Mor og far skal skilles

Kære BP. Min mor fortalte mig i går, at de skal skilles. Det blev jeg mega meget, meget ked af. Jeg vidste ikke at de ikke kunne holde ud at være sammen længere.
Så jeg var ked i nat og er selvfølgelig bange for fremtiden.
Min mor sagde ikke så meget, men lovede at vi skulle snakke sammen igen i morgen.
Hvad skal jeg gøre?
Hjælp hjælp …. suk suk.
XXXXX pige 14 år

Svar

Hej pigen
Det er jeg rigtig ked af at høre.
Mine forældre er også skilt og min mor havde en kæreste i 9 år, som heller ikke er der mere. Så jeg ved præcis, hvordan du har det!
Det kan godt være, at det ser ret sort ud nu, men tænk på at de ikke var glade for hinanden længere. Det er heller ikke sjovt at være sammen med en, som man ikke elsker på samme måde længere.
Hvis du tænker tilbage på de sidste par måneder, så er der sikkert nogle ting, hvor du godt kunne se, at deres forhold måske ikke var, hvad det havde været før hen.
Bare hold ud – snak med dem begge, og de ved jo godt, at det er rigtig hårdt for dig, så de går ikke så hårdt fra start.
Men jeg håber, det hjalp en smule, du skal nok komme igennem det.
Skriv igen, hvis du har brug for det.
xoxo
Amalie 15 år, BP
PS.
Hvis du har lyst til at læse lidt om det at være skilsmissebarn, så gå en tur på dit bibliotek. Her kan du låne en del bøger om det. Her kan nævnes “Hvilken uge!?”, skrevet af Jennie Persson.. Den står under 30.1752
Tjek evt. lige denne gode hjemmeside:
http://morogfarskalskilles.dk/site.aspx?p=4710
/red.