – Deraf navnet. Oxytocin giver følelsen af binding, som netop fremkommer når vi knytter varige bånd til andre mennesker. Hormonet er også ansvarligt for den håbløse længsel, vi mennesker kan føle til et andet menneske.” – Patricia Nørgaard-Madsen, Experimentarium *

Udover det så udløser kroppen også dopamin i vores hjerne, som er et hormon der frigøres ved forelskelse. Dopamin giver os følelsen af belønning. Dog mærker vi også dopamin når vi spiser, drikker, ryger eller hårde stoffer. Dopamin kan derfor også være farligt, fordi vi hurtig kan blive afhængelig af denne belønning man får tilsendt til hjernen.

Men når det gælder forelskelse, så er der intet at være nervøs for. Forår nærmer sig nemlig også, og det er årstiden hvor kærligheden blomstrer.


*Kilde: https://www.experimentarium.dk/psykologi/forelskelse-kommer-naar-det-er-foraar/