5 drenge er vilde med hende

Jeg er en pige på 13 år, som har et lille problem med drengene. Der er 5 drenge, jeg tror, der kan lide mig, fordi de siger alle “hej” til mig og alle mine drengevenner, siger også, at de alle 5 er vilde med mig. Det er lidt irriterende, fordi jeg er forelsket i en helt anden dreng. Og det tror jeg også, han er i mig 😀
Men de bliver bare ved, hvad skal jeg sige til dem, fordi jeg altså ikke er forelsket i pop-drenge og alt det der pjat.
Ville også være glad, hvis i ikke nævnte mit navn.
Hilsen
Mig – pigen 13 år

Svar

Hej mig på 13 år
Du kan sagtens sige “hej” til de der drenge UDEN at det betyder noget.
Ham drengen, du kan lide, synes jeg, du skal begynde at sige rigtig meget HEJ til!!!
Hvis ikke, du har hans nummer, så spørg om det, for så vil det helt sikkert virke på ham, som om du er interesseret i ham!
Held og lykke.
Håber det er svar nok – ellers skriv igen.
Knus
Lærke P. 15 år, BP
PS. Selvfølgelig skriver vi ikke dit rigtige navn her!!!!