Hun er for dominerende til drama

Hej BP. vi er i gang med at øve et teaterstykke i drama over i skolen. Det er bare for sjov, men alligevel er der en, som tror, hun er bedre end alle andre.
Hun kommer med gode råd til alle andre end hende selv, og hun er ikke speciel god til de ting, hun giver råd om.
Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste, der er irriteret over det, for hun siger det samme hver eneste gang.
Kan I ikke hjælpe mig med at slappe lidt af?
Hilsen
Den irriterende pige på 14 år

Svar

Kære Den irriteret pige på 14 år 🙂
Vi kan godt følge dig i din irritation.
Det virker meget trættende i længden, at der er en, som fører sig frem hele tiden.
Jeg synes også selv, at folk som ikke efterlever deres egne råd, virker lidt dobbeltmoralske.
Det, du kan gøre, er, at tage en dyb indånding, tælle til ti og forestil dig hvordan hun vil se ud med grønt pagehår og ligne en smølf!
Men jeg synes egentlig, at du skal tage hende til siden og sige det til hende, for selv om du kan bruge en række redskaber til at slappe mere af, lyder det som om, at tælle til ti, måske ikke vil hjælpe hver gang.
Hvis de to ting ikke er noget, du synes vil kunne hjælpe, kan du altid nævne det for den voksne, som instruerer -at hun er lidt for dominerende.
Håber det vil hjælpe!
Hilsen
Freja 19 år, BP