De puttede noget klamt i hendes taske

Forleden var der nogen fra klassen der havde puttet og hældt noget klamt noget ned i min skoletaske.
Jeg blev meget ked af det og lod som ingenting.
Jeg har ikke sagt det til nogen, for det er flovt og så bliver de måske ved?!
Jeg tror jeg ved hvem det er, for der er to piger der har mobbet mig ret længe nu.
Hjælp mig, så i søde.
Hilsen pigen der er ked af det, 13 år

Svar

Hejsa
Det lyder virkelig ikke rart og jeg synes, det er noget, som skal tages alvorligt!
Mobning er aldrig sjovt og jeg har endda selv været der! Der er intet at være flov over, da det ikke er din skyld!
Ofte er dem, som mobber, nogen der keder sig, eller har nogen problemer selv, så det skal gå ud over andre.
Jeg vil anbefale, at du snakker med dine forældre om det, de kan eventuelt kontakte dine lærere.
Man/I kunne ha et emne i klassen om mobning og tale om, hvad der kan forandres.
Nogen gange hjælper det folk/klassen at få snakket om dette, så kan de/mobberne bedre indse, hvad det er, de går og ødelægger for andre og få et nyt synspunkt om det. Først derefter kan mobberne (måske) selv indse problemet.
Synes i hvert fald, det er vigtigt, at det her problem bliver fikset.
Det gør dig rigtig ked af det og det er ikke i orden!
Håber det hurtigt bliver bedre. Skriv endelig igen, hvis der ikke sker noget!
Kærlig hilsen
Marie-Louise 18 år, BP