Fire veninder og de glemmer hende

Hej. Mine veninder glemmer mig.
Vi er fire piger som er gode veninder men vi er også opdelt to og to ( lidt underligt )

Men altså min bedste veninde og min anden veninde sidder ved siden af hinanden og min tredje veninde foran dem. Jeg sidder med ryggen til dem allesammen og i frikvartererne hvor vi gerne må være indenfor ( vi har fået IPads som vi må spille på) glemmer de mig ligesom. Jeg går over til dem og det er som om min bedste veninde hellere vil være veninder med de andre.. De har gjort mig ked af det rigtig mange gange fordi at jeg føler mig udenfor. Nu har jeg også prøvet at blive holdt udenfor en gang før, og jeg tager alting meget nært og personligt, så jeg bliver hurtigt ked af det.

Men så idag skrev jeg til min bedste veninde at jeg havde fået nok og at jeg ikke ville være sammen med dem hele tiden som vi plejede da vi var gode venner.

Jeg fik det bare dårligt da jeg havde sendt beskeden..?

Men fordi at jeg er blevet holdt udenfor flere gange, er der ikke rigtig flere piger jeg kan være sammen med :/ Jeg har overvejet at skifte skole men jeg har den her søde kæreste på den her skole, men han er ikke særlig god til at skrive til mig.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre.

Beklager det blev sådan en lang besked, vidste ikke hvordan jeg skulle skrive det.

Svar

Hej
Jeg kan godt forstå, at du bliver rigtig ked af det, når du føler dig udenfor. Men som du selv skriver, at du tager altid meget nært og at du hurtigt bliver ked af det. Så kan det jo være, at det er det, der er sket her? At de måske ikke har villet gøre dig ked af det?
Egentlig ville sådan en situation være rigtig godt at snakke om, fortælle hvordan du havde oplevet situationen og sagt, at du blev ked af det. De ville så måske kunne fortælle dig, hvordan de oplevede det.
Dog kan det være at din bedste veninde nu er blevet ked af det, eller sur over de ting, du har skrevet til hende.
Hvis du kender udtrykket; “at brænde sine bror”, så er det lidt det, du er kommet til at gøre.
Det er jo fint at sige, at man har fået nok, men bagefter skriver du, at du ikke rigtig vil være venner med dem, selvom det faktisk er det, du gerne vil …………… så jeg kan godt forstå. at du får det dårligt bagefter.
Jeg tror, det er bedst, hvis du får skrevet tilbage, eller endnu bedre, får aftalt med din bedste veninde, at I skal tale sammen. Sig undskyld for det, du har skrevet, og at du har fortalt det, men at du gjorde det pga. den følelse du havde osv.
Det kan være din veninde så siger, at hun ikke vil dig lige nu, og så må du give hende en pause. Så skal hun nok blive god igen.
I stedet for at finde flere veninder i skolen, så kan det være, at du skal finde dem et andet sted. Til en fritidsaktivitet eller en sportsgren, på klubben eller et helt 4. sted?
I forhold til din kæreste, så kan du måske tage initiativet og begynde at skrive noget mere til ham, så kan det jo være, at han automatisk også kommer til at skrive mere tilbage til dig 🙂
Derudover skulle du måske prøve at give de andre piger (og de 3 andre) en chance til! Prøv evt. at lave en pigeaften eller noget andet hyggeligt!
Håber det var svar nok, ellers skriv ind ingen!
M.V.H.
Lærke 20 år, BP