Han slog op via en sms

Hejsa. Jeg er meget ked, fordi min kæreste lige har slået op. Vi var sammen i 3 måneder.
Er det mon fordi jeg er grim?
Og så ville jeg ikke have sex i starten måske er han også sur over det?
Nu går han med en anden pige fra en klasse over mig 🙁
Hjælp mig, da jeg er meget ked af det og han har ikke sagt noget til mig. Han skrev bare en SMS at det var slut 🙁
Knus
Sus 14

Svar

Hej Sus
Det er jeg rigtig ked af at høre!
Kærlighed er svært og kompliceret.
Der er ingen grund til at bebrejde dig selv, da det er dumme grunde til en “break up”.
Det er en vildt tarvelig måde han gør det op og det viser bare, han ikke er mand nok.
Det skal siges på en ordentlig måde og hvorfor, man vælger at slå op.
Det viser bare, at han ikke er den rigtige.
Ved godt hvor svært, det er. Er selv lige kommet ud af et forhold og der gik ikke lang tid før han var igang igen.
Det sårer en dybt og man ved ikke, hvad man skal stille op.
Synes det er bedst, at glemme ham, eftersom han har været meget uretfærdig over for dig.
Der kan være mange grunde til, at slå op. men er sikker på, at det ikke var fordi du er “grim” eller ikke ville have sex.
Sex er en stor ting og drenge skal respektere en piges valg, om hun vil eller ej. Aldrig føl dig presset!
Hyg dig med veninderne og du har brug for et kram.
Så er de der helt klart for dig!
Op med humøret, håber du snart får det bedre!
Hilsen
Marie-Louise 18 år, BP