Er bange for en masse ting

Jeg er hele tiden ked af det og jeg er bange for at mine forældre dør, når de er ude at køre.
Jeg er også bange for at være alene, men heldigvis har vi en hund.
Det er min bedste ven.
Jeg er også bange for at miste min bedste veninde.
Jeg kan heller ikke li at gå alene fra dans og derover. Jeg går nemlig ti det.
Hvad skal jeg gøre for at blive mindre bange?
I … pige 13

Svar

Hej I. pige
Kan godt forstå, du er bange. Det sker meget ude i Verden. Dog er der intet, du behøver at frygte.
Der sker trafikuheld, men hvis dine forældre har sikkerhedssele på, så skulle der ikke være problemer. Alle passer på i trafikken og der sker sjældent uheld!
Men jeg ved og tror, dine forældre passer på – lige som andre bilister.
Jeg var også bange for at være alene, da jeg var yngre. Men vi bor i sikre Danmark, hvor du ikke behøver at frygte noget.
Det er godt, du er sammen med din hund, de gør altid en tryg.
Du kan tænde lyset i huset, så du ser hvad der foregår.
Du kan også invitere en ven/veninde over, eller høre om dine forældre kan få din mormor eller et andet familiemedlem til at passe på dig.
Som sagt er Danmark fredeligt og derfor er der ingen grud til at være bange for at tage hjem fra dans.
Du kan snakke med en veninde over telefonen imens du skal derhen, så tænker du på noget andet og hvis der skulle ske noget, så er din veninde der!
Du kan også høre musik på vejen, man bliver altid glad og som sagt får man sine tanker et andet sted hen.
Tror også, vi alle er bange for at miste ens veninde. Men det sker heller ikke bare lige. Der skal meget tkil før ens bedste veninde dropper en.
Jeg har stadig min bedste veninde fra, da jeg var 4 år og til nu. Vi passer sammen og synes ikke, du skal være bange, hvis I har et godt venskab.
Vi er alle bange, mere eller mindre, men det gælder om ikke at tænke for meget over det hele.
Du kan snakke ud om det med dine bedste veninde eller din mor og far.
Jeg er stadig bange for edderkopper, men det er bare en frygt man sikkert skal overvinde.
At snakke med en om det, er godt, så du ikke føler dig helt alene.
Håber det hjælper.
Hilsen
Marie-Louise 17 år, BP
PS.
Et godt tip er at skrive dagbog, så man får skrevet ned, hvad det er, man går og er utryg ved. Så er det som om man “læsser” en masse ting af i dagbogen, selvom det måske lyder lidt letkøbt. /red.