Bliver drillet med sit navn

Jeg hedder XXXX (slettet af red.)og alle siger til mig: xyzæøå ,,,,,, (også slettet af red. pga. evt. genkendelse)
Hvorfor siger folk det?
Jeg vil hellere hedde Sigurd eller bare noget andet.
Kan jeg skifte navn?
Men hvad skal jeg gøre?
XXXX dreng 12 år

Svar

Hej drengen på 12 år 🙂
Man kan hade sit navn virkelig meget – især i den alder, som netop du har.

Jeg kan selv relatere, til dengang jeg gik i folkeskole. Mit navn er Oliver, og selvfølelig blev jeg drillet med “Oliver Twist.” Jeg hadede at blive kaldt det, og jo mere jeg hadede det, jo mere blev de andre ved med at drille mig med det.

Så fik jeg at vide, at jeg faktisk var opkaldt efter Oliver Twist – og i mit hoved ændrede det lidt min holdning til det. Pludselig var jeg sådan set ret stolt over det.

Min pointe med historien er, at den gang jeg lærte at acceptere, at folk kunne finde på at kalde mig det, generede det mig ikke den mindste. Jeg kunne grine med, og sige: “Ja, jeg er faktisk opkaldt efter ham, haha!”

Så lad dig ikke genere af det – for det er netop det, der gør, at de er villige til at fortsætte med at irritere. Ved at vise, at det ikke irriterer dig, så lader du dem ikke vinde. Og jeg ved godt det kan være fristende at svare tilbage, eller råbe “hold mund.”

Det kan også være svært at ignorere dem fuldstændig, og det vil de måske lægge mærke til. Du kan måske eventuelt prøve at sige: “Haha, meget morsomt – men er det ikke ved at blive lidt gammelt nu?” På en ikke angribende måde..?

Selvom det er svært, så prøv at komme ’med på joken,’ så du selv synes, det er ’sjovt’ i stedet for ’irriterende.’

Hilsen
Oliver 18 år, BP
Uddrag for Borger.dk:

ændring af børns navne

Hvis du ønsker at ændre dit barns navn, skal du ansøge om det med NemID. De personer, der har fælles forældremyndighed over barnet, skal begge signere ansøgningen.

Hvis barnet er under 12 år, kan han/hun blive bedt om at tilkendegive sin holdning til at skifte navn. Barnets holdning til navneændringen vil blive taget med i behandlingen af barnets ansøgning.

Børn over 12 år, skal give samtykke til deres navneændring.

Børn mellem 12-15 år ikke kan signere med NemID, og I de tilfælde skal I udfylde en ansøgning til print, se herunder.