Bander alt for meget

Jeg er begyndt at bande hele tiden og min lærer siger jeg skal stoppe, men det kan jeg bare ikke.
Hvad skal jeg gøre?
“Benni” 13

Svar

Hej Benni
Du kan jo aftale med dine forældre, at for hver gang du bander, skal du betale til en bødekasse, så kan det nemlig hurtigt blive meget dyrt at bande!
Det kunne måske også være sjovt, hvis du får lokket din familie med i bødekassen, så det ikke kun er dig, der betaler.
Prøv ellers at tænke, før du taler! Overvej om du behøver at bande lige dér, eller om du i stedet kan bruge et andet ord, som lyder lige så fedt.
I forhold til bødekassen, så fortæl det til din lærer, for så viser du ham, at du gør noget ved det,. Og så kan han jo holde øje med dig og rapportere hjem til dig, så du kan komme til at betale endnu mere!
En anden tng ved at bande, er, at det ofte er fordi, man er sammen med andre, der også bander, for så er man jo sej …………..
Men tænk over det! Det er faktisk ikke så super sejt.. 🙂
Mange hilsner
Lærke – BP