Far er flyttet sammen med en anden dame

Hej BP.

Snøft, snøft … min mor og far havde været fra hinanden i ca. 4 måneder og så flyttede far hjem igen, for han sagde, han savnede mor og os børn. Det har han været i et år.

Alt var godt, indtil nu.

Så snøft. Far er flyttet igen og mor har fortalt, at han er flyttet sammen med en dame, som vist er en, han har kendt i skolen..??

Min mor er bare meget trist og ked af det. Og det er jeg også rigtig meget. Savner far.

Jeg har ikke set ham efter han er flyttet over til den der dame,

Kan jeg gøre noget?

Jeg vil så gerne gøre min mor glad og jeg vil være så lykkelig for, at han kommer hjem igen.

Snøft, hjælp, ønsker J… (slettet af red.) 14 år

Svar

Hej J…
Det er jeg rigtig ked af at høre, eftersom du selvfølgelig har fået håbet om, at dine forældre er sammen.
At ens forældre finder sammen igen, er jo et drømme scenarie.
Dog er det sjældent det sker, og selv jeg har ikke mødt nogen som fandt sammen igen.
Skilsmisser er generelt en rigtig svær tid, og for mange familier oplever det desværre.
Forstår udemærket, at du er super ked af det især fordi du ikke har snakket med din far.Dog så skal skilsmisse ikke stå i vejen for, at du ikke skal se din far. Det er måske lidt mærkeligt at din far er sammen med en ny kvinde, men synes du skal give hende en chance og mødes med din far. Har selv en papmor, og hende er jeg glad for.
Udover det, så forstår jeg også at din mor er ked og stresset.
Det er super sødt, at du gerne vil hjælpe din mor. Det er dog minimalt, at du kan hjælpe, da det er en voksen sag. Du kan dog hjælpe hende lidt ekstra derhjemme, som gør det hele lidt nemmere. Du kunne eventuelt købe hende blomster – det gør hende ihvertfald glad.
Du kan snakke med en person, som du stoler på, hvis du har brug for lidt støtte. Det kan være din lærer, mormor, moster/tante osv.
Håber det går vel <3
Kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år