Moren er blevet forelsket i en anden kvinde

Mor og far blev skilt for et par år siden …. min far har mødt en ny kvinde/dame og hun virker sød.
Jeg har kun mødt hende 2 gange, for det er et nyt forhold.
Det er godt nok 🙂
Problemet ligger hos mor. Hun har mødt en kvinde i sit liv, siger hun til mig.
Hun er lige pludselig blevet lesbisk, er det normalt?
Min mor siger det er det bedste, der er sket for hende nogensiden? Så bliver jeg virkelig ked af det.
Jeg har ikke mødt hende endu, men det skal jeg i weekenden og jeg glæder mig ikke til det for jeg syntes, det er så mærkeligt.
Kan i give mig et råd – jeg har set i er gode til det!
Hilsen
“Inga” 14 år

Svar

Hej Inga
Helt forståeligt hvordan du kan synes, det hele er lidt mærkeligt.
Det er anderledes at se ens mor med en kvinde, eftersom der har været en mand (din far) til at starte med.
Der er mange kvinder, som finder ud af, de lige pludselig er til det samme køn. Linda P. er et godt eksempel. Hun havde en mandlig kæreste og senere hen fandt hun ud af, det ikke var hende.
Jeg syntes dog ikke, du skal tage det personligt, når din mor siger, det er det bedste, som er sket i hendes liv.
Det kan være noget, hun har spekuleret på, hvad der er rigtigst og så først har ville springe ud nu.
Din mor savner helt klart en kæreste og det er en kedelig følelse, at savne en mand/kvinde i hendes liv.
Ved godt det er mærkeligt, men synes helt klart, du skal give din mors kæreste en chance.
Tror det kunne blive vildt spændende og jeg synes ikke, du skal være nervøs.
Din mor vil nok også blive glad, hvis du accepterer det. Hun er helt sikkert også nervøs over for, hvad du har at sige.
Håber du får en god weekend.
Hilsen
Marie-Louise 18 år, BP
PS.
Det lyder rigtig godt og hyggeligt med din fars forhold/kæreste 🙂 red.