Ked af sin krop

Jeg har det svært med min krop, som jeg synes er noget tynd. Jeg har slet ingen former og det har de andre.
Så er jeg også meget bleg.

Har I nogen tip til mig?

Fra
Louiza 12 år

Svar

Hej Louiza J
Du skal vide, at det er helt normalt! Nogles kroppe vokser hurtigere end andres og sådan vil det altid være, man vil hverken være den første eller den sidste, som får former, menstruation, hår osv.

Det med at du er tynd; spiser du nok og sundt? For det har indflydelse på, hvordan du ser ud.
Så jeg vil anbefale dig at spise de tre hovedmåltider og spise mellemmåltider mellem hvert måltid, men husk det skal være sundt, det du spiser og ikke slik, kiks osv., så du tager det på, på den “ordentlige” måde.

Det med at være bleg, skal nok gå af sig selv, når du er ude, dog skal du jo passe på solen, så du ikke bliver forbrændt. Så tag fx rulleskøjterne på og rul ud og nyd det dejlige vejr (det behøver ikke at være rulleskøjter tænkte bare det ville være sjovt!).

Held og lykke. God sommer.
Freja, BP
ps.
når du kommer tilbage i skolen, vil det måske være en god ide, hvis du gik ned og talte med skolesundhedsplejersken. Tal også meget gerne med din mor om det, ikk! 🙂 /red.