Bliver drillet med sit navn

Hej. Jeg hedder XXXXX (navnet slettet af BP) og bliver drillet med mit navn.

HJæLP!

Pigen 14 år

Svar

Hej pigen på 14 år
Jeg forstår simpelthen ikke, at nogen bliver drillet med sit navn. Jeg er selv blevet drillet med mit navn og det er bare så ubehageligt, for vi kan jo ikke gøre for, hvad vi hedder. Men jeg synes bare, at du skal sige dem imod, som der driller dig. Ignorer dem og sig dem imod!

Hvis det er en trøst, synes jeg, at du har et smukt navn og jeg kender selv en, der hedder det, du hedder. Grunden til at man bliver drillet med sit navn, er måske, at der ikke er så mange, der har det samme navn. Men det betyder jo ikke, at det er et grimt navn. Den gang jeg blev født, var mit navn ikke lovligt at døbe børn, men det er det i dag og i dag er der mange, der hedder det. Jeg tror også, at dit navn bliver mere hyppigt, når der er gået et par år…

Hilsen
Lærke 13 år fra BP

PS. HUSK du har et smukt navn og at du bare skal være glad for at du har et navn, som der ikke er så mange andre, der hedder.

PPS. Hvis de bliver ved med at drille dig, må du tage fat i din yndlingslærer og tale med ham/hende. Du kan jo også nævne det for dine forældre.