Børnepanelet fylder 40 – Interview med Marianne Nelhorf-Holm

Albertslunds eget børnepanel fylder i år 40. Det blev stiftet i 1980 af bibliotekspædagog Marianne Nelhorf-Holm, som i nedenstående interview fortæller lidt om børnepanelets arbejde gennem tiderne. Senere på året vil vi markere børnepanelets runde fødselsdag med en fejring.

I dag består Børnepanelet af en gruppe unge, der hedder Marie-Louise R., 22 år, Olivia O., 18 år, Victoria, 15 år, Frederik, 16 år, Olivia Z., 16 år, Emma, 16 år, Freja, 17 år, Amalie, 15 år, Asta, 13 år, Isabelle, 13 år – samt Jon, som er ansat på Albertslund Bibliotek, og uddannet filosof, men der er altid plads til flere unge der har lyst til at gøre en forskel.

Interview med Marianne Nelhorf-Holm, stifteren af Børnepanelet

Hvorfor stiftede du børnepanelet?

Det var Børneår og børnebiblioteket ville gerne være med at gøre noget ekstra og anderledes for børnene i Albertslund. Vi fandt ud af, at det kunne være sjovt, at børnene kunne komme til orde på deres egne præmisser. Og meget nærliggende kontaktede vi/jeg Albertslund Posten og de ville gerne samarbejde. De ville lægge en side til rådighed en gang om måneden for en børneside, hvis biblioteket lagde personale til. Det blev så mig, da jeg var ansat som pædagog, som skulle arbejde videre med ideen, der indkaldte til stiftende møde i samme avis. Der mødte 12 børn op – flest drenge – til det første redaktionsmøde. Det var på forhånd aftalt i børnebiblioteket, at redaktionen/klubben skulle bestå at børn fra 9 til 12 år. Allerede på det første redaktionsmøde fandt medlemmerne ud af, at de skulle hedde Børneposten (da samarbejdet var med Albertslundposten – navnet skulle ligne!)   Senere blev der foretaget en konkurrence i avisen, hvor børn/unge i byen kunne tegne et logo til Børneposten. 

Børnepanelet i de “gamle dage”.

Hvorfor er det vigtigt med et børnepanel?

Det er vigtigt, at børn og unge kan/kunne komme til orde på deres egne præmisser og uden at de voksne blander sig. Desuden var det vigtigt, at de kunne/kan være anonyme.

Hvordan har børnepanelets arbejde ændret sig over tid?

De første år var det “kun” artikler, historier, interviews og lign., der blev arbejdet med. De blev videresendt til Albertslund Posten (AP), som bragte dem en gang om måneden. Respons fra læserne var, at de ikke kunne finde ud af, hvornår BP blev bragt i avisen, så der blev forhandlet om, at AP fremover ville bringe BP hver uge – mod at der var reklamer på samme side. 

Efter et par år blev alderen for redaktionsmedlemmerne stille og roligt sat op. Nu skulle man være fra 12 år til 16 år. Senere fik medlemmer bare lov til at blive som medlemmer, også efter de var fyldt 16 år (nu 17 år).

På børnebiblioteket var der sat en opslagstavle op samt en brevkasse og fremlagt specialfabrikerede sedler, man kunne skrive en besked på. Børn og unge begyndte at skrive læserbreve om små og store problemer. Disse breve blev selvfølgelig besvaret på hvert møde og derefter kopieret og sat ud i nogle mapper, der lå ved siden af postkassen.  Mange kom faktisk og kiggede i de mapper, også voksne og andre børn og unge, som bare var nysgerrige. Disse mapper blev fremlagt i 1986, hvor læserbrevene også startede.

Albertslund Posten bragte ikke altid BP, som aftalt, hvilket frustrerede alle på BP, samt læserne. Ved 25 års jubilæet i 2005 bød lejligheden sig så til at sige farvel til AP og goddag til lokalavisen Vestegnen. De ville meget gerne samarbejde fremover og bringe børn og unges læserbreve en gang om måneden. Samtidig ændredes navnet fra Børneposten til Børnepanelet, der måske var lidt mere tidssvarende.

BP har også fået kreeret 12 blade med hver sit tema. Illustrationerne stod medlemmerne også for.

Samtidig med at BP gik på Nettet, stoppede vi med at udgive bladene.

Ved 25 års jubilæet blev der udgivet en bog/opslagsværk med BP´s udvalgte breve. Den kostede/koster 50,- kr.

Ud over læserbreve, der kom til at fylde rigtig meget, blev der stadig foretaget interviews og skrevet historier m.m. Der blev inviteret kendte som ukendte personer, som blev interviewet enten i forbindelse med et redaktionsmøde eller vi/redaktionen tog ud på et aftalt sted, for at møde personen. Flere gange var BP så heldige, at det foregik inde på Christiansborg. Én gang om året var BP på ekskursion. Gerne til et sted, der havde med det tema at gøre, som der blev arbejdet med.

Hvad kan børn/unges besvarelser, som voksnes besvarelser ikke kan?

Voksne er jo voksne og børn og unge vil gerne “spejle” sig i andre jævnaldrende. Det er befriende at læse, at der er andre i samme alder, som også går og tumler med de samme problemer.

Kan voksne lære noget af at læse med på børnepanelets hjemmeside?

Ja, jeg mener helt klart, at voksne kan lære af, hvad børn og unge går og tumler med. Tror, det fx kan hjælpe med at få en diskussion i gang, hvis de/far og mor har en mistanke om, at deres barn har nogle problemer, som barnet ikke lige kan få sig selv til at sige, eller åbne op for.

Jeg tror også, det er “sundt” at læse, hvad der foregår i børn og unges liv generelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.