Børnepanelet er en gruppe børn og unge mellem 12 og 17 år, som besvarer spørgsmål fra andre unge, om bl.a. mobning eller problemer hjemme.

Børnepanelet afholder ugentligt møde på Albertslund Bibliotek, og kan kontaktes på e-mail: bornepanelet@albertslundbib.dk

 
 
BØRNEPANELET HOLDER SOMMERFERIE INDTIL DEN 9. AUGUST
Men vi vil meget gerne modtage dit brev alligevel. Vi besvarer det, når vi er tilbage på Albertslund Bibliotek efter ferien..
 
 
ANBEFALINGER: BØRNEPANELET ANBEFALER TIL SOMMEREN...
Ved du ikke, hvad du skal læse her i din ferie? Mangler du lige en god film eller en hel serie, du kan se? Så læs her Bør..
 
 
TEMA: Interview med psykolog Tine om ældres seksualitet
Som ung er det mega svært og måske grænseoverskridende at tænke på at gamle mennesker har sex. Børnepanelet har intervi..
 
 
"MIN FAR ER DØD"
Albertslund Bibliotek havde i januar besøg af foreningen Børn, Unge og Sorg. Aja og Sofie fra foreningen hjælper i dag and..
 
 
TEMA: Interview om Aseksualitet
Hvad er aseksualitet? Børnepanelet har mødt Nanna på 19 år, der fortalte om at være aseksuel, hvad det betyder for hende..
 
 
Anmeldelse af Hamlet-udstilling
Børnepanelet har brugt en eftermiddag på Albertslund Bibliotek sammen med Litteraturmedarbejder Sigrid Radisch Bredkjær, d..
 
 
ER VI ULIGE I DANMARK?
En dreng på 18 år har skrevet til BP og efterlyser en artikel om ulighed i verden og i Danmark. Oliver 19 år har skrevet e..
 
 
KITTY HAR VÆRET SELVSKADER
Lad være med at skære i dig selv - tal med nogen søde mennesker, du har tillid til. Læs hvordan Kitty stoppede .....
 
 
KÆRE DAGBOG - EN HISTORIE
En historie om den svære kærlighed og pubertet, som skiftevis er skrevet af Birgitta 15 år og Marie-Louise, BP. ..
 
 
HVAD GØR DIG LYKKELIG OG HVAD GØR DIG KED AF DET?
Klik på linket og svar på de to spørgsmål. Du er selvfølgelig anonym. ..
 
 
DØDEN - KOMMER VI I HIMLEN?
Hvad er døden for et fænomen? Hvorfor er døden så svær at tale om og acceptere? Læs artiklerne og bliv måske klogere..
 
 
BAG FACADEN
Hvorfor gå rundt og virke glad, hvis man har det skidt? Det sætter Julie spørgsmålstegn i denne artikel..
 
 
NÅR SKADEN ER SKET
Hvad gør man, når man mister kontakten til vennerne? Artiklen er et led i BP´s tema: "Livet - på godt og ondt"..
 
 
30 ÅR MED LÆSERBREVE
I 1986 startede BP med at besvare læserbreve. Det er foreløbig blevet til i alt 8450 stk. og vi stopper ikke her!!!..
 
 
4 DAGE MED CPH-GAMES
Utrolige spændende dage sammen med andre, som deler den samme passion for spil, konkurrencer osv...
 
 
ALLEGIANT - PART 1 AF 2
Filmen/historien er nedadgående i spænding, vi får dog lov til at se mere af det skjulte univers - læs selv!..
 
 
INTERVIEW MED SKUESPILLEREN LINE KRUSE
Line startede sin karriere allerede som 11-årig i filmen "Skyggen af Emma" - læs hvordan det var!..
 
 
HVOR I DANMARK KOMMER DU FRA?
Flertallet af jer, der var inde og sætte et X ved denne afstemning, kom fra Københavns området og Sjælland..
 
 
JEG ER FORELSKET - GODE RÅD MED PÅ VEJEN
I artiklen kan du læse, hvad du kan gøre, og hvad du i hvert fald ikke skal gøre!..
 
 
HVAD ER ET GODT BØRNELIV?
Se hvad 21 piger og drenge mener, der er et godt børneliv. ..
 
  ARKIV 
TEMA: Interview med psykolog Tine om ældres seksualitet

Som ung er det mega svært og måske grænseoverskridende at tænke på at gamle mennesker har sex. Børnepanelet har interviewet Tine, der har arbejdet med ældre og deres seksualitet.

Hvad hedder du?

Jeg hedder Tine

Hvor kommer du fra?
Jeg er vokset op i Holbæk, har boet i København i de sidste 13 år, men er lige flyttet til Als!

Hvor gammel er du?
Jeg er 32

Hvad laver du til dagligt?
Til dagligt arbejder jeg som psykolog og så er jeg indimellem frivillig på en Efterskole. På skolen har jeg fx arrangeret samtalesalon, hvor unge og voksne, efterskoleelever og lokale kunne møde hinanden og skabe gode samtaler.

Hvorfor har du valgt lige netop det som speciale?
Jeg valgte at basere mit speciale på international forskning om ældre og seksualitet samt interviews med danske ældre om seksualitetens betydninger, fordi der i Danmark stort set ikke eksisterer det man kalder kvalitative undersøgelser om ældre og seksualitet.

Hvordan kom du på, at det kunne være en god idé at skrive lige præcis om det?
Jeg havde arbejdet i Sex og Samfund i mange år, som seksualunderviser, metodeunderviser og rådgiver. Til et arrangement i den sammenhæng gik det op for mig, at man forskningsmæssigt ved meget lidt, når det kommer til ældre og seksualitet. Jeg syntes det var en god idé for mig at skrive om det emne, fordi jeg med forskellige psykologiske perspektiver som prisme kunne have et meget åbent og nuanceret blik på hvad seksualitet er for noget. Jeg synes at det er spændende og vigtigt at tale om seksualitet som andet end sex.

Hvorfor ville du i første omgang studere psykologi?
Det ville jeg, fordi jeg var og er meget optaget af, hvad vi mennesker er for nogle og hvordan vi kan skabe mulighed for udvikling både samfundsmæssigt og i mindre grupper, familier og helt personligt

Hvorfor er det vigtigt, at der skal være fokus på ældre og deres seksualitet?
Da jeg skrev specialet for 3 år siden var det meget sjældent at ældre og seksualitet var ord der dukkede op i samme sætning i fx vores medier. Det er nok for mange et tabu, som vi hverken er så interesserede i at vide noget om eller tale om. Jeg syntes at det ville give mening, at der var en ligeså nuanceret opfattelse og viden omkring ældre og seksualitet som der er om yngre og seksualitet. Èn af de kvinder, jeg har interviewet føler sig meget ensom fordi 1) hendes omgivelser tror, at et aktivt sexliv er et overstået kapitel, hvis man er over en vis alder og 2) fordi at krop, følelser og sex er så tabuiseret blandt mange, at hun ikke har nogen, hun kan tale med om sin længsel og sine frustrationer. Jeg mener, at det er vigtigt at fagpersoner har en viden om ældre og seksualitet (ligesom vi har om yngre og seksualitet), så der kan gives kvalificeret rådgivning og hjælp, hvis der er nogen, der har brug for det.

Hvad er forskellen imellem ældres og unges seksualitet?
Der er jo en helt klar forskel idet, at de fleste unge først skal til at begynde deres seksuelle liv, mens ældre har erfaringer fra et langt liv. Man kan sige, at der er større diversitet i ældres seksualitet end i unges, fordi de har levet i længere tid, og igennem forskellige tider og kulturer, som har påvirket deres liv og seksualitet.

Hvorfor lige ældre kvinder?
Af flere grunde: Generelt er der flere ældre kvinder end mænd, fordi de gennemsnitligt lever længere. Fordi jeg som kvinde tænkte, at det ville være lettere at få adgang til interviewpersoner af det samme køn, og fordi jeg var nysgerrig på, hvad seksualitet er og betyder for dem.

Hvad er forskellen imellem ældre mænd- og ældre kvinders seksualitet?
Der er forskel på, hvad der bliver svært for mænd og kvinder senere i livet ift. seksuel funktion, men når det kommer til seksualitetens betydninger for mænd og kvinder, så ved vi endnu ikke så meget om det.

Hvordan har det påvirket de kvinder du har interviewet?
Meget forskelligt. En oplevede det som en befrielse, en anden oplevede det som interessant og vigtigt, og en tredje havde nærmest ikke et sprog for sin egen krop, seksualitet og sexliv, men det gav hende en anledning til at tale om, hvad hendes mand havde betydet for hende. Af de ældre, som jeg har holdt oplæg for om seksualitetens betydninger gennem livet (baseret på specialet) har mange oplevet det som en stor lettelse at kunne tale om det, der før har været tabu, og kunne  spejle sig i andres fortællinger og erfaringer.

Hvordan adskilte de ældre kvinder seksualitet og væremåde sig som ældre ifht da de var yngre?
Det er meget svært at svare generelt på, fordi de kvinder jeg talte med var meget forskellige.

Hvad skal der gøres, for at ændre folks attitude imod ældres seksualitet?
Vi kan blive klogere på ældres seksualitet gennem mere forskning; skabe rum for samtaler om (ældres) seksualitet på tværs af generationer; træne sundheds- og omsorgspersonale i, hvordan de kan gå ind i sådan nogle samtaler med ældre; og så kan ældres seksualitet blive mere synlig i vores litteratur, film, og populærkultur i det hele taget, hvilket faktisk allerede er ved at ske.

Hvad har overrasket dig, da du lavede dit speciale?
Det overraskede mig faktisk i første omgang mest, hvor let det var at finde interviewpersoner.

Har du arbejdet videre med emnet?
Ja, jeg har holdt oplæg og skabt dialog blandt grupper af ældre. Det har været meget spændende at høre flere fortællinger om og holdninger til de ting, jeg fandt i mit speciale. Jeg har også holdt oplæg for fagpersoner og tilrettelagt uddannelse for fagpersoner, der arbejder med ældre. Min primære opmærksomhed har i uddannelsesmæssig sammenhæng været på, hvordan man som fagperson kan skabe et trygt rum for samtale om fx seksualitet.

Hvad er dine mål for fremtiden nu?
Det er et stort spørgsmål. Jeg ved at ét mål er at blive ved med at skabe rum for samtaler, hvor folk der er forskellige kan mødes og få talt om de ting, der ellers kan være svære at tale om.

Te eller kaffe?
Begge dele. Jeg er særligt glad for den kaffe jeg drikker til min morgengrød.

Irma eller fakta?
Begge dele. I den landsby hvor jeg bor lige nu er der kun DagligBrugsen.

Hvis du havde en stor pose penge øremærket til børn og unge, hvad ville du bruge pengene til?
Jeg tror jeg ville skabe et fristed, hvor man kunne komme og hænge ud uanset hvor gammel man var, hvor man kom fra og om man var glad eller ked af det. Der skulle være plads til at man kunne lege, bevæge sig, plante eller høste noget i en have, spise mad sammen, lære noget nyt, have gode samtaler, få sparring på sine ideer, skabe noget sammen eller bare få lov til bare at være til.

Hvis du havde en stor pose penge øremærket til ældre, hvad ville du bruge pengene til?
Det samme svar som før.

Det er været en øjenåbner at interviewe Tine. Det kan være svært at forstille sig at ens bedsteforældre har en kærlighedsliv - men der er det vigtigt at tænke at både unge og ældre kan forelske sig, elske og have lyster. Tak til Tine for at lade sig interviewe! Det har været super spændende at høre om de ældres seksualitet som ellers aldrig bliver talt om. Al held og lykke til Tine! /Børnepanelet