Har ingen veninder

Hej med jer
Jeg har ingen veninde. Hvad skal jeg gøre?
Hilsen
Pigen 12 år fra X-by

Svar

Hej pige
Jeg var selv i den situation for et halvt år siden og havde det rigtig dårligt. Så fik vi nye pladser oppe i klassen og jeg kom til at sidde ved siden af 2 drenge. Dem begyndte jeg at snakke lidt med i timerne og det blev også til frikvartererne. Vi spillede bordtennis og det var virkelig sjovt. Nogle af pigerne ville også spille, og de havde åbenbart snakket med nogle af drengene, som havde fortalt dem, at jeg var okay.Jeg kan selvfølgelig ikke fortælle dig, at det også kommer til at ske for dig, men hvis du måske begyndte at snakke med drengene, kommer du måske også til at snakke med pigerne. Vær lidt aktiv, også i frikvartererne, så kommer det måske. Ellers så prøv at snakke med nogle af dem fra din(e) parallelklasse(r), eller hvis du ikke allerede går til en aktivitet i fritiden, kunne du måske starte til noget?Jeg fandt selv ud af, at venner/veninder ikke bare kommer til en, man må virkelig prøve hårdt.
Håber du kunne bruge mit svar – ellers skriv igen.Knus og held og lykke
Louise 15 år, BP