Mobbes dagen lang

Hej med jer
Jeg har det ad h… til, fordi jeg bliver mobbet dagen lang i skolen. Mine klassekammerater er lede over for mig, det er kun, når læren er der, at de ikke mobber. Så er jeg bare luft.
Jeg tror, at min klasselærer ved det, men hun lader som ingenting.
Jeg har det dårligt, også når jeg går hjem og er tit ked af det og vil ikke i skole.
Hvad skal jeg gøre? Vil I hjælpe mig?!
Hilsen
Mig (pige) 13 år

Svar

Hej med dig på 13 år
Prøv at snakke alene med enkelte personer i klassen. Hvis der er andre, der har det ligesom dig, har du fundet en forbundsfælle.
Hvis du får mulighed for det, kan du konfrontere en af dem, som er med til at mobbe dig (alene -det er meget vigtigt, ellers risikerer du, at personen vælger at spille smart over for sine venner).
Prøv at lægge mærke til, hvem der fører an og hvem der bare ignorerer det.
Måske er der nogle af dem, der bare ignorerer det, som har dårlig samvittighed over det, men bare ikke tør sige noget til det?
Det kan være, du kan snakke med dem om det?
Ellers kan du flytte skole, hvis du ikke ser andre muligheder for at få det bedre i klassen.
Med venlig hilsen
Olivia 16 år, BP
PS. Du kan/bør også snakke med dine forældre om, at du bliver mobbet og de kan måske tage kontakt til din klasselærer, hvis du/I synes.