Hun lugter af skidt

Jeg har læst om ham drengen der lugter af ost-
Her i vores klasse er der en pige, som altid lugter urent. Efter idræt går hun heller ikke i bad.
Synes det er ulækkert. Og hun har det samme tøj på flere dage i træk.
Hendes hår er altid fedtet og hun har masser af bumser. Hendes støvler/sko er nedslidte.
Skal vi sige noget til hende?
Hilsen
Os fra 8. kl. ved M. pige 15 år

Svar

Hej med jer fra 8. klasse og M.
Jeg synes ikke, I skal sige det direkte.
Det kan meget vel være, at der er problemer på hjemmefronten.
I stedet for, synes jeg, at I skal invitere hende til en pigeaften eller en tur ud og shoppe, hvor I kan vise hende (på en sød måde), hvordan hun ellers kan klæde sig og se ud.
Gør det til en god oplevelse for hende, hvor hun kan se hvor flot hun kan være.
Måske har hun selv mistet troen og håbet på sig selv, når I andre “spæner” frem i forhold til hende?
Tag jer kærligt af hende, så hun ik får det værre.
KH
Amanda 20 år, BP