Gider ikke i sommerhus med mor

Min mor har lige sagt at hun har lånet et sommerhus af naboen i påsken i Nyrup, men jeg har slet ikke lyst til at tage med derop, selvom hun siger jeg skal.

Hvad skal jeg sige til hende for at undgå at tage med, jeg har altså slet ikke lyst til at være i et dødsygt sommerhus når jeg kan være sammen med veninderne.

Knus

Berta 14 år

Svar

Hej Berta
Tusinde tak for dit brev 🙂
Jeg kan sagtens forstå din situation, og har derfor et par idéer, som i hvert fald har hjulpet mig, og sikker også kan hjælpe dig.
Jeg synes først og fremmest at du skal tage med i sommerhus, da det er afslappende og ekstremt hyggeligt. Selvom det lyder kedeligt, så bruger du tid med din mor, som jeg ved glæder sig til en afslappende uge med sin datter.
Dog kan jeg stadig godt forstå, at det kan blive kedeligt, da man gerne vi ha der skal se en masse.
Jeg synes derfor du kan høre din mor ad, om du må invitere en veninde med. Jeg har altid en ven/veninde med, når jeg skal på ferie, så jeg er underholdt og så får min mor også lidt fred 😉
Jeg tager også tit med mine venner i sommerhus, når de skal afsted med familien, da der sjældent er unge med. Det plejer altid at være super sjovt, da vi altid selv styrer hvad vi skal lave og så hygger vi 🙂
Jeg tror din mor vil være åben for idéen, så i begge kan få en hyggelig tur, selvom det er et “kedeligt” sommerhus. Hvis nu din mor siger nej, så synes jeg du skal tage med. For som jeg nævnte tidligere, så ender det altid med at blive hyggeligt og sjovt, da man får masser af kvalitetstid.Din mor har sikkert en masse planlagt, ellers kan i hurtigt finde ud af noget. Har kigget på Google Maps, og Nyrup ligger nær Kalundborg, hvor der er shopping muligheder og mere.
Jeg er derfor overbevist om, at lige meget hvad, så bliver det en god tur 🙂
love Marie-Louise 20 år