Problemer i skolen

Jeg kan ikke lide mit liv. Jeg har problemer med min skole og lærerne er racister.
Jeg er perker … du veeee!
Dreng 16 år
Ovenstående brev er fra Børnepanelets brevkasse, der hænger i ungdomsafdelingen på Hovedbiblioteket i Albertslund. Postkassen tømmes hver onsdag, lige inden redaktionsmødet. /red.

Svar

Hej 16-årige dreng
Du er 16 år nu, så vi vil tro, at du skal ud af skolen her i år og til at finde ud af, hvad du skal fremover; hvilken uddannelse du vil i gang med osv. osv. Det er jo et stort og for mange, rigtig svært valg.

Du bør tale med din skolevejleder. Det bør der være på din skole.
Vi kan ikke forestille os, at ALLE lærerne er racister. Faktisk er det ret få offentlig ansatte, der er racister. De ville ikke vælge et fag som fx lærere. Så derfor bør du også tale med den lærer, som du har mest tillid til.

Måske er der et familiemedlem, du kan betro dig til?
Eller hvis du går i ungdomsklub, er der sikkert en rigtig rar pædagog, du kan tale med.

Du må fortælle, at du ikke har det godt og har problemer. Nu skriver du ikke her, hvad du har af problemer, så det er for os lidt svært at råde dig. Men det er i hvert fald meget vigtigt, at du får talt ud og fortalt om, hvad det er, du går og spekulerer på eller er i vildrede med.

Vi håber, du kan bruge svaret til noget, ellers skriver du bare igen!

Bedste hilsner
Børnepanelet