Laver alt for meget derhjemme

Hej, min mor siger tit til mig at jeg er doven. Men det ER jeg ikke! fx skal jeg støvsuge i huset en gang om ugen og tørre wc og vask af en gang om ugen.
Må selv om hvordan mit værelse ser ud, for det blander hun sig ikke i.
Min mor vil gene ha, jeg laver mad een gang om ugen og står for indkøbet, men jeg mener ikke, jeg skal lave mere derhjemme.
Jeg har jo lektier og venner, der også skal passes.
Jeg går i 8. klasse på X-skole. Får 250 kr. i lommepenge om måneden.
Vær søde at svare mig.
Hilsen
T. 14 år

Svar

Hej T.
Efter vores mening, synes vi ikke, du lyder doven.
Du laver en masse derhjemme, endda mere end nogen af os her på BP.
Dog skal du være glad for, at du får lommepenge, da rigtig mange ikke får det, selvom de laver huslige pligter.
Den gang din mor var ung, lavede hun sikkert meget mere, men det var jo sådan det fungerede den gang.
Der var heller ikke opvaskemaskine osv., så hun tænker sikkert på alt det, hun lavede dengang og så det, du laver nu.
Men snak med hende og hør hende ad. Man kommer ikke rigtigt videre uden en dialog 🙂
Håber det hjælper.
Kærlig hilsen
Marie-Louise 18 år, BP