Skal spise aftensmad med hele familien hver dag

Synes mine forældre kræver alt for meget af mig!

F.eks. skal jeg altid være hjemme kl. 18.30, hvor vi spiser aftensmad. De siger det er vigtigt, at vi er samlet der – altså hele familien.

Jeg er ret tit over hos nogle af vennerne, hvor vi er i gang med noget! Og så hader jeg at jeg skal være hjemme.

De bliver meget sure, hvis jeg ikke kommer hjem …..

Vi er en stor familie. Jeg har 5 søskende der alle er mindre end mig.

Når jeg så er kommet hjem – så skal jeg hjælpe til med en masse.

Jeg går i 9. klasse og vi bor i en provinsby i Jylland.

Vil I være rare at give mig er godt svar.

Hilsen og tak

Frode

Svar

Hej Frode
Kan godt forstå, at du synes det er irriterende især når man gerne vil være sammen med vennerne, og det måske er lidt stressende derhjemme.
De fleste ældre søskende får automatisk ansvar, og det kan godt være lidt hårdt, når de selv vil være sig selv. Men det er noget man lidt må acceptere, og en skønne dag, så bliver dine søskende også ældre og så tager de ansvar.
Er selv den mindste i familien, og er sikker på, at min bror også var træt af mig til tider, da jeg var ligeglad med alt. Hvis dine forældre har søskende, så kan du høre dem ad, og se hvordan deres barndom var. De har sikkert været igennem det samme.
Med hensyn til at komme hjem kl. 18.30, så er det forholdsvis sent iforhold til da jeg var yngre. Jeg skulle være hjemme kl. 17.00, og hvis jeg ikke spiste hjemme, så skulle jeg skrive det i god tid. Du kunne lave nogen aftaler med dine forældre omkring, at blive ude lidt oftere og spise hos vennerne. Kan godt forstå, at de bliver irriteret på dig, da de har købt ind og lavet mad, og så kommer du ikke hjem. Men igen, det kan i jo snakke om, hvis i laver en aftale.
Jeg læste også i brevet, at du synes det er lidt fjollet eller latterligt, at I alle skal være samlet til aftensmaden, men det er forskelligt fra hustand til hustand.
Jeg kender flere venner, som faktisk ikke spiser sammen som en familie. De synes det var fedt til at starte med, men nu savner de at være sammen som en familie.
Det er på grund af, at man måske er ude i weekenderne, eller forældrene er på arbejde eller lignende.
Synes derfor du skal nyde det, selvom det også kan være lidt trættende.
Håber i finder en løsning <3
Kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år