INTERVIEW MED SKUESPILLERNE FRA SKAM 3!

Andreas Dissing Hyttel, Nikolai Groth og Andreas Dittmer der alle spillede med i SKAM 3 på Aveny-T var så søde at stille op til et interview med Børnepanelet efter visningen. Her er en redigeret udskrift af samtalen:

Børnepanelet: Hvilke roller spillede I?

  • (Andreas Dissing Hyttel – Jonas/ Far) Jonas er den ven man ville ønske man havde, især hvis man skulle springe ud som bøsse. Så jeg kan spejle mig meget i ham. Det er en fed rolle at arbejde med, den giver god mening og jeg kan bruge mig selv meget
  • Jeg (Nikolai Groth – Even) minder ikke så meget om Even personligt. Det synes jeg bare er fedt. Det giver mig et indblik i en anden person end mig selv. Det var Wow hvem er ham her, med alle de maniske og psykiske problemer han har.
  • Jeg (Andreas Dittmer – Eskild) spillede også Eskild sidste år, så jeg har arbejde noget med den karakter. Nu er jeg selv heteroseksuel, men det er ret spændende at dykke ind i rollen, og der er en balancegang når man en homoseksuel rolle, især Eskild, for han er meget flamboyant og straight forward. Han er ude af skabet og har været det et stykke tid. Og man må passe på at man ikke overdriver rollen og man giver karakteren kød på.

Børnepanelet: Hvad er det fedeste ved at spille med i forestillingen?

  • Jeg (Andreas Dissing) har kun været med i meget kort tid, så det fedeste for mig er bare at komme ind i det og lære replikkerne og karakteren og kende. Jeg har ikke haft et reelt prøve forløb. Så det er fedt for mig at kunne tappe mere og mere ind i det der eksisterer i forvejen.
  • Jeg (Nikolai) synes det er fedt at spille teater, fordi det har jeg aldrig gjort før eller ikke siden skolemusical, så det at kunne stå op og gå på arbejde med noget man elsker. Jeg har det bare fedt over at skulle herover
  • (Andreas Dittmer) Det er den måde publikum tager imod det på. Det holder det i live for mig. Man ved aldrig hvordan de er på dagen, men det er bare fedt at mærke deres reaktioner. Om det så er godt eller skidt. Publikum gør meget for hvordan forestillingen bliver i sidste ende.

Børnepanelet: Du sagde at du ikke kunne spejle dig så meget Even men du må da kunne spejle dig i noget?

  • (Nikolai) Jajaja. Det at være den alder. At være forelsket. Alle sådan nogle ting. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Og det er også det jeg trækker på når jeg skal spille ham. Jeg kan sætte mig ind i alderen, at være forvirret og være forelsket.

Børnepanelet: Hvad føler i at unge mennesker kan få ud af forestillingen?

  • Skam er bare et genialt sted at blive introduceret til teateret. Og mange unge er slet ikke vant til teateret. Det er en ung historie og det er ikke sådan en gumpetung materiale med lange monologer der tager flere timer. Det er hurtige replikker og stykket tager bare halvanden time. Så det er lige til at gå ind til.
  • En anden ting, er at det handler om at være sig selv og stå ved sig selv. Altså hvis Isak bare havde åbnet sig op og snakket til sine venner og stået ved sig selv, så havde de jo løst konfliktet med det sammen. Det ville selvfølgelig være en væsentlig kedeligere historie. Men det er lektien: at stå ved sig selv.
  • Sådan en generel ærlighed. Han bliver ved med at fornægte og smålyve over for sine venner. Hvis han havde snakket med Jonas og de andre og havde sagt ”jeg er går rundt og er lidt forvirret”, så havde de jo taget imod det.
  • Så en ærlighed og åbenhed og en forståelse for at vi alle bare er mennesker

Børnepanelet: Hvordan synes i at emnerne seksualitet og psykisk sygdom bliver behandlet?

  • En af styrkerne ved denne forestilling og serien generelt, er den måde de behandler psykisk sygdom på. Fordi hele Magnus’ perspektiv på det er at moren ikke er hjernedød bare fordi hun har en psykisk lidelse. Der er en form for aftabuiserende over det.
  • Og det samme med seksualiteten. Hvor de eksempelvis skal hjælpe Isak med at skrive en SMS. Der spiller seksualiteten jo ingen rolle.
  • Ja, jeg kan tilslutte mig alt hvad han siger. Det er netop det der med at aftabuisere. For eksempel med homoseksualiteten. Det er også meget for nogle teatergængere. Der sad jo nogle lidt hårde drenge på forreste række i dag. De har helt sikkert ikke set nogle fyre der ligger og snaver. Det er sgu sjovt nok at de vrider sig lidt i sædet.
  • Ja og det er på mange måder er det jo også fyre som dem vi gerne vil have ind og se forestillingen. Så det kan blive rykket lidt. OG vi endte jo også med at vinde dem over. Det sad jo og havde lidt modstand på i starten, men så sad de alligevel og var helt optaget til sidst.

Børnepanelet: Der er tit fokus på samfundets syn på homoseksualitet når man behandler det her emne. Men hos jer er det mere individets syn på sig selv. Fordi Isak egentlig kæmper mere med sine egne meninger end sin venner meninger. Da han endelig fortæller det, accepterer alle hans venner det jo.

  • Det er så fedt et perspektiv og det er fedt at det for plads. For tredive år siden var det jo helt anderledes. Vi har haft besøg af nogle ældre homoseksuelle par over 60 og de siger ”det var fanme ulovligt da vi var børn”. Der har tiderne virkelig ændret sig. Langt det største Isak skulle overkomme var inde i hans eget hoved og det betyder slevfølgelig ikke, at der ikke er nogle problemer i samfundets øjne, men der er sket helt vildt meget, og Isaks problem er overvejende hans egen accept.
  • Og samfundet består jo også af enkelte mennesker, så hvis vi gerne vil påvirke samfundet er det jo også godt at have det fokus. Det kunne være fedt hvis nogle tænkte ”Jeg ville gerne være så god en ven hvis min ven sprang ud og havde problemer”. Det ville jo være en fed personlig ændring. En brik af gangen.

Børnepanelet: I lavede det sådan at Isak kunne tale direkte publikum og nærmeste klippe stykket som en film. Hvad ville i med det?

  • Du rammer lige ned i noget vigtigt. Det er jo Isaks måde at slippe for at konfrontere sine problemer og følelser. Når det bliver for presset eller kommer for når, så råber han skift og går over til en ny scene. Det er Evens præmis for livet. Livet er en film og du kan selv styre den. Men så kommer der også et punkt, hvor du ikke bare kan ignorere alle problemerne og springe til en ny scene. Du må face det på et tidspunkt.
  • Helt Basic er det jo også en måde at fortælle på at Evan mister kontrollen til sidst. Han har været instruktør til sit eget liv, men til sidst styre han ikke skiftene mere.

Børnepanelet: Tusinde tak fordi i ville stille op til at tale med os! Og tak for et rigtig godt teaterstykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.