Bange om natten

Jeg er bange om natten og nogen gange synes jeg at der er skygger på værelset. Så kan jeg ikke sove. Hjælp mig, hvad skal jeg gøre?
L123 (pige) 11 år

Svar

Hej L123
Tro mig – du er IKKE alene!
Der er rigtig mange mennesker, både unge og ældre, som er bange, når det bliver mørkt.
Det, du kan gøre, er, atfør du går i seng,bare lige sidder i din seng og vænner dig til mørket, når du har slukket lyset.
Prøv så bare at lytte til det, der sker rundtom dig. Kan du høre dine forældre? Kan du høre biler, der kører fordi jeres hus/lejlighed? Osv. …
Når du så lægger dig ned, så prøvevt. at tælle til 100, eller tæl får. Et andet trick kan være, at du forestiller dig en lille lysende kugle, som der bevæger sig rundt i din krop. På den måde kan du få dig selv til at slappe af og måske fådine tanker væk fra mørket. 🙂
Ellers så synes jeg også, atdu skal snakke med dine forældre om det, eller med en af de voksne, som du stoler på!
Det hjælper titat få talt om det. 🙂
Normalt plejer man også at vokse fra det, når man bliver ældre, men hvis det så ikke går over om et par år, eller det bliver værre, så kan det måske hjælpe dig at gå til en psykolog.
Men snak først om det med din familie. 🙂
Mange hilsner
Lærke 17 år, BP
PS.
Et lille tip er også, at du kan have et lille vågelys tændt eller måske tændt et lys ude på gangen med din dør på klem. 🙂 /red.