Forstyrrer hele tiden

Hej, har I det godt derinde på BP?

Jeg har det ikke så godt, fordi min lillesøster hele tiden kommer ind på mit værelse og siger hun også vil være med, når jeg enten har besøg af min kæreste eller min veninde.

Det er jeg røv træt af,

Mine forældre har ikke sagt noget til det, eller måske har de ikke set det? Det ved jeg ikke.

Min søster er 11 år og jeg er 14 år.

Hvad skal jeg gøre, så hun ikke kommer ind på mit værelse og forstyrrer?

Hilsen
Gusse, det er mit kælenavn

Svar

Hej Gusse
Tak, vi har det fint her på BP J

Ja, jeg kan godt se problemet. Mindre søskende har det med at være nysgerrige og jeg tror ikke, de gør det for at drille, de tænker bare ikke over, at de virker møg irriterende på en.

Du kan måske få en lås på din dør. Eller du kan aftale med hende, at når du har besøg, så skal hun blive inde på sit eget værelse, indtil du siger til!

Så kan du fx sætte et skilt op på din dør, hvor der står: “Må IKKE FORSTYRRES!” og når du vender skiltet: “VIL GERNE FORSTYRRES!” Det må din lillesøster kunne finde ud af.

Desuden kan du snakke med dine forældre om det, så de igen kan tage en snak med din lillesøster for at forklare, at hun ikke altid skal rende ind på dit værelse og forstyrre.

Håber det hjælper.
Hilsen
Børnepanelet

FÅr ofte stuearrest

JUHU – VI HAR FåET ORDNET HJEMMESIDEN, Så DEN FUNGERER OPTIMALT IGEN! 🙂
Hej. Mine forældre giver mig stuearrest ret meget, synes jeg.
Hver gang jeg har været lidt gal eller streng over for dem, så skal jeg have stuearrest.
Så skal jeg blive på værelset hele aftenen og må først gå ud når jeg går i skolen dagen efter. DVS. jeg må ikke være sammen med vennerne, men skal sidde og glo på værelset, ja og det værste er, at mine forældre tager mobilen og Ipadden fra mig, så jeg slet ikke kan få fat i nogen.
Det er bare for strengt,
Hvad synes I???
Hilsen Nille, dæknavn, 13 år

Svar

Hej Nille 13 år
Ja, umiddelbart lyder det ret voldsomt med al den stuearrest!
Du er kommet i puberteten og derfor er det normalt, at du/man kommer i opposition til dine/sine forældre. Man er på vej til at blive voksen!
De syntes måske, at du virker fræk, flabet og ugidelig og er godt trætte af det. De har nok glemt, hvordan det er at være i puberteten!?
Dine forældre giver dig sikkert ikke stuearrest for at være onde mod dig, det tror vi ikke. Men de føler måske, at du på denne måde bliver “opdraget”, og får lidt at tænke over, så du igen bliver en mere omgængelig datter!
Det er jo ikke ligefrem en opdragelses-“metode” vi bryder os om her på BP., vi går mere ind for, at man snakker sammen om de ting, man er utilfreds med, i håb om at finde frem til en løsning, der er gode for begge parter.
Fremover kan du måske forsøge at blive lidt “blidere” og “sødere” over for dine forældre. Prøv at tælle til tre og trække vejret dybt, inden du siger noget til dem, som måske kan irritere eller provokere dem.
Prøv også at overraske dem og gøre et eller andet, de bliver glade for. Du ved bedst selv, hvad det kan være, men måske noget med at tage opvasken en ekstra gang i løbet af ugen, lave et lille måltid mad der står parat, når de kommer hjem fra arbejde, sætte vaskemaskinen i gang eller noget andet.
Det er måske meget forlangt, men ved at du viser, at du stadig kan være sød, vil de sikkert også se meget mere positivt på dig fremover!
Ovenstående udelukker dog ikke, at du bør tage en god lang snak med dine forældre og fortælle, at du er meget ked af, at de giver dig stuearrest og at du håber på fremover, at de stopper med det!
Vi håber, at du får det bedre med dine forældre. Held og lykke. Skriv endelig igen, hvis det ikke hjælper.
Bedste sommerhilsner
Børnepanelet