Alt for mange sure mennesker

Hej, jeg synes alle mennesker bare ser så sure ud! Hvorfor gør de det? Det kan vel ikke være alle folk, der går og har det dårligt?
Tror ikk, jeg selv ser sur ud og det er jeg heller ikke.
Jeg har et godt liv med kæreste, dejlig familie, hun og går i gym., og bor i Jyderup – en hyggelig by!
Hvad siger i kloge, inde på BP?
Jeg er begyndt at læse BP en gang om ugen og det hygger jeg mig rigtig meget med. Jeg er dog for gammel til at være med.
Nå, hvad skal vi gøre med alle disse møg sure mennesker?
Pusser 16 år

Svar

Hej Pusser
Hver torsdag tager jeg til KBH for at arbejde. Det tager ca. 3 kvarter.I den tid, det tager, sørger jeg for at smile til alle, jeg går forbi. Det sjove, eller sære, er, at det kun er 2 ud af 10, der smiler tilbage. Men jeg tænker bare på dem, der smiler igen.
Det er dem, der motiverer mig til at blive ved med at smile. Så jeg synes, at du skal smile til folk, og så få dem til at blive glade – så kan det være, at problemet bliver løst! 🙂
Ang. at være for gammel til at være med her på BP:
Det er rigtig nok, at man kan ikke komme ind på BP og blive medlem efter man er fyldt 16 år, MEN hvis man allerede går på BP inden man fylder 16 år, er man velkommen til at blive lige så længe, man har lyst og tid. Lige nu er der tre medlemmer, der er 18 år.
Hilsen
Emma 14 år, BP