Julen har mange fristelser

Jeg synes det er mega svært her omkring jul, fordi jeg skal tabe mig og alle andre spiser slik, godter, kager og så videre ……. men nej, jeg må/skal ikke spise noget ekstra.
Jeg har været til lægen og blevet undersøgt sammen med min mor.
Jeg er 165 høj og nu vejer jeg 66 kg., så jeg har tabt mig 10 kg. 🙂
Alle siger det er flot!
Hvordan skal jeg dog holde mig fra alle de fristelser?
Hvordan gør I?
Tak for en mega flot BP.
“Asta” 16

Svar

Hej Asta
Hvor er det dejligt, at du har tabt dig, det har du godt nok holdt godt!
Jeg kan godt forstå, at du er frustreret omkring alt juleslikket, da det er så stressende at der er alt og du må ikke taget noget af det.
Du skal tænke på, at du kommer til at tabe dig yderligere, da du ikke spiser noget af det usunde. Du gør det her for dig selv – du vil gerne ned på en normal vægt. Du får det også automatisk bedre med dig selv og føler, at du kan gøre en hele masse mere, når du kan få kontrol over dig selv og dine lyster, så længe de er på den fornuftige side.
Hvis jeg har været på en sukker-diæt eller i et væddemål, så har jeg altid fået en af mine venner/veninder eller et familiemedlem til at gøre det til en slags konkurrence, eller hvis de har sagt; “det tror jeg ikke på, at du kan“, for det gør, at jeg får mere lyst til at vise, at de tager grueligt fejl. Og jeg skal jo selvfølgelig selv ville!
Håber svaret hjalp, ellers skriv ind igen.
xoxo
Amalie 16 år, BP
ps. 1000 tak for dine søde ord om BP. Hav en god og hyggelig jul! /red.