Hans liv er kedeligt

øV, jeg syntes mit liv er kedeligt – ALT er kedeligt lige nu og min storesøster er dum.
Skolen er kedelig og min far og mor er sure 🙁
Jeg har kun en god ven.
Hjælp
“Gerner” 13

Svar

Hej “Gerner”
Det lyder ikke spor rart, da man selvfølgelig bør være glad hver dag.
Det er tit, at en person går igennem en fase, hvor alt ikke fungerer.
Nu er der snart sommerferie, så der får du en pause fra skolen.
Jeg keder mig også tit, men jeg er meget interesseret i computerspil og det bruger jeg min tid på.
Det kan være, du skal finde en hobby, som lysner din dag op, det kunne være computerspil eller fodbold.
Ens søskende vil altid være lidt dumme, tror alle oplever det med ens bror/søster. Ignorer din søsters dårlige energi og fokuser på det positive,
Det er snart sommer, det betyder strand, is, afslapning osv.
Selvom du kun har en god ven, betyder det ikke, at i ikke kan ha det godt sammen, Selvfølgelig er det også fedt, at ha flere venner, men der kan man socialisere sig mere i klassen, Man kunne holde drengeaften eller lignende.
Dine forældre er måske lidt stresset i øjeblikket og man lader dem tit gå udover hinanden. Du kan høre musik, hvis du ikke vil høre dem skændes.
Man kan ikke rigtig styre sine forældre, så det er bedst at ignorere det.
Jeg synes, du skal lade tiden gå ……. og jeg er sikker på, det hele nok skal blive bedre.
Hilsen
Marie-Louise 18 år, BP