Veninde er begyndt at mobbe

Hvad gør man med en veninde som er begyndt at sprede løgne om mig?
Hun har gjort det nu i et par måneder og alle andre er begyndt at vende ryggen til mig over i skolen?
Hvad skal jeg gøre?
Jeg er virkelig ked af det og hader at gå i skole nu.
Kh
Lxxxxx 15 år

Svar

Hej L
Det er yderst ubehageligt, og jeg ved det, for jeg har selv været der. Det jeg gjorde, det var, at jeg fandt den /de person/-er der var ligeglade med, at folk sagde en masse ting om mig, og var sammen med dem.
Jeg virkede ligeglad med hvad de sagde og fokuserede på at ignorere det og være sammen med dem der gad mig.
Til sidst bliver det kedeligt at sige de samme ting, og så stopper hun/de. Jeg ved godt at det er super ubehageligt, men bare husk, at du er bedre end hende/dem der siger ting om dig. Du har ikke gjort noget galt.
Ha tålmodighed og tro på dig selv og find de mennesker, der behandler dig godt og vil dig det bedste.
Håber det her svar hjælper ellers så skriv endelig ind igen.
kh.
Amalie