Har lyst til at droppe ud af skolen

jeg går i 10. nu, og har indtil nu være glad for at gå i skole og have søde klassekammerater.

Her på det sidste har jeg haft det ad helvede til for jeg er blivet Så træt af det hele – lave lektier, lærerne, kammeraterne osv. så jeg har mest lyst til at droppe alt nu og bare gå ud! 🙁 Min mor regner også med at jeg tager HF til næste år, men det har jeg heller ikke mod på og lyst til.

Kan i banke lidt positive ting ind i mit hoved, så jeg klarer fremtiden – hvad skal jeg gøre?

KH

A.M. pige 16 år

Svar

Hej A.M. pigen
Der er rigtig mange, som står i den samme situation som dig!
Det er en forfærdelig situation at være i, fordi det er frustrende og man ved ikke hvad man skal gøre.
Har desværre selv været i den situation, hvor jeg blev “tvunget” til at søge ind på HF, selvom jeg ikke var interesseret.
Jeg valgte 10ende klasse, fordi jeg ikke følte mig klar til gymnasiet. Det var det bedste år i hele min skole tid, selvom jeg ikke er vild med skolen. Jeg nød vennerne og sammenholdet. Var som sagt derefter vild nervøs for gymnasiet, især fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville.
Jeg besluttede mig dog for at blive i skolen, som jeg synes også at du skal forsætte i.
Du ved ikke hvad du vil, så derfor ser jeg ikke nogen grund til, at du skal droppe ud. Du kan bruge resten af året på, at finde ud af hvad du vil. Synes også, at du skal overveje gymnasiet/HF, jeg valgte selv HF, da det kun var 2 år, og ikke så svært.
Hvis du er bange for niveau på HF, så er det ret nemt og man lærer alt fra bunden.
Jeg blev mere eller mindre tvunget til det, eftersom jeg ikke vidste hvad jeg ville og derfor virkede en uddannelse klogest.
Det kunne jo være, at jeg fandt et job eller uddannelse, som kræver en gymnasiel uddannelse, og så er det trist at ha skippet skolen.Som din mor nok har sagt, så er det rart at ha noget at falde tilbage på, og det har hun ret i.
En uddannelse er super vigtig, og 10ende klasse kommer man desværre ikke langt med. Så selvom du ikke er fan af skolen, så synes jeg som sagt, at du skal overveje HF. Du kan jo tage på introaften, så du kan føle stemningen. Jeg tog chancen med HF, og jeg hader selv skolen, men er glad for valget.
Det kan jo også være, at skolen ikke er dig og mere en erhvervsuddannelse. Du kan snakke med din studievejleder, der fik jeg ihvertfald masser af hjælp.
Udover det, så snak med din mor og forklar hende din situation. Er sikker på hun støtter dig, men er dog enig i, at du skal vælge uddannelse, MEN kun hvis du ikke finder en anden uddannelse.
Nyd din 10ende klasse og vennerne, og brug resten af året på, at søge på nettet eller høre omkringmed hensyn til andre muligheder.
Husk dog, at der er normalt, at være forvirret omkring fremtiden, men du skal nok finde din vej.
ønsker dig alt held og lykke
kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år