Bange for torden og storme

Jeg er bare så bange for tordenvejr og for storme og hvordan kommer jeg over det, så vil i hjælpe mig?
Hilsen
Trine 12

Svar

Hej Trine
Kender følelsen, og det er også skræmmende.
Heldigvis bor vi i Danmark, hvor der ikke kommer de vildeste storme eller tordenvejr.
Vi har haft et par heftige storme, men det er også sjældent.
Fx i USA er der tit storme og de ødelægger mange huse, broer osv. Men mange af deres huse er heller ikke særlig godt bygget i forhold til Danmarks huse. Vores huse er lige i TOP!
Men der er ikke så meget, man kan gøre ved det.
Men når der er tordenvejr, skal du være indenfor og så er du i sikkerhed.
Jeg har også været bange for det, men nu synes jeg, det er hyggeligt.
Du kan prøve at snakke med dine forældre om det!
Emma her fra BP er også bange for torden, og hun siger, at hun spiser is og chokolade i mens det står på, for at komme i bedre humør. God ide, synes jeg.
Værsammen med nogen, når der er storm eller tordenvejr, så du ikke tænker, så meget over det.
Håber det hjælper.
Hilsen
Marie-Louise 15 år, BP