Han svigtede og hun ventede

Lort, nu har min kæreste igen svigtet mig!
Han sagde, vi skulle være sammen i går aften kl. XXXX men han kom ikke, og jeg ventede og ventede og gik grændende hjem.
Hvad skal jeg gøre?
Han skrev eller ringede ikke til mig – så det gjorde jeg heller ikke.
Jeg vil ikke være til grin.
Han har gjort det før et par gange.
Vi har været sammen i 8 mdr. nu.
Hjælp,
KH
Mimse 16 år

Svar

Hej Mimse Nr. 8497
Selvom han ikke ringede, så synes jeg godt at du kan ringe til ham.
Det kunne jo være, at han havde en god undskyldning.
Men når det så er sagt, så kunne det være, at du skulle tage og overveje, om han er værd at samle på?
Hvis han gør dig mere ked af det end glad, så kan det være, at du skulle til at sige farvel og god dag til ham?
Jeg havde en veninde engang, der havde en kæreste, der blev ved med at gøre hende ked af det. På et tidspunkt hørte vores lærer os snakke om ham kæresten, og vores lærer spurgte: “Hvorfor bruger du din ungdom på sådan en fyr?”
Så prøv at overveje det, der er masser af “fisk i havet”, som man siger! 🙂
Ellers må du hive fat i ham og sige, at du bliver ked af det, når han “brænder dig af”, så han ved det og får muligheden for at gøre det godt igen.
Håber det var svar nok, ellers er du velkommen til at skrive ind igen!
Mange hilsner
Lærke, BP