Kedeligt blad

Det er et kedeligt blad! Lav det spændende.
Pige 14 år
—————————————————————
Dette brev er fra BPs postkasse, der som bekendt hænger på Hovedbiblioteket i Albertslund.
Postkassen tømmes hver onsdag eftermiddag – lige inden vi afholder vores redaktionsmøde.
Alle, der kommer på biblioteket, er mere end velkomne til at skrive til os via denne måde. Der ligger skemaer og blyanter ved siden af postkassen.
Udover at brevene bliver lagt ud her på hjemmesiden, bliver de også sat i en rød mappe, der ligger ved postkassen. Så kig i mappen næste gang, du kommer her på biblioteket.
Noget helt andet; er du klar over, at BP har udgivet en bog, da vi havde 25 års jubilæum? Her er bragt et stort udsnit af brevene gennem årene.Bogen kan købes eller bestilles på Albertslund Bibliotek for en flad 50er.

Svar

Hej 14 årige pige
Tak for dit brev og din mening.
Det er da ærgeligt, at du finder vores blad (blade?) kedeligt/kedelige.
Vi prøver ellers at gøre bladene så varierede og spændende som muligt, så der er noget at læse både for store og små.
Du må meget gerne komme med ideer til, hvordan du synes, at bladet kan blive anderledes og måske sjovere!
Vi elsker af få ros og ris!
Hilsen
Børnepanelet ved Maianne/redaktør
PS. Hvis der er nogen af jer læsere derude i DK, der er blevet nysgerrige i forhold til Børnepanelets blade, og gerne vil se et eller to, så skriv til os, så kan vi måske sende dig et par stykker. Men hvis du kommer forbi biblioteket, så spørg efter mig, så kan jeg finde et blad eller et par blade til dig. /red.