Vil dyrke sex men er muslim

Hej BP. Min kæreste vil gerne i seng med mig. Men jeg er muslim. Så det kan jeg ikke. Jeg har faktisk lyst, men mine forældre bliver kede af det, hvis de finder ud af det.Hvad gør jeg?
Hjælp mig.M.V.H.
Jomfruen 16 år

Svar

Hej Jomfru
Det er en problematik, vi her på Børnepanelet er begyndt at høre mere og mere om!Du er selvfølgelig i et dilemma, fordi du er opdraget i den muslimske kultur/tro, hvor man først “må” (?) gå i seng med en, når man bliver gift med sin tilkommende.
Og samtidig lever du i det danske samfund, hvor de fleste mener, at det slet ikke er forkert at dyrke sex, før man bliver gift eller lever sammen med en.Det er klart, at det kan skabe konflikt med dine forældre. Derfor skal du “lytte” til dine egne følelser og samtidig være 100% sikker på, at du kan stole på din kæreste og at han er lige så vild med dig og det tyder det på. I skal selvfølgelig også tale det godt igennem. Er din kæreste også muslim? Så ved han jo, hvad det “handler” om. Hvis han ikke er muslim, er det endnu mere vigtigt, at du fortæller ham, at det måske kan skabe nogle problemer for dig senere i livet!Derfor er det lidt svært for mig at rådgive, om du skal gå i seng med ham eller ej. Men jeg kan jo læse, at du gerne vil!!! Du skal/bør jo ikke fortælle dine forældre det ? Men de er vel klar over, at du har en kæreste?Hvis du er nervøs for din mødom, kan jeg fortælle, at det faktisk ikke er alle, der har en mødom, når de første gang har sex med en. Den kan være mistet på anden vis, fx til sport. Og det er heller ikke alle kvinder, der bløder særlig meget, når mødommen brister ved deres seksuelle debut. .
Du kan senere i livet få “rekonstrueret” din mødom, hvis det er.Men man laver ikke en ny mødom, som mange tror, man syr et par sting i skeden som en form for forsnævring. Hvis der er noget tilbage af mødommen, syr man kanterne sammen.
Hvis I går i seng med hinanden, så husk endelig at din kæreste bruger kondom!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Hvis du vil have P-piller, skal du en tur til lægen. Han/hun har jo tavshedspligt, så lægen siger ikke noget videre til dine forældre. Det, der måske kan være lidt problematisk for dig ved at bruge P-piller, er jo, at så skal du gemme dem godt for dine forældre. Men heller ikke gemme dem så meget, at du glemmer at tage dem.Udover selvfølgelig at få talt lidt mere med din kæreste, kan du måske også tage en snak med en voksen kvinde, du kan stole 100% på. Det kan fx være din læge. Desuden kan du gå ind på denne gode hjemmeside, hvor du kan læse en masse om mødomme: http://nymoedom.dk/Hvis du vil og ikke har nogen, du kan betro dig til, var det måske noget at opsøge indvandrerrådgivningen i København:

Indvandrerrådgivningen-København
Nørre Allé 7 2. sal
DK-2200 København N
Tlf. +45 50141816 Håber du fik lidt at gå videre med.
Bedste hilsner
Børnepanelet/Marianne