Keder sig her i ferien

Hej BP
Så blev det sommer, dejligt!! Men ikke så dejligt for mig, for jeg føler mig meget ensom nu.Alle vennerne og veninderne er væk fra byen, og min mor er på arbejde, så jeg går bare herhjemme og keder mig. Så får jeg hele tiden ondt af mig selv.Har I ideer til hvad jeg kan lave?KnuzLiza 13 år (ikke mit rigtige navn)

Svar

Hej Liza
Jeg vil foreslå, at du kunne gå nogle ture – tage på biblioteket og hvis du kan lide at skrive, kan du måske skrive en novelle/historie til os. Så kan du gå på Facebook og skrive og finde gamle venner!Da jeg var yngre, tog jeg med mine forældre på arbejde. Det kan jo være, du kan gøre det nogle gange?
Du kan også evt. lufte naboens hund eller se, om du kan passe et barn et sted. Så får du jo oven i købet lidt lommepenge ud af det.Det er meget forskelligt fra person til person, om hvad man kan lide at lave, men hvis du sætter hovedet i blød, kan du sikkert finde på noget sjovt. Håber du kan bruge svaret.Hilsen
F… BPPS. På din kommunes hjemmeside kan du gå ind og se, om der er nogle ferieaktiviteter, du kan melde dig til.